Bl.a. går det igen, at den nye S-regering vil arbejde for en mindre presset præstationskultur – og vil derfor bl.a. arbejde på at afskaffe nationale test i de yngste klasser og uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Regeringen vil overordnet set arbejde for en ’stærk og rummelig’ folkeskole, og herunder (gen)bygge den tillid, der skal være mellem skole, forældre, ansatte og politikere.
Det bliver også fremhævet, at ”tiden og pengene aldrig må forsvinde i for meget papirarbejde og formålsløs dokumentation”, og at ”man vil give mere frihed til skolerne, (…) hvilket ”kræver en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der (…) har fokus på at lede frem for at styre".
Skolelederforeningen, der har mødtes med Pernille Rosenkrantz-Theil, hilser de foreløbige meldinger fra ministeren velkomne - særligt med hensyn til at give folkeskolerne og lederne større frihed til at løse opgaven lokalt.
Læs skolestartbrev til folkeskolens ansatte
Læs skolestatbrev til borgmestre og politikere i kommunernes børne- og ungeudvalg
Foto: Steen Brogaard