Flere og flere kommuner lægger udgiften til specialundervisning på de enkelte skoler, så det dermed primært er skolelederne, der må prøve at få pengene til at slå til – og stå til ansvar, når de ikke gør. Det er Skolelederforeningen i forvejen bekendt med og finder helt urimeligt.
En ny benchmarkning, lavet af Social- og Indenrigsministeriet over kommunernes styring af udgifterne til specialundervisning i folkeskolen, viser bl.a.:
- I dag betaler den enkelte skole i 51 % af kommunerne helt/delvist for elevers specialundervisning i en specialklasse. I 38 % af kommunerne skal den enkelte skole betale, når elever undervises på specialskoler. I de øvrige kommuner er betalingsansvaret placeret hos forvaltningen.
- I dag har betydeligt flere kommuner placeret betalingsansvaret hos den enkelte skole end for 7-8 år siden. Samtidig har 33 kommuner planlagt at ændre deres nuværende model. Heraf forventer de fleste, at en større del af betalingsansvaret skal placeres hos den enkelte skole.
Kommunerne lægger altså i stadig stigende grad ansvaret for udgifterne til specialundervisning i folkeskolen ud på skolerne og på landets skoleledere, der ofte i forvejen står med andre besparelser.
”Vi har nu i en lang periode med skiftende regeringer måttet skære, spare og omstrukturere på vores skoler. Den kommunale økonomi er på velfærdsområdet blevet dårligere. Og når pengene ikke slår til, så lægger man ansvaret ud – i vores tilfælde til skolelederne. Det kunne så være fint, men jeg hører jo fra mange af vores medlemmer, at økonomien ikke slår til. Det viste vores egen vilkårsundersøgelse ved årsskiftet tydeligt, og det fremgår også af denne nye undersøgelse”, siger Claus Hjortdal.
Han peger på, at skolereformen og inklusionsreformen har været underfinansieret, og at det ikke er holdbart at lægge ansvaret ud på de enkelte skoleledere, der på én gang skal følge gældende love og regler, lytte til behov og krav fra forældre, men også er pisket til at sikre skolens økonomi.
Af Social- og Indenrigsministeriets nye rapport fremgår, at langt de fleste kommuner de seneste år har oplevet, at pengene ikke slår til på specialundervisningsområdet - med budgetoverskridelser til følge.
Blandt de 75 kommuner, der har oplevet budgetoverskridelser på specialundervisningsområdet inden for de sidste fire år, er merforbruget i cirka halvdelen af kommunerne typisk dækket inden for skoleområdets samlede ramme, og en fjerdedel af kommunerne er det dækket af en tillægsbevilling til skoleområdet.
Ca. halvdelen af kommunerne oplever, at pres fra barnets forældre for at få et specialtilbud samt holdninger eller kompetencer i de lokale lærerteams i stor eller meget stor grad udgør en barriere for inklusion af elever med særlige udfordringer.
Tre ud af fire kommuner oplever, at udviklingen i antal børn med psykiatriske diagnoser i stor eller meget stor omfang har lagt pres på specialundervisningsprocenten i deres kommune.
LÆS hovedresultaterne i ny undersøgelse af styring af udgifterne til specialundervisning
LÆS formandens indlæg i Politiken om inklusion/specialundervisning