Senere i dag deltager Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, i et temamøde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, samt den politiske følgegruppe vedrørende covid-19 og organisationerne for sektorpartnerskabet.
Her skal deltagerne komme med input til politikerne om, hvordan man bedst muligt samler op på eleverne, når de vender tilbage til skolen.
"Det er fint, at vi skal drøfte, hvordan vi i fællesskab hjælper eleverne tilbage i skolen. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på og bekymrede for, hvordan skolelukningerne har påvirket eleverne både fagligt og socialt. Men vi skal også være varsomme med ikke at skræmme elever og forældre med en retorik om, at eleverne har lidt et læringstab," siger Claus Hjortdal og fortsætter:
"Lærere og pædagoger yder en kæmpe indsats for at holde niveauet højt, ligesom forældrene hjælper virkelig flot. Eleverne har også lært noget andet i denne periode, specielt på kundskabsområdet, som vi ikke ville have kunnet lære dem i skolen på samme måde. De har lært om fællesskab, samfundsind og demokrati."
Claus Hjortdal hæfter sig ved, at eleverne har behov for at føle sig set og hørt, når de vender tilbage – og at vi ikke på forhånd må ikke dræbe deres læringslyst og motivation med skræmmebilleder.
"Nogle af vores vigtigste opgaver bliver at vise eleverne, at vi er glade for, at de kommer tilbage. Vi skal vække deres motivation til at lære, og vi skal få dem tilbage i det sociale fællesskab. Og så skal vi nok indhente det, de evt. mangler fagligt."
Behov for fleksibilitet
Skolerne står parat med de professionelle værktøjer til at løfte eleverne. Men det kræver øget fleksibilitet. Derfor har Claus Hjortdal i ugens løb i flere medier peget på, at skolerne bør få mulighed for at beholde retten til nødundervisning frem til sommerferien – med den tilføjelse, at elevernes skal være på skolen så meget som muligt.
"Det vil være meget forskelligt, hvad der bliver behov for på de enkelte skoler. Vi har ikke brug for en størrelse 43-sko til alle, vi har brug for mulighed for lokale og individuelle løsninger. Men den fleksibilitet, som er nødvendig for at løse opgaven, findes ikke i folkeskoleloven," siger skoleledernes formand, som mener, at skolerne har brug for at kunne udnytte ressourcerne bedst muligt uden at skulle måles ud fra folkeskolelovens snævrende rammer.
"Vi skal ikke bruge vores kostbare tid på at indsende rækker af tal og planer for at opfylde loven, men i stedet bruge vores energi på at holde fokus på eleverne."
