Virtuel konference om udsatte børn og unge

’Lyt til børn og unge’ er en nordisk konference, som sætter fokus på det professionelle samarbejde på tværs af fag og sektorer, der understøtter udsatte børn og unge.

Konferencen er en del af et treårigt projekt om ”Tværsektorielt samarbejde om udsatte børn og unge” under Nordisk Ministerråd.

Omdrejningspunktet for projektet er, hvordan man udvikler et sammenhængende, helhedsorienteret og relevant støttetilbud for udsatte børn, unge og deres familier.

På konferencen vil deltagerne dele deres erfaringer og vise konkrete eksempler fra landenes projekter.

Konferencen finder sted virtuelt onsdag d. 18. november 2020 kl. 12-15.30.

Bemærk, at ansøgningsfrist er 6. november.

Læs mere her om konferencen og tilmelding

Modelfoto: Colourbox.dk