Særligt tilrettelagte praktikforløb kan være et godt tilbud til elever, der ikke passer ind i skoleregi. Sådan lyder det blandt andet fra en skoleleder, der har deltaget i en stikprøve, som Skolelederforeningen har foretaget.
"En skoledag fra 8-15 er tit en kæmpe udfordring, hvis man hader at gå i skole. Tit er det motiverede, dejlige og høflige unge mennesker, som stortrives, når de kommer ud i en virksomhed", forklarer en skoleleder. Af stikprøven blandt 13 skoleledere fremgår det, at alle tidligere har benyttet eller for tiden benytter muligheden for at sende en elev i 8. eller 9. klasse på et særligt tilrettelagt praktikforløb.
"Det kommer ikke bag på mig, for det var mit indtryk, at ordningen var brugt", siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
Brug for mere fleksibilitet
Næstformanden er heller ikke overrasket over, at et overvejende flertal af skolelederne svarer, at ordningen har plads til forbedringer.
Udfordringen er, hvordan man sammensætter et forløb, så det lever op til de krav, der ellers er til elevens skolegang i forhold til timetal og eksamen.
Skolelederne efterlyser blandt andet en bedre vejledning fra ministeriet om, hvordan man kan stykke et praktikforløb sammen i forhold til kravene i Folkeskoleloven. Derudover mulighed for at fritage elever fra eksamen eller mulighed for at fritage lærerne for at give karakter til en elev, der har deltaget i et særligt tilrettelagt praktikforløb og dermed ikke har fulgt den sædvanlige skemalagte undervisning.
"Jeg kan godt se, at skolelederne kan stå i nogle udfordringer i forhold til at bruge ordningen. Det lader til, at der brug for mere fleksibilitet, så det er lettere at bruge praktikforløbet på den enkelte skole. Derfor er det vigtigt, at vi får set på, hvordan vi kan gøre ordningen endnu bedre – til gavn for både skolelederne, vejlederne, lærerne og eleverne", siger Dorte Andreas.
Vejlederne har stor rolle
Langt de fleste skoleledere, der har deltaget i stikprøven, oplever, at samarbejdet med virksomhederne er godt. I mange tilfælde går det gennem vejledere. Det bliver påpeget, at hvis ikke forældre eller vejlederne kan hjælpe med at skabe kontakten til virksomhederne, kan det være en utrolig stor opgave for skoleledelsen at løfte.
"Derfor er det afhængigt af, at der er et godt samarbejde med vejlederne i den kommunale ungeindsats", siger Dorte Andreas.
Udvid ordningen
I dag er det først fra 8. klasse, at udvalgte elever kan benytte muligheden for et særligt tilrettelagt praktikforløb. Et overvejende flertal giver i stikprøven udtryk for, at det vil give mening at udvide tilbuddet til også at omfatte elever i 7. klasse, fordi de har elever, som vil kunne profitere af et forløb tidligere end 8. klasse, og det kan være betydningsfuldt for deres uddannelsesforløb.
Modelfoto: Colourbox
Obligatorisk erhvervspraktik
Tidligere var den almindelige erhvervspraktik obligatorisk for alle elever, men det er den ikke længere. Flere skoleledere peger også på flere fordele ved at genindføre, at erhvervspraktikken bliver obligatorisk, blandt andet at eleverne har brug for at møde forskellige erhverv – og ikke kun som forældrepraktik, når der skal arbejdes med mønsterbrydning, social arv og uddannelsesvalg.
"Det er meget værdifuldt for alle unge at opleve sig selv i nye rammer. Når det ikke er obligatorisk, er der risiko for, at det opleves som et tilbud for udfordrede unge – eller modsat at det primært er de resursestærke med forældre, der har overskud til at hjælpe med at finde praktikpladser, der kommer afsted", forklarer en skoleleder.
Stikprøven er foretaget af Skolelederforeningen blandt 13 skoleledere fra hele landet i perioden 27.-30. september 2021.
