Det forventes med rette, at skoler og skolernes ledelse er opmærksomme på gruppen af socialt udsatte børn og unge. Det er man også langt de fleste steder. Men lige nu oplever Skolelederforeningen, at der fra både centralt hold og på kommunalt niveau udstedes en lang række forordninger, krav om tidsrøvende registreringer mv., der skyder over målet:
”Vi har masser af gode eksempler på kommuner og skoler, der gør alt for at sikre, at alle elever klarer sig så godt igennem som muligt. Fx at ledere, lærere og pædagoger tager kontakt til udsatte børn og deres familier telefonisk eller ved at køre ud til familierne. Derfor vil jeg gerne advare mod, at vores indsats ikke drukner i nyt bureaukrati og administration,” siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
”Vi skal bruge vores kræfter på at handle og hjælpe de børn, der har brug for det – ikke på bureaukrati og rigid registrering.”
Dorte Andreas understreger, at selvfølgelig skal alle ledere henholde sig til de instruktioner, der kommer, men hun vil stadig appellere til især kommunerne om ikke at overdrive kravene til indsatsen:
”Vi står i en ekstraordinær situation, hvor medarbejdere og ledere har fokus på de børn og unge, der ikke har det godt derhjemme. Det fokus er ikke blevet mindre. Og vi skal derfor gøre alt, vi kan for at signalere, at vores tilbud om bl.a. nødpasning er for alle med behov. Vi advarer blot mod at lade ledelse og sund fornuft afløses af teknik og styring. Det skal komme børnene til gode,” siger Dorte Andreas.
Lige nu kan der være for få familier, der bruger nødpasning i forhold til antallet af socialt udsatte. I hvert fald er det kun 0,6 % - svarende til ca. 3-4.000 elever - der pt. bruger tilbuddet om nødpasning. Heroverfor står så regeringens dekreter om ikke at samles i grupper på mere end 10 personer, der over den næste tid måske strammes yderligere.
Modelfoto: Colourbox.dk
