”Jeg savner tid til pædagogisk arbejde, de administrative opgaver fylder for meget, og tempoet i omstillinger og forandringer er alt højt”.
Sådan lyder nogle af kommentarerne i en ny, stor medlemsundersøgelse, Skolelederforeningen har lavet, og som Claus Hjortdal i dag kommenterer i et debatindlæg i Politiken. Læs hele debatindlægget her
”Lederne får flere arbejdsopgaver, økonomien svækkes og mængden af nationale og kommunale målsætninger stiger. Der bliver mindre tid til fx at være tæt på eleverne og undervisningen. Det skal der gøres noget ved. I Skolelederforeningen vil vi holde nøje øje med om den afbureaukratisering, der nu er taget hul på, og som vi længe har peget på som altafgørende bliver gennemført,” siger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.
Undersøgelse afslører problemer med tid, opgavefordeling og ressourcer
I Skolelederforeningen har vi kort før årsskiftet gennemført en stor vilkårsundersøgelse blandt vores medlemmer, hvor vi giver landets skolelederes arbejds- og ledelsesvilkår et grundigt eftersyn.
Undersøgelsen ’Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2020’ viser tydeligt, at der er problemer med især tid og opgavefordeling samt med ressourcer.
Særligt kniber det med tilstrækkelig tid til de vigtigste opgaver.
At skolelederne arbejder for deres løn, ses tydeligt, da syv ud af 10 medlemmer angiver, at de arbejder betydeligt flere timer om ugen, end de kontraktmæssigt er forpligtet til. Halvdelen af medlemmerne arbejder mellem 44 og 49 timer om ugen, og hver femte arbejder mellem 50 og 55 timer eller ligefrem mere end 55 timer om ugen.
Der er for meget at forholde sig til, som ikke er til eleverne bedste (Deltager i undersøgelsen)
Mere pædagogisk ledelse, ja tak!
Skolelederne vil gerne tage fat i det, der i sidste ende gør den største forskel for eleverne, og de ønsker og ser et behov for at udøve pædagogisk ledelse. Men realiteten er, at tiden bliver ædt op af især administrative opgaver, dokumentationsopgaver samt af sager med elever i vanskeligheder.
For at skolelederne kan løse opgaven bedst mulig, kræver det, at der frigives tid fra de administrative opgaver, at der løses op for styringen fra kommune og stat, samt at der gives tilstrækkelig hjælp og ikke mindst økonomi til at løfte inklusionsopgaven.
Der er således ikke sammenhæng mellem det, skolelederne mener, tiden bedst bruges på, og det tiden rent faktisk bruges på.
Når det gælder pædagogisk ledelse, angiver skolelederne (udregnet som et gennemsnit af besvarelserne), at de her bruger 14 procent af deres tid – men de ønsker at bruge langt mere tid på netop dette (ca. 25 procent). Kun én ud af syv ledere angiver, at de har tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen.
Omvendt bruger skolelederne samlet ca. halvdelen af tiden (knap 46 procent) på administrativ ledelse samt elevsager, herunder inklusion. Her ønsker de at bruge langt færre arbejdstimer.
Jeg er træt af at skulle retfærdiggøre beslutninger, der ikke giver mening (Deltager i undersøgelsen)
Mere personaleledelse og strategisk ledelse, ja tak!
Udover pædagogisk ledelse, vil de adspurgte i stedet gerne bruge flere af deres arbejdstimer på fx personaleledelse og strategisk ledelse.
Og så mener skolelederne, at en række af de administrative opgaver med fordel kan løses i forvaltningerne.
Når vi spørger til mængden af opgaver, er hver anden uenig i, at de selv har indflydelse på den. Noget af det, der presser landets skoleledere, er den øgede mængde af nationale og kommunale målsætninger. Her er 68 % helt uenig eller overvejende uenig i, at de har tid nok til dette, og der mangler derfor tydeligvis balance mellem de nationale og kommunale krav og muligheden for at lykkes.
Det har vi i foreningen sat fokus på i vores ”40 forslag til forbedringer for folkeskolen”, hvor vi peger på at give alle folkeskoler mere selvbestemmelse. Vi foreslår fx færre overordnede mål og mindre afrapportering
Inklusion: Økonomi og samarbejde presser lederne
Undersøgelsen viser, at skolelederne, både øverste ledere og mellemledere, oplever, at de bruger al for megen tid på elevsager. Her fylder inklusionsopgaven en del.
Manglende økonomi, herunder tildelingsmodellen, er den helt store topscorer, når vi i undersøgelsen spørger ind til de største udfordringer ved ledelse af specialundervisningen, inklusionsindsats og undervisning af elever i vanskeligheder. Her scorer ”Økonomi – herunder tildelingsmodellen” ’7’ i udfordring på en skala fra 1 til 10 over de største udfordringer.
Det er problematisk.
Udover manglende ressourcer peger skolelederne på, at samarbejdet med det sociale område og sagsbehandler samt visitationsprocedure giver udfordringer. Også samarbejdet med klassens forældre om inklusion i klassen ligger højt på listen over det, der udfordrer mest.
Om arbejdet med inkluderende fællesskaber foreslår vi i foreningen en tidlig, forebyggende indsats. Vi mener, at PPR og socialforvaltningen skal tidligere ind i sagerne med rådgivning og støtte. Hurtighed, intensitet og fleksibilitet er nøglebegreber.
Alle lokalforeninger har modtaget rapport
Det er tredje gang, vi i Skolelederforeningen har gennemført en stor undersøgelse om kvaliteten i ledelsesvilkårene for lederne i landets folkeskoler.
Foreningens lokale foreninger har modtaget en lokal trækning af undersøgelsen.
Tidligere i januar blev undersøgelsen fremlagt på foreningens formandsmøde, ligesom foreningens hovedbestyrelse er i fuld gang med at analysere undersøgelsen og drøfte, hvordan de vigtige og alvorlige budskaber skal kommunikeres videre både internt og eksternt.
Læs udvidet artikel om vilkårsundersøgelsen
Se undersøgelsen
Fakta
- Knap 2.500 skoleledere, fordelt på 94 lokalforeninger, både øverste ledere og mellemledere, har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 2/3 af landets skoleledere. Undersøgelsen giver derfor et særdeles godt indblik i vilkårene for at bedrive skoleledelse.