Efter halvandet år med ned og oplukninger af folkeskolen og deraf konstante forandringer har de enkelte skoleledere brug for fleksible rammer til at kunne iværksætte lige netop de løsninger, som deres elever vil profitere af. Det er individuelt fra skole til skole hvilke indsatser, der skal til, fortæller næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas, men for alle gælder det, at det er nødvendigt at få arbejdsro, og at der er færre krav til styring og afrapportering.
”Skolerne skal kunne tilrettelægge skoledagen ud fra deres behov, og det glæder mig, at politikerne har lyttet til det”, siger Dorte Andreas.
Skolelederforeningens anbefalinger bliver til virkelighed
Tidligere har Skolelederforeningen været ude og pege på, hvad folkeskolen har brug for på den anden side af sommerferien. Anbefalingerne er listet i pjecen ”Folkeskolen efter corona”, og mange af dem er også at finde i en ny bred politiske aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i blandt folkeskolen.
Den nye aftale betyder blandt andet følgende for folkeskolerne:
- Der afsættes flere ressourcer til særlige faglige forløb eller trivselsforløb
- Det er ikke et krav, at skolerne udarbejder elevplaner
- Skolerne skal ikke udarbejde kvalitetsrapporter
- Der bliver set bort fra kravet om kompetencedækning, så skolerne kan prioritere for eksempel få-lærer-princippet
”Det er en håndsrækning til skolerne. Under coronakrisen blev der fundet rigtig mange gode, alternative og kreative løsninger, som understøttede elevernes læring og trivsel på distancen. Alligevel kan det ikke undgås, at områder er blevet forsømt og derfor trænger til ekstra fokus. Det skal skolerne nu tage hånd om, og det arbejde bakker politikerne op om med den nye aftale”, siger Dorte Andreas.
Modelfoto: Klaus Holsting
