Få inspiration til at styrke elevernes faglige udvikling og motivation i en coronatid

Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet nye materialer, der giver inspiration til, hvordan co-teaching, makkerlæring, mindre grupper og intensive læringsforløb kan styrke elevernes faglige udvikling i undervisningen.

Efter coronakrisen kan der være behov for at styrke elevernes faglige udvikling. Til det har børne- og undervisningsministeriet udviklet nyt inspirationsmateriale, der indeholder beskrivelser af, hvad der er relevant at have fokus på i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering i arbejdet med de co-teaching, makkerlæring, undervisning i mindre grupper og intensive læringsforløb.

Derudover er der eksempler på, hvordan andre skoler har arbejdet med indsatserne i forskellige fag og på forskellige klassetrin, og hvilke erfaringer de har gjort sig. 

Materialer er udviklet i samarbejde med forsknings- og praksiseksperter for at gøre materialet let at omsætte til virkelighed, og indsatserne er udvalgt, fordi de er relevante i forhold til at skabe et fagligt løft enten for hele klassen eller for enkelte elever, skriver emu-redaktionen.

Læs mere om indsatserne

Hør mere om de fire indsatser i webinaret ’Inspiration til fagligt løft i grundskolen’, hvor viden, inspiration og erfaringer fra arbejdet med indsatserne præsenteres.
Det er torsdag den 20. maj kl. 15.00-16.00.