Til alle de mange tusinder, der begynder i skolen for første gang i disse dage, kan jeg kun sige: I kan godt glæde jer. For der er rigtig meget at glæde sig til.
Vi er på den anden side af corona-pandemien (og folkeskolereformen er endnu længere væk) og landets folkeskoler arbejder intenst for at gøre eleverne dygtige, sørge for de kommer i skole til en varieret skoledag, og at de trives i et godt fællesskab uden mobning. Der er et rigtigt godt samarbejde omkring folkeskolen, som får bedre og bedre fat.
Udvidelse af folkeskolen
Kort før sommerferien lagde vi sidste hånd på de første vejledninger til den nye ’Evaluering og bedømmelseskultur’. Det er første resultat af samarbejdet ’Sammen om skolen’, hvor vi parter omkring skolen sammen med politikerne på Christiansborg løbende udvikler folkeskolen.
De nationale vejledninger bliver nu sendt ud til skoler og kommuner, som sammen skal udfylde loven ud fra lokale ønsker og behov. Det forventer jeg mig meget af. Jeg håber både at se inddragelsesprocesser og afbureaukratisering, for det er det, som folkeskolen har brug for.
Flere frihedsgrader er i vente med de politiske ønsker om at sætte folkeskolerne fri i større eller mindre grad. I Esbjerg og Holbæk har de prøvet det, og her fortæller ledere, pædagoger og lærere om stor energi i at få mere frihed – og ikke mindst til at få færre kontroller og oplevelsen af at blive set for meget over skulderen.
Jeg kommer ikke uden om, at der også er lidt salt i såret. Skolerne er som alle andre velfærdsinstitutioner ramt af en tiltagende dårligere kommunal økonomi. Hvert år står på besparelser, og flere skoler oplever, at budgettet bliver åbnet og reduceret midt på året, fordi pengene alligevel ikke rakte som forventet. Oveni har vi en galoperende inflation og energipriser, som udhuler de i forvejen for få midler.
En quick-fix-løsning
Det er ikke holdbart i længden. Og som skolemand kan jeg godt undre mig over, hvor hurtigt og let man øgede forsvarsbudgettet med 17 milliarder kroner i årlig drift, men ikke kan finde bare en tredjedel mere til skolerne. Udover at mangle penge kommer vi også til at mangle hænder.
Der er færre unge mennesker, som skal dække stillinger indenfor alle områder. Vi ser allerede nu, at sundhedsområdet har voldsomme problemer. Der mangler både pædagoger og sygeplejersker. Og på skolerne ser vi et øget antal ikke læreruddannede ude i klasserne og et stigende antal skolelederstillinger, som er svære at besætte.
Det er heller ikke holdbart. En quick-fix-løsning er ikke lige om hjørnet, men vi er nødt til at snakke åbent om det og tænke kreativt. I det nye skoleår kommer vi ikke udenom et folketingsvalg.
Jeg håber ikke, at det spænder ben for det fantastiske samarbejde omkring skolen og udsigten til flere frihedsgrader. For det er vigtigt, så vi sammen også får løst udfordringerne med at skaffe penge og hænder, og så vi fortsat byde nye skolebørn velkomne i en skole, som de godt kan glæde sig til.
Modelfoto: Klaus Holsting
Debatindlægget blev bragt i Skolemonitor mandag den 8. august 2022
