Hvor skal friheden flyve hen?

Friheden flyver - grib den. Det var teamet for Årsmøde 2022. Efter to års corona-pause var det igen muligt at samle landets skoleledere til årsmøde - til oplæg, samvær, fest og debat om blandt andet frihed, og hvad den skal bruges til.

”Frihed skal være et middel til at skabe en bedre skole.”
Ordene kom fra formand Claus Hjortdal i indledningstalen til Årsmøde 2022, der denne gang blev holdt i Aalborg Kultur & Kongrescenter.
”Fuld frihed er en illusion, men vi vil gerne have mere frihed inden for rammen”, sagde Claus Hjortdal til de tilhørere, der fyldte salen.

Til årsmødet blev der zoomet ind på fremtidens folkeskole. Landets skoler er kommet godt igennem vanskelige perioder med corona og har værdifulde erfaringer, som bringes med ind i fremtidens skole. Samtidig er der udsigt til, at kommuner kan frigøre sig af statslige regler og styring med det såkaldte frikommuneforsøg, som er en del af velfærdsaftalen.

”Jeg er sikker på, at I alle gerne vil af med noget af den styring, der er. Men den ultimative store frihed uden regler og rammer er ikke set fra vores synsvinkel foreneligt med begrebet folkeskole. Vi har et system med skoler, der har stor frihed - paradoks de får mere styring, vi skal have mindre! Vi har brug for en vis fælles retning og genkendelighed, men større frihed inden for rammen til at lykkes med eleverne”, sagde Claus Hjortdal.

Talen var afsættet til det to dage lange program. Forinden var deltagerne blevet budt velkommen af en flag-allé udført af hovedbestyrelsen ved kongrescenterets entre.
Fremmødet var flot. Omkring 1.700 skoleledere fra hele landet havde fundet vej til Kultur & Kongrescenteret i Aalborg, hvor dagen begyndte med fællessang og korsang leveret af Klarup Skoles Kor. 

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen bød skolelederne velkommen til byen og fortalte forsamlingen, at kommunen ”har fuld fremdrift og fokus på skoleområdet”.
Som andre kommuner oplever også Aalborg stort pres på specialområdet og udfordringer med mange unge, der mistrives og har behov for ekstra hjælp og støtte. Så kommunen har optrappet indsatsen og sat flere midler af til området. Borgmesteren slog også et slag for dannelse.

”Dannelse bliver vigtigere og vigtigere”, påpegede han.

Fremtidens skole
En veloplagt Marie Holt Hermansen, forperson for Danske Skoleelever, fortalte skolelederne, at der er rigtigt meget at taget fat på. I forhold til hvordan fremtidens skole skal se ud. Hun hæftede sig ved, at der er behov for stærke fælleskaber og for at sikre det gode klassefællesskab - og hun kom også ind på åben skole, karakterer, undervisningsmiljø og et ønske om at invitere flere fagligheder ind i skolen og involvere dem, det handler om.

"Alle, der har været på bilferie med børn ved, at det er nødvendigt at orientere sig mod bagsædet. Så husk at spørge os, vi vil så gerne hjælpe jer."

Fra pseudopolitik til månelandinger
Kan vi overhovedet skabe politiske forandringer? Det spørgsmål stillede Sigge Winther Nielsen, direktør Djøf og forfatter til Entreprenørstaten.
"Når I med jeres nyvundne frihed skal finde løsninger på udfordringer med inkluderende fællesskaber, mistrivsel med mere, skal I binde fordør og bagdør sammen og benytte jer af de tre V'er:
* Vision - I skal have en vild vison
* Viden - I skal gøre brug af hypoteser, prøvehandlinger med mere
* Vedholdenhed - partnerskaber. I skal ikke gøre det selv, I skal turde dele magten.

Kørekort til fremtiden
På scenen var også Anne Skare Nielsen. Forfatter og fremtidsforsker, der gav tilhørerne et kørekort til fremtiden.
”Verden er ikke af lave – den er ved at blive lavet”, lød meldingen fra fremtidsforskeren..
Når alt ramler, Trump bliver præsident i USA, og Covid lukker verden ned, skal vi møde det som en turist, der ankommer til en fremmed verden, med et ”Nåda, spændende!” og ikke lade os slå omkuld.
Vi sidder allerede midt i fremtiden og skal ikke regne med at få styr på den.
”I må ikke være bange for fremtiden – så kan I ikke træffe beslutninger,” sagde Anne Skare.
”Vi er nødt til at fare vild som mennesker, for ellers kan vi ikke finde vores egen vej.”

Tænk og dan!
Svend Brinkmann, psykologiprofessor, forfatter og foredragsholder, argumenterede for, at det at tænke efter er en grundlæggende dyd for danne ledere, ikke mindst i pædagogiske sammenhænge.

”Vi er fucked”
”Vi kender kun én legitim kurve, og den er opadgående,” sagde Susanne Ekman, lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet, der har studeret finanskrisen og ser mange ligheder mellem den og den måde, det offentlige system har udviklet sig på.

Man tror, at ressourcer er uendeligt optimerbare, men det er de ikke. Den logik, at vi kan skrue op overalt uden at skrue ned nogen steder, gennemsyrer alt. Offentligt ansatte, herunder skoleledere, der for eksempel må vælge mellem at afsætte midler til specialområdet og normalområdet ud af begrænsede ressourcer, bliver mødt med et: ”Så må I blive bedre til at prioritere”.  
Men det er en umulig opgave, sagde hun. Alle medarbejdere i systemet gør, hvad de kan for at få det til at køre, og det er med til at opretholde systemet, men i virkeligheden ville det være mere solidarisk at sige fra.

”Hele lortet skal laves om – vi er fucked,” lød den bramfri udgangsreplik fra Susanne Ekman.

Tekst: Karen Lindegaard, Malene Lieberknecht og Marie Begtrup, Foto: Lars Horn/Baghuset