For at stoppe smittespredning af muteret COVID-19 i Nordjylland har regeringen indført en række nye tiltag.
”Børne- og Undervisningsministeriet har derfor præciseret, hvad det betyder for de berørte på børne- og undervisningsområdet. For eksempel må elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser ikke krydse kommunegrænser for at gå i skole, men skal overgå til nødundervisning”, skriver ministeriet blandt andet på deres hjemmeside.
Læs ministeriets udmelding ’COVID-19: Regler for krydsning af kommunegrænser i syv nordjyske kommuner’ her
Ministeriet har desuden offentliggjort en række spørgsmål og svar i relation til situationen i Nordjylland.
Læs spørgsmål og svar særligt for Nordjylland her
De nye tiltag gælder kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø og vil være gældende fra den 9. november foreløbigt til den 3. december.