”Vi er klar og krydser fingre for, at bemandingen holder”

På mandag vender eleverne fra 0. til 4. klasse tilbage til skolerne. Skolelederforeningen har talt med Skolelederforeningen på Frederiksberg. Her er stemningen fortrøstningsfuld. Skolelederne efterlyser en plan for næste skridt i genåbningen og en løsning til afgangseleverne.

Det er selvfølgelig en udfordring at skulle undervise nogle elever på skolen og andre gennem fjernundervisning. Men næstformand for skolelederne i Frederiksberg Kommune, Lise Ammitzbøll la Cour, som er skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej, er fortrøstningsfuld forud for mandagens genåbning for de små. Det fornemmer hun også, at hendes kolleger er.

"Personalet er super forandringsparat, fleksibelt og indstillet på, at det finder vi en løsning på," siger hun.

Af samme grund er hun heller ikke bekymret for børnenes faglige efterslæb."

"Over tid skal børnene nok få indhentet det og få den undervisning, de skal have. Det er lærerne meget opsatte på og ærekære omkring,” siger Lise Ammitzbøll la Cour.

Tilfreds med muligheden for at undervise efter nødbekendtgørlsen
Alligevel er hun glad for, at skolerne får mulighed for at undervise efter nødbekendtgørelsen frem til sommerferien, hvilket Skolelederforeningen har presset på for.

"Det er nødvendigt. Der er praktiske forhold, der gør det umuligt at opfylde alle de almindelige krav, for eksempel kan man ikke gennemføre en ordentlig undervisning i hjemkundskab med hjemsendte elever. Det er et vigtigt signal at sige, at vi må gøre det, så godt vi kan."

Efterlyser løsning for afgangseleverne
Hun håber dog, at de store elever får mulighed for at komme tilbage længe før sommerferien. Især afgangseleverne skal der findes en løsning for, mener hun.

"Hvis man generelt mener, at afgangsprøverne er vigtige, skylder vi 9. klasserne at finde en måde at gennemføre dem på, selvom det måske ikke kan blive helt, som det plejer."

Sene retningslinjer fik konsekvenser

Når de store skal tilbage, håber hun, at retningslinjerne vil være klar samtidig med bekendtgørelsen.

Før genåbningen for mandag den 8. februar kom retningslinjerne først torsdag aften.

Lise Ammitzbøll la Cour fortæller, at de sene retningslinjer har haft praktiske konsekvenser på hendes egen skole.

Da retningslinjerne trak ud, blev hun nødt til at træffe beslutninger ud fra en formodning om, hvordan de ville være. Blandt andet gik hun ud fra, at skolen ikke måtte samle elever til specialundervisning på tværs af stamklasser. Det viste det sig alligevel at være tilladt, men det er ikke muligt at ændre planlægningen så tæt på elevernes tilbagevenden. Derfor bliver modtageholdet for eksempel ikke samlet i den kommende uge, men der bliver sat støttelærere på dem med størst behov.

"Sådan bliver det i hvert fald i uge 6, og så må vi beslutte, hvad vi gør efter vinterferien. Vi vil også gerne undgå, at børnene oplever for mange skift. Men havde jeg kendt retningslinjerne før, kunne vi have planlagt efter den mest hensigtsmæssige løsning.”

Lise Ammitzbøll la Cour er glad for, at afstandskravet i stamklasserne er droppet, og at retningslinjerne i det hele taget har lempelige formuleringer som "så vidt muligt".

"For det første er det ikke muligt at placere små børn i en boble med en to-meters-radius, for det andet er der ikke noget, der tyder på, at det var nødvendigt. Vi har ikke haft udbrud på skolen. Nogle har været smittet, men de har ikke smittet videre i klassen. Der er også kun meget få eksempler på udbrud på andre skoler på Frederiksberg."

Stigende smitte kan give pres
Til gengæld er hun bekymret for bemandingssituationen på skolerne, hvis smitten stiger. 

"Op til jul var situationen så presset, at nogle skoler her på Frederiksberg måtte sende klasser hjem til fjernundervisning, fordi der ikke var lærere nok på arbejde. Ikke så meget fordi, de var syge, men fordi, de skulle isoleres efter kontakt med smittede, eller fordi deres egne små børn var sendt hjem på grund af smitte i institutionen. Der er grænser for, hvor meget man kan få til at hænge sammen med vikarer."

Modelfoto: colourbox.dk