Udvidet tilsyn med parallelsamfundsskoler giver ingen værdi

På baggrund af objektive kriterier udtager ministeriet hvert år en række skoler til skærpet tilsyn ud fra loven om parallelsamfund. Skolerne skal beskrive, hvordan de vil rette op, men mange af kriterierne handler ikke om skolen, og arbejdet med redegørelsen risikerer at gøre mere skade end gavn, lyder det fra skoleledere.

Omkring 60 skoler var sidst på listen over skoler, som ministeriet holder særligt øje med ud fra loven om parallelsamfund. Skolerne bliver hovedsageligt udtaget på baggrund af objektive kriterier som, hvor mange elever skolen har med ikke-vestlig baggrund, forældrenes uddannelsesniveau og antallet af elever, der bor i udsatte boligområder.

Af de 60 skoler på listen blev cirka 20 i 2020 udtaget til tilsyn, og de skulle komme med en skriftlig redegørelse om, hvad de vil gøre ved problemerne.

Erfaringsmøde for berørte skoler
Kort før jul holdt Skolelederforeningen et virtuelt erfaringsudvekslingsmøde, hvor skolelederne fra de 20 skoler var inviteret. Næstformand Dorte Andreas deltog på mødet og bed mærke i den oplevelse, skolelederne havde af at blive mødt med mistillid:

- Det har stor betydning for en skole, når den udtages til tilsyn, fortæller Dorte Andreas og uddyber:

- I stedet for at få fokus på det store arbejde med fællesskaber og faglige resultater, der arbejdes med hver dag, så får de en oplevelse af, at skolerne og eleverne stigmatiseres og udskammes.

Forkert fokus
På det virtuelle møde kom det frem, at det var meget forskelligt, hvor lang tid skolelederne bruger på at udarbejde redegørelsen. Men mange gav udtryk for, at de sidder tilbage med fornemmelse, at der ikke kommer noget ud af det, og at den store indsats de yder i det daglige, ikke bliver anerkendt.

- De gør alt, hvad de kan, for at skabe gode resultater i skolen, men det er ikke det, det handler om her, siger Dorte Andreas og sætter spørgsmålstegn ved måden skolerne bliver udtaget til tilsyn:

- Problematikkerne, de er udtaget på baggrund af, strækker sig langt ud over skole og uddannelse. Det handler også om bolig- og socialpolitik, som de ikke har en jordisk chance for at gøre noget ved, siger Dorte Andreas.

På baggrund af redegørelsen kan skolerne få hjælp fra et støttekorps, der rykker fra STUK, men oplevelsen er, at de sjældent foreslår noget, som kan ændre væsentligt på de særligt på de udfordringer, som skolerne har.

 Modelfoto: Colourbox.dk