Både nedlukningen og den gradvise genåbning af skolerne var præget af store omstillinger på kort tid.
I en ny undersøgelse beskriver ledere den omfattende opgave med i begge perioder at tilrettelægge undervisningen inden for rammerne af de ændrede vilkår som ’det muliges kunst’. Organiseringen af skoledagen var ikke færdigstøbt – hverken da eleverne med kort varsel blev sendt hjem, eller da skolerne åbnede for fysisk fremmøde igen. Organiseringen udviklede sig derimod løbende i såvel nedluknings- som genåbningsperioden.
Det kan man læse under afsnittet ’Ledelse og rammesætning’ i en undersøgelse om grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien.
Undersøgelsen, som EVA har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, skal give et billede af, hvordan elever, lærere og ledere oplevede den første corona-nedlukning i foråret 2020.
Fra inddragelse til orientering
I undersøgelsen fremgår det, at det kendetegner hele nødundervisningsperioden, at der på kort tid skulle træffes en række vigtige beslutninger, blandt andet om, hvilke fag der skulle prioriteres, hvilke lærere der skulle undervise hvilke klasser, og hvordan dette kunne foregå i praksis. Undersøgelsen peger på, at beslutningsprocesserne spændte fra inddragelse til orientering af medarbejdere.
Behov for tydelig og lydhør ledelse
Uanset hvordan processerne er forløbet, fremhæver både lærere og ledere i interviewene, at det har været afgørende, at ledelsen påtog sig lederskabet og var tydelig i sine udmeldinger og samtidig forstående for, at den ekstraordinære situation var krævende for medarbejderne.
Det fremgår, at der var behov for tydelig ledelse og for løbende kommunikation om rammer, forventninger og prioriteringer under hele perioden med nødundervisning.
Fra et medarbejderperspektiv har den overordnede oplevelse været, at ledelserne har været både tydelige i deres forventninger og lydhøre. Det samme gælder lærernes oplevelse af, at ledelsen har været god til at lytte til og handle på udfordringer ifm. nødundervisningen. Dog angiver i alt knap hver femte lærer, at de enten i mindre grad (hhv. 14 % og 14 %) eller slet ikke (hhv. 5 % og 4 %) oplevede dette. Det tyder på, at kommunikationen ikke alle steder var tilstrækkelig i forhold til de mange spørgsmål og overvejelser, der meldte sig fra start og løbende under nødundervisningen.
Undersøgelsen hovedkonklusioner
Undersøgelsen peger desuden på disse hovedkonklusioner, som uddybes i undersøgelsen:
- Lærerne vurderer, at læringsudbyttet under nedlukningen i foråret 2020 var generelt lavere end i den almindelige undervisning – og i særlig grad for de fagligt svage elever.
- Under nedlukningen i foråret 2020 blev det faglige indhold tilpasset vilkårene og trivsels- og relationsarbejdet blev prioriteret højt af såvel ledere som lærere.
- Selvom motivationen var udfordret hos en del elever, så var der andre for hvem undervisningen derhjemme oplevedes positivt bl.a. fordi der var mere ro og færre forstyrrelser.
- Nedlukningen var mest udfordrende – fagligt og trivselsmæssigt – for de mere sårbare elevgrupper, fx elever fra socialt udsatte hjem og elever der får specialundervisning eller anden faglig støtte. Enkelte elever fx med psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen derhjemme.
- Kontrasten til den almindelige undervisning var stor under nedlukningen i foråret 2020. Uanset klassetrin bestod undervisningen i høj grad af selvstændigt arbejde og brug af digitale læremidler. Virtuel klasseundervisning og virtuelt samarbejde med andre var imidlertid primært noget, som udskolingseleverne deltog i. Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien Resumé Danmarks Evalueringsinstitut 7
- Under genåbningen i 2020 var det primært de yngre elever, der fik gavn af en anderledes skoledag med fx mere udeundervisning, mindre hold med få lærere til hvert hold, flere sammenhængende timer enten i ét fag eller i tværfaglige forløb.
- Prøvelignede aktiviteter for 9. klasse blev gennemført på flertallet af de skoler, der indgår i denne undersøgelse. Eleverne blev motiverede af muligheden for at øge deres standpunktskarakterer; de så en værdi i at få erfaring med prøvedisciplinen, selvom de samtidig var lettede over at skulle slippe for presset ved at skulle gå op til afgangsprøverne.
Modelfoto: Colourbox.dk
