KL har lavet en oversigt over udviklingen i det offentlige forbrug i det forgangne tiår. Tallene viser éntydigt, at det offentlige forbrug på alle parametre halter efter udviklingen i landet som helhed.
Oversigten er for nyligt blevet bragt i KL’s digitale medie Momentum og fortæller, at det offentlige forbrug pr. indbygger gennemsnitligt blot er steget med 0,11 procent årligt fra 2010 til 2018. Til sammenligning har stigningen i det private forbrug med 0,81 været mere end syv gange så højt, mens Danmarks økonomiske vækst målt i BNP pr. indbygger har været på 1,21 procent.
Udviklingen i det offentlige forbrug har dermed igennem 10’erne i snit ligget langt under udviklingen i det private forbrug og BNP. En uholdbar udvikling ifølge KL, der ønsker, at det offentlige forbrug bør komme på omgangshøjde – og ellers en grundlæggende diskussion om, hvor velfærdsstaten skal bevæge sig hen.
Det er Skolelederforeningen helt enig i:
”Det er uforståeligt, at vi har et så rigt samfund og alligevel vælger at spare i det offentlige. Folkeskolen har for længe været en kampplads for lands- og lokalpolitikere, og hvor alt fra økonomi, ideologi og tilfældige egeninteresser spiller ind. Det har præget vores arbejde som ledere, lærere og andre medarbejdere. Og det har kostet på den opbakning, der er til folkeskolen i befolkningen”, siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand.
KL-oversigten viser også, at de kommunale serviceudgifter i perioden 2010-18 er faldet med 0,3 procent, selv om udgifterne skulle være steget med 0,4 procent for at holde trit med ændringen i befolkningens størrelse og alderssammensætning og samtidig holde enhedsudgifterne på de enkelte alderstrin konstante.
At kommunerne har reduceret serviceudgifterne per indbygger betydeligt ses også af et faktaark fra KL om kommunernes serviceudgifter (Se graf 'faldende udgifter pr. indbygger). Det viser, at kommunerne i en årrække har håndteret stadig flere borgere for de samme penge.
Desuden er antallet af ansatte i den offentlige sektor blevet mærkbart reduceret.
Det kender folkeskolen alt til med 15-16 procent færre lærere og ledere over den samme tiårige periode.
KL peger på, at kommunerne er under et enormt pres, bl.a. på grund af at et stigende antal ældre og børn med flere får psykiatriske diagnoser og øgede sundhedsopgaver. Men befolkningens forventninger om et højt serviceniveau er ikke faldet samtidig, snarere det modsatte.
Læs de tørre tal om en offentlig sektor på skrump i Momentum
Kilder: kl.dk/Momentum/2020/nr.-1/Det offentlige forbrug halter efter befolkningens forventninger/ samt KL faktakark om kommunernes serviceudgifter
Modelfoto: Colourbox.dk