I anledning af ’Ny start’ var kommissionsformand Per B. Christensen inviteret til at forelægge kommissionens arbejde med fokus på ledelsens rolle.
Egentlig ikke svært, da ordene skoleledelse optræder 97 gange og det ’at lede’ næsten 450 gange i rapporten. Så skoleledelse er et vigtigt omdrejningspunkt i de anbefalinger, kommissionen har fremlagt – primært som input til den forhandling, der sker i foråret om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Læs også reportage fra formandsmødet - Formandsmødet: Vilkår og kvalitet
Den gode skole hviler på god skoleledelse og de omstændigheder, den udøves i og den måde, den udøves på. Og i den forbindelse kredser kommissionen, og i dag Per B. Christensen, meget om vigtigheden af samarbejdet på skolerne mellem leder, TR, AMR og medarbejderne generelt. Helt konkret gennem den gode løbende dialog og inddragelse, men også via lokale aftaler/forståelsespapirer.
Der er tre udfordringer, som må adresseres ud fra et lærersynspunkt, men som også egentlig er i ledernes interesse:
1) Sammenhæng mellem tid og opgaver
2) Den balance der er mellem undervisning og forberedelse
3) Har lærerne indsigt i planlægningsgrundlaget?
Kigger man på dette fra arbejdsgiversiden, er man omvendt interesseret i, at en aftale er fleksibel og ikke for bindende.
”Vi ser på mange skoler, at samarbejdet fungerer, hvor lærerne føler sig anerkendt, og hvor tingene ’fungerer’, men der er også steder med vilkårlighed. Derfor skal vi tilstræbe gennemskuelighed, dialog og differentiering i opgaveløsningen”, sagde Per B. Christensen.
Han fastslog dog samtidig, at hensynet til arbejdspladsen som helhed står over den enkelte, og er man ikke enige, må skolelederne jo lægge linjen. Til syvende og sidst er skolelederne (også økonomisk) ansvarlige over for skole- og kommunalbestyrelse.
Det store fokus på ledelse i forbindelse med ’Ny start’ kan dermed både være smigrende, men også bekymre, idet ledelsesret og ledelsesrum kan komme i spil. Det afspejlede de spørgsmål, skoleledernes repræsentanter kunne stille til Per B. Christensen. Fx blev der spurgt, hvordan kan man løfte skoler/skoleledere med hensyn til samarbejde dér, hvor der er brug for det?
”Jo, vi peger på en række processer, der beskriver, hvad der forventes af god, inddragende skoleledelse – de kan udvikle sig i netværk eller anden form for kompetenceudvikling. Og hvis det ikke kan lykkes, så kan det jo være, at vejene må skilles”, sagde Per B. Christensen, der ikke ville uddybe, hvordan en sådan praksis mere konkret ville kunne forankres i en aftale.
Der er ikke én måde at gøre tingene på, og det gælder om at finde veje mellem inddragelse og det at skulle tage en ledelsesbeslutning, bl.a. vedrørende den tid, der gives i forhold til opgaver, tilføjede kommissionsformanden.
Han blev spurgt, hvordan – når der nu er så stor forskellighed – der kan skabes en ny ensartethed i at drive skole igen, herunder om begrebet ’professionel kapital’ kan spille ind.
”Det vidensgrundlag, samt at vi ved, at det at drive skole ’er en holdsport’, og at der ligger meget positiv energi i at frigøre, lægger op til en anden måde at lede på. Med fokus på personaleledelse og faglig ledelse. Så i det videre arbejde er der noget faktuelt at læne sig op ad”, sagde Per B. Christensen.
Men om der bliver tale om at opstille nogle principper eller retningslinjer for ’god’ skoleledelse stod mere uklart, ligesom det så igen kan føre til ’ledelsespligt’ med en række nye skal-opgaver frem for den friere ’ledelsesret’.
”Vi har søgt at tænke ud af boxen med vores arbejde. Vi har besøgt mange kommuner, skoler og talt med ansatte, ledere m.fl. Vi læner os op ad den aktuelle viden og forskning. Vi har været forsigtige med at konkludere alt for entydigt, men håber, vi har vist nogle veje at gå ud af”, sluttede Per B. Christensen.
Lokalformændene arbejdede derpå videre i grupper med henblik på at kvalificere foreningens politik på området.