Som skole kan I gå forrest og tage ansvar for at skabe gode rammer om måltiderne, der understøtter, at den sunde mad bliver spist. Den måltidskultur, I skaber, udvikler elevernes mad- og måltidsvaner, og I kan gøre måltiderne til et samlingspunkt for det sociale fællesskab. Det mener Fødevarestyrelsen, der har udgivet guiden Rammer om det gode måltid
Fokus på rammer og vilkår
Måltiderne kan se forskellige ud fra skole til skole, og de er en fast del af alle skolers hverdag. Sund mad fyldt med god smag er vigtig, men faktisk har det også stor betydning, hvordan måltiderne i skolen foregår. I Fødevarestyrelsens nye guide kan blandt andet skoleledere finde inspiration til hvilke rammer og vilkår, der støtter op om, at eleverne får gode måltidsoplevelser, mens de er i skole.
Der er flere forskellige rammer og vilkår og i guiden bliver de delt ind i organisatoriske/strukturelle rammer, fysiske rammer, sociale rammer og pædagogiske rammer.
Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Anbefalinger til rammer om det gode måltid i skolen