Claus Hjortdal: Brug rummet med friere rammer

I det kommende skoleår får skolelederne friere rammer til at skabe udviklings- og læringsro for eleverne. Og det skal udnyttes bedst muligt, lyder det fra Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Når dørene slår op til et nyt skoleår, krydser jeg fingre for, at vi åbner døren til et år, hvor der bliver mere ro, og hvor det er muligt at skabe en sammenhængende skole.

For det er der gevaldigt brug for efter alt for lang tid præget af ændringer, forstyrrelse, sygdom og forandringer.

Ude på skolerne er det nødvendigt at få tid til at samle op og drøfte, hvad der er bedst og mest nødvendigt at arbejde med i det kommende år.

Og jeg glæder mig over, at politikerne er klar over det og har bakket op i form af en lempelse af folkeskoleloven, mindre styring af skolerne og flere penge til at understøtte det sociale fællesskab.

Nu gælder det om at bruge begge dele. Vi skal skabe rummet til udvikling- og læringsro til gavn for eleverne.

Jeg håber, at I på skolerne vil bruge den kommende periode på at analysere, hvad der må være af stofområder på klasse og skoleniveau, som der ikke er blevet undervist i, skabe klarhed over hvilke elever, der har brug for ekstra støtte eller samtaler, drøfte med klasseteamet hvilke fællesskabende aktiviteter, de vil sætte i værk.

Og jeg håber, at man både på skole- og kommunalt niveau vil holde igen med at sætte en masse nye aktiviteter i gang.

Den kommende tids arbejde vil være helt centralt for folkeskolen fremadrettet.

Sammen med folkeskolens andre parter og politikerne er vi fra Skolelederforeningen inviteret med ind for at identificere de vigtigste områder, der trænger til et eftersyn og forandring.

Vi skal ikke have en ny reform, men justeringer i det rigtige tempo. Ministeren har nedsat arbejdsgruppen ’Sammen om skolen’, og inden sommerferien havde vi de første møder i gruppen.

Det første mål er at finde nye veje til evaluering og bedømmelse. Det kom vi fra Skolelederforeningen sammen med KL og Danmarks Lærerforening på det første stormøde med et oplæg til.

Vores ønske er nye måder at se testene på, en stærkere evalueringskultur på skolerne og frem for alt en ny tilgang til at vurdere, hvad kvalitet er.

Politikerne har haft sommeren til at tygge på vores oplæg, og de vil komme med et udspil i sensommeren.

Vi håber, at de vil bide mærke i forslaget om kvalitetsdialoger fremfor afrapportering og kontrol. En sammenhængende transparent dialogbaseret kvalitetsudvikling helt fra lærer/pædagog/elev over skoleleder/lærer, kommunalpolitikere/skoleledere og til det centrale politiske niveau sammen med parterne.

En nysgerrig og tillidsbaseret kvalitetsdialog er vigtig, fordi det er vejen til at styre udviklingen. Skolens samlede evalueringskultur skal være grundlaget for dialogerne, og data i form af tal, observationer, samtaler og vurderinger skal danne bagtæppet for drøftelserne.

Målet er, at vi tager udgangspunkt i den enkelte elev i klassefællesskabet, og samtidigt skal vi have øje for progression og for de særlige udfordringer, der er på de enkelte skoler og i kommunerne og i forvaltningerne. Og fordi udfordringerne er forskellige, skal vi turde have mange forskellige løsninger.

Alt i alt lover starten på ’Sammen om skolen’ godt. Nu er jeg spændt på, hvad I ude på skolerne får ud af de friere rammer i det næste skoleår, og jeg glæder mig til at bringe det spil i det samarbejde, vi er med i.

Men ikke mindst håber jeg, at den tillidsfulde atmosfære, jeg oplever, rækker helt ud i kommunerne og på skolerne, så vi får en folkeskole, som vi sammen kæmper for at få til at blive vores folkeskole.

Foto: Mik Eskestad