Forud venter det nye skoleår, og planlægningen er i gang. Efter to år med corona og kriseledelse som en altoverskyggende disciplin, ser skolelederne nu fremad. I en stikprøve blandt 24 skoleledere fordelt over hele landet, giver hovedparten udtryk for, at de glæder sig over at være på den anden side af pandemien, og 75% svarer, at de planlægger ud fra, at de næste skoleår er tilbage til normalen.
Langt de fleste skoleledere er bekendte med den kommunale redegørelse, hvor det fremgår, hvilke indsatsområder kommunen har i det kommende år. For halvdelen af skolelederne i stikprøven er der tale om det samme antal indsatsområder som sidste år, og nogle har udsigt til flere. Det overrasker næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas:
"Jeg undrer mig over, at kommunerne ikke prioriterer i antallet af indsatser og skærer ned. På skolerne har vi brug for tid og ro til at ”komme” os, og politikerne og forvaltningerne skal være opmærksomme på det og ikke sætte nye tiltag i gang i det kommende skoleår, men lade skolerne selv prioritere hvad der er vigtigst på den enkelte skole,” siger Dorte Andreas.
Trætte og slidte
Selvom hovedparten af skolelederne svarer, at de her i marts nærmer sig normale tilstande på skolen, så er der stadig corona-opgaver, som ikke er forsvundet. En skoleleder fortæller, at de forsat skal melde antal af smittede elever og medarbejdere til forvaltningen, og at et stort sygefravær – særligt blandt personalet også stadig sætter sit præg på hverdagen.
Skolelederne oplever, at de er gået fra at være kriseledere til igen at være skoleledere, men flere giver også udtryk for, at de er trætte og slidte, og det kan Dorte Andreas godt forstå:
"Det har været to år, hvor skoleledelserne har været tilgængelige 24/7 og har bedrevet kriseledelse og konstante forandringer af måden at drive skolen på. Det slider,” siger Dorte Andreas.
Fokus på trivsel
En af de opgaver, der er kommet i kølvandet på pandemien, er et fokus på trivsel. Cirka en fjerdedel svarer i stikprøven, at de bruger meget tid på elevernes trivsel. Og flere oplever også, at medarbejderne har brug for ekstra omsorg.
"Vi mærker nu følgevirkningerne af to års pandemi og af nedlukningen af samfundet. Derfor er der fortsat en stor og vigtig opgave at løfte i forhold til elevernes trivsel. Den kan skolerne ikke løfte alene. Vi har brug for, at skolerne understøttes af PPR og Børn- og familieafdelingerne i et samarbejde," siger Dorte Andreas.
Anerkendelse af indsats
Mange oplever, at de undervejs har fået anerkendelse for deres indsat – især af forældre og medarbejdere. En skoleleder skriver, at det lykkes at få forvaltningen til at betale et tillæg, men det er ikke alle, der har fået det, fortæller Dorte Andreas.
"I to år har skolelederne stået til rådighed nærmest døgnet rundt. De oplever, at de har fået anerkendelse fra befolkningen, men det er klart, at de også har et ønske om anerkendelse i form af betaling. Og det har nogle kommuner givet," siger Dorte Andreas.
24 skoleledere har deltaget i stikprøven, der blev foretaget i perioden fra den 1. til den 4. marts 2022.
Modelfoto: Klaus Holsting
