Kære alle medlemmer
Vi ved, at I har travlt med at informere forældre og sørge for nødpasning, fjernundervisning og lede skoler og fritidsordninger på disse nye præmisser. Og vi har derfor på vores hjemmeside oprettet en oversigtsside med information målrettet skoleledelsen.
Her bringer vi løbende nyt om nødlovgivning, nye regler og retningslinjer for skolerne/ledelsens håndtering af situationen. Både organisatorisk, fagligt, administrativt og arbejdsretligt. Og vi viderebringer gode råd og inspiration til at løse opgaverne.
Derudover vil vi gerne dele små skriv, fotos, speak eller videoer fra JER til resten af vores medlemmer. Det kan være indtryk, erfaringer eller nogle gode tips om, hvordan I som ledere tackler situationen i denne Corona-tid.
Har du lyst til at dele dine indtryk, anbefalinger mv., så mail det gerne til: midi@skolelederne.org eller mali@skolelederne.org med nogle få ord om hvem, hvad og hvor – især hvis det er fotos, video eller lyd, du sender.
SE SIDEN 'FRA SKOLELEDER TIL SKOLELEDER I CORONAENS TEGN' HER
Følg også meget gerne med i vores nyhedsbrev, hvor vi også løbende vil informere om situationen.
Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske her
På forhånd tak!
SKOLELEDERFORENINGEN
Illustration: colourbox.dk