Til marts afholdes Danmarks Læringsfestival for syvende gang.
Festivalen byder på en stor udstilling samt et stort konferenceprogram.
Det er STIL, Styrelsen for IT og læring - Børne- og Undervisningsministeriet, samt CFU, Centre for Undervisningsmidler, der står bag læringsfestivalen, hvor programmet byder på diskussioner og debatter, forskning samt praksiseksempler inden for it, læring og uddannelse.
På Læringsfestivalen 2020 bliver der sat særlig fokus på trivsel, præstation, nysgerrighed, kreativitet, dannelse, it, teknologi og digitalisering.
Konferencen er opdelt i spor for: Dagtilbud, grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelser og et eksperimenterende spor på tværs af uddannelsesområderne. Derudover er der et særarrangement om ordblindhed.
Festivalen samler hvert år mere end 8.000 professionelle fra undervisningsverdenen til konference, udstilling, videndeling, netværk o.m.a.
Målgruppen er alle fagprofessionelle, ledere og forskere indenfor uddannelse og læring til de 0-18-årige samt voksen- og efteruddannelse.
Danmarks Læringsfestival afholdes den 4.-5. marts 2020 i Bella Center.