Jeg er synlig på skolen for medarbejdere, elever og forældre.
Sådan lyder et bud på, hvad der er en vigtig disciplin for at praktisere ledelse-tæt-på. Og det er et af tre udsagn, som skoleleder på Skolen ved Søerne, Kristian Svinth Sørensen, peger på, da han bliver bedt om at vælge de vigtigste udsagn ud af en hel bunke.
"Synlighed har ikke værdi i sig selv, men det kan gøre, at man tager noget i opløbet", forklarer Kristian Svinth Sørensen om sit valg.
Han er også næstformand for skolelederforeningen på Frederiksberg og én af fem ledere fra folkeskoler på Frederiksberg, der en onsdag eftermiddag i september er med til at prøvespille Skolelederforeningens nye spil om ledelse-tæt-på.
Spillet er et dialogspil, der har til formål at facilitere en dialog om begrebet. Der er ikke nogen rigtige svar, men en række bud på, hvad der er vigtige discipliner, hvis man som leder vil udøve ledelse-tæt-på, og de forskellige udsagn skal prioriteres og drøftes.
Lise Ammitzbøll la Cour, Skoleleder for Skolen på Grundtvigsvej og formand for lokalforeningen, er hende, der denne eftermiddag har sat de fire andre ledere stævne.
"Det er sjovt – det med synlighed tror jeg, at jeg ville have sagt tidligere, men det tror jeg faktisk ikke, jeg har helt så meget fokus på, som jeg havde engang", siger Lise Ammitzbøll la Cour, der derfor selv har valgt tre andre udsagn. Det bringer snakken hen på, hvordan behovet er forskelligt fra skole til skole og afhængig af, hvor længe man har været leder på sin skole.
Refleksioner, grin og anekdoter
De fem ledere er en blanding af skoleledere, en administrativ leder og en pædagogisk leder. Efter at de hver især har udvalgt tre kort med udsagn, præsenteret valget og diskuteret dem med hinanden, skal gruppen i fællesskab udvælge de vigtigste. Der ligger 12 kort på bordet, som skal reduceres til mellem tre og fem. Nogle kort har de samme udsagn, men der er også en del forskellige udsagn.
Der ryger anekdoter over bordet, og drøftelserne bliver tilsat både humør og grin, før der bliver enighed om at vælge tre kort, som repræsenterer tre forskellige discipliner: nemlig personaleledelse, strategisk ledelse og faglig ledelse.
"Spillet giver nogle gode refleksioner og drøftelser os ledere imellem", siger Maike Raahauge, der er skoleleder på Skolen på Nyelandsvej.
Fokus på vilkår
Målet med dialogen er at give spillerne en fælles forståelse, både af begrebets kompleksitet, og hvordan de kan definere ledelse-tæt-på. Derudover består dialogspillet også af drøftelser af, hvilke vilkår der er nødvendige for at kunne udøve de discipliner, som ledelse-tæt-på fordrer. Hvilke vilkår skoleledelsen selv har indflydelse på, og hvilke vilkår der stiller krav til forvaltningen og til politikerne.
"Det er godt, fordi det er med til at skabe klarhed over, hvad det er, man kan påvirke", siger Kristian Svinth Sørensen.
Input til de lokale bestyrelser
Tanken er, at spillet skal spilles i lokalforeningen, og at det kan være med til at klæde bestyrelsen på til at gå i dialog med forvaltningen og politikerne om, hvordan de sammen kan skabe de bedste rammer for ledelse-tæt-på.
"Jeg synes, det skaber en god opmærksomhed på at være proaktiv i stedet for at være reaktiv", siger Lise Ammitzbøll la Cour, og som lokalformand kan hun godt få øje på, at spillet kan gavne bestyrelsens arbejde:
"Det kan bruges til noget, som jeg synes er lidt svært nogle gange. Det er koblingen mellem formandskabet og bestyrelsen i den lokale skolelederforening. Formandskabet har kontakten til forvaltningen, men det er ikke altid, man får inddraget hele bestyrelsen. Der kan spillet bruges til at finde prioriteringer".
Flere muligheder med spillet
Skolelederforeningen vil forsyne alle lokalafdelinger med eksemplarer af spillet. Men ud over at spillet er relevant at spille i lokalforeningen, ser lederne på Frederiksberg også, at spillet kan bruges i andre sammenhænge. For eksempel at de i deres ledelsesteam kan have glæde af at tage dialogerne.
"Nogle gange, når man ikke har en konsulent ude fra, kan det være rart at tage en drøftelse om ledelse, som ikke er fra en teoretisk vinkel, og det her er en form for en styret refleksion over nogle ting, som kan afsløre, hvor der er brug for, at man får mere skarphed", siger Maike Raahauge.
"Spillet kan både bruges som refleksionsredskab i teamet, og så kan man lade det være det. Men det kan også være sådan, at man vælger nogle fokusområder eller pejlemærker ud, som man vil arbejde videre med", siger David Vaabengaard, pædagogisk leder for 1.-4. årgang på Skolen ved Søerne.
Billedtekst
Lokalformand og skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej, Lise Ammitzbøll la Cour, havde en eftermiddag i september sat fire andre ledere på Frederiksberg stævne for at prøvespille Skolelederforeningens nye dialogspil om ledelse-tæt-på.
De andre ledere var Line He-Gjerløff, administrativ leder på Skolen på Grundtvigsvej, Kristian Svinth Sørensen, skoleleder på Skolen ved Søerne, David Vaabengaard, pædagogisk leder for 1.-4. årgang på Skolen ved Søerne, og Maike Raahauge, skoleleder på Skolen på Nyelandsvej. Foto: Klaus Holsting
Sådan foregår dialogspillet
Spillet består af fire faser.
I den første fase får alle deltagere et sæt udsagnskort, og hver især skal de udvælge de vigtigste discipliner for at udøve ledelse-tæt-på.
I den andre fase skal deltagerne præsentere deres valg af kort for en gruppe, og i fællesskab skal gruppen prioritere de tre-fem vigtigste udsagn.
I den tredje fase skal gruppen diskutere, hvilke vilkår der er nødvendige for at kunne udøve de discipliner, der står på de prioriterede udsagnkort, og skrive det på et svarark.
I den fjerde fase skal grupperne præsentere deres svarark for hinanden. De lokale bestyrelser kan bruge de udfyldte svarark som input til dialogen med forvaltning og lokale politikere om at skabe gode lokale vilkår for at udøve ledelse-tæt-på.
Faserne bliver styret af en tidtager.
