Med 40 forslag til forbedring af folkeskolen har foreningen søgt at sætte en dagsorden for at få gjort det mindre bureaukratisk at drive skole – populært sagt at få: Mindre styring, mere ledelse.
Læs også reportage fra formandsmødet - Formandsmøde: Ny start og skoleledelse
Udspillet er blevet taget godt imod af den nye minister og folkeskolens andre parter, men det har været prøvet før at få fjernet overflødige regler og undgå dobbeltarbejde, og det er svært.
Ikke desto mindre har foreningen fortsat arbejdet – fortalte Claus Hjortdal – med at være mere konkrete på at realisere de 40 forslag. Og nr. 1 i rækken er de velkendte kvalitetsrapporter, der skal laves, men hvor mange læser dem, og bliver de brugt konstruktivt og til andet end kontrol? Det kan de – hvis udformet og brugt rigtigt, og foreningen har derfor foreslået at erstattet rapportering med dialog.
Læs foreningens nye, konkrete udspil: Skolens udviklingsområder: Dialog, der understøtter kvalitet
Lokalformændene drøftede udspillet og gav selv eksempler fra kommuner, der er i gang med at bruge kvalitetsrapporteringen mere aktivt og dialogorienteret – så der er tegn på, at ”virkeligheden er ved at overhale kvalitetsrapporten” i dens gamle forstand som et fx bagudskuende A4-katalog til skuffen.
OK21 var formanden også inde på – den er startet med den nye læreraftale som ouverture, men snart skal en proces, hvor skolelederne stiller egne OK-krav, begynde.
Forhandlingschef Peter Cort berørte også de store linjer, hvor der kan komme spændinger mellem lavere og højere lønnede. For skolelederne vil vi bl.a. kigge på det gode lederliv, også på den lange bane til de 67-70 årige eller senere.
Masser af ny empiri om skoleledernes ledelsesforhold fremgår af den nye vilkårsundersøgelse, der ud over at være meget valid (2/3 af medlemmerne har svaret) giver et skarpt billede af ledelsesudfordringerne i dag på arbejdstid, relationer, i forhold til særlige opgaver m.m.
Næstformand Dorte Andreas fremlagde undersøgelsens hovedresultater, som viser et meget presset miljø, hvor der bør være mere plads til ledelse i forhold til skolens medarbejdere og bruges mindre tid på unødig administration.
Inklusion er en af de opgaver, der er følsomme og tidskrævende. Foreningen har derfor sammen med BKF udarbejdet et oplæg om ’inkluderende fællesskaber’, der jf. de 40 forslag til en bedre folkeskole indeholder mere konkrete forslag til at løse opgaven med inklusion på enklere vis – samt peger på resurseknapheden.
Læs foreningens/BKF's udspil om inklusion 'De andre, det er os!'
Konsulent Jannick Stærmose uddybede foreningens arbejde på det felt over for minister, KL m.fl., og for medlemmerne, hvor foreningen fx tilbyder kurset 'Gør din skole bedre til at arbejde med inkluderende fællesskaber - Elever i vanskeligheder og god skoleledelse'.
Lokalformændene blev på den baggrund bedt om give input. Her kom mødedeltagerne bl.a. ind på; tidligere indsats fra vuggestuer og frem med uddannet personale, bedre samarbejde forældre/skole, større fleksibilitet i de elevkrav, der er i almenskolen.
Det blev på formandsmødet også nævnt, at der skal på repræsentantskabsmødet slut marts i år skal være valg til HB for den kommende 2-årige periode, og at interesserede dermed kan overveje deres kandidatur.