KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Skole og Forældre har sammen en ambition om at mindske antallet af vikarer og samtidigt styrke kvaliteten i den uundgåelige anvendelse af vikarer. Derfor er de gået sammen om at iværksætte forsøgsprojekter i dette og næste skoleår.
"Fra politisk side og fra forældresiden har der været meget fokus på brug af vikarer og en forståelse af, at der bliver brugt for mange vikarer i folkeskolen, og at de ikke er dygtige nok", fortæller Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
"Men i stedet for at politikerne kommer med en løsning, vil vi hellere selv. Vi mener ikke, at vi bruger flere vikarer, end der er behov for, for det er der ganske enkelt ikke råd til. Men vi vil gerne gøre noget ved forståelsen omkring vikarer og være med til at finde andre måder at gribe det an på og gøre det mere rationelt", siger Claus Hjortdal.
Midlet er vidensdeling og dialog om organisering og planlægning af skoledagen, og parterne har udgivet en pjece målrettet skoleledelsen velvidende, at skoleledelsen ikke skal stå alene med ansvaret.
"Der er vigtigt, at forvaltningerne sætter fokus på arbejdet med at håndtere vikardækningen og giver rammer, der understøtter gode lokale løsningerne. Også skolebestyrelserne har en vigtig rolle med at udforme principper for vikararbejdet", siger Claus Hjortdal.
Fælles forståelse af vikartimer
Pjecen er inddelt i fire temaer: Kultur og kommunikation, planlægning, procedurer og aftaler og kvalitet i vikardækning. Indenfor hvert tema byder pjecen på råd og forslag til håndtering af vikardækning, ligesom der opstilles nogle refleksionsspørgsmål.
For Claus Hjortdal er det vigtigt at få gang i dialogen om, hvad en vikartime er.
"Vi bliver nødt til at have en fælles forståelse af, hvornår der er tale om vikardækning, og hvornår der ikke er. Det er klart, at antallet af vikartimer bliver højere, hvis al undervisning, der ikke bliver varetaget af den faste lærer, tæller som en vikartime," siger Claus Hjortdal og uddyber:
"Det er gammeldags tænkning af skolen. I vores optik er der stor forskel på, om en time bliver læst af en student, der har sabbatår, eller når en lærer tager over for en anden. Det sidste bør ikke fylde i statistikken over vikartimer".
Skoleleders erfaring med vikardækning
En række skoleledere har været med i processen til at kvalificere indholdet i pjecen. En af dem er Andreas Elkjær, som er skoleleder for Espergærde skoledistrikt og lokalformand for Skolelederforeningens afdeling i Helsingør. Han har i sit daglige virke især haft fokus på planlægningen af det såkaldte kendte fravær, som lejrskoler, kurser, efteruddannelse og 6. ferieuge:
"6. ferieuge fylder rigtigt meget. Jeg har 100 lærere, og hvis de vælger at holde 6. ferieuge, betyder det, at der i gennemsnit er 2 ½ lærer afsted hver uge", fortæller Andreas Elkjær.
I Espergærde har Andreas Elkjær prioriteret at have en leder, som har fokus på vikardækning, fleksskemaer med mere, og det gør en forskel.
"På den måde er det lykkedes langt hen ad vejen at omlægge undervisningen i stedet for at bruge vikarer. Det betyder, at det er læreruddannede kræfter, der kender eleverne, som tager undervisningen for en anden kollega", siger Andreas Elkjær, der samtidigt understreger, at vikarer ikke kan undværes:
"Der vil altid være brug for vikarer i et eller andet omfang til at dække ind for akut sygdom. I forhold til vikarerne er det vores opgave at klæde dem godt på og teame dem op med erfarne lærere, så de ikke står alene med en uoverkommelig undervisningsopgave. Og ikke mindst skal vi være gode til at skille os af med dem, som det viser sig er bedre tjent med at lave noget andet", siger Andreas Elkjær.
Lokale prøvehandlinger
I den kommende tid er planen at følge op på pjecen med en række lokale prøvehandlinger, som skal gøre det lettere for skolerne at arbejde med nogle af de værktøjer, der præsenteres i materialet.
