Velkommen til Marie Begtrup - ny i sekretariatet

Pr. 1. november 2020 er Marie Begtrup ansat som kommunikationskonsulent i Skolelederforeningen.

Vi er glade for at kunne byde Marie Begtrup velkommen i foreningen – og glæder os til samarbejdet.

Marie har en baggrund som journalist og har erfaring med en bred vifte af journalistik og kommunikationsopgaver.

Marie kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Uddannelsesforbundet og har tidligere været ansat blandt andet i Solrød Kommune samt HK Kommunal.

Ansættelsen af Marie Begtrup i Skolelederforeningens enhed for politik og kommunikation sker på baggrund af, at kommunikationschef Michael Diepeveen har valgt at gå på pension efter knap 21 år i foreningen.

Vi takker Michael Diepeveen for den store indsats i foreningen – samt for et rigtig godt samarbejde.

Vi ønsker Michael alt det bedste fremover.

Marie Begtrup kan træffes på mail: mb@skolelederne.org samt på mobil: 4014 4135.