Skoleelever synger for fred

Landets skoler er inviteret til at synge med, når ’Sang for fred’ på fredag samler skoleelever på tværs af landet i fællessang.

Fredag den 11. marts samles skoleelever for at synge tre danske sange, der alle har fred som omdrejningspunkt. ’Sang for fred’ tager udgangspunkt i sang og fællesskabet omkring sangen.

Begivenheden er arrangeret af DR og sendes live på DRTV og DR1 kl. 10.30 og 20 minutter frem. 

Ultra Nyt-vært, Jonas Madsen, er vært for begivenheden og vil med placering på Kochs Skole i Aarhus sammen med 500 af skolens elever synge for med håbet om, at resten af landets skoler synger med. Undervejs stilles der om til Søndermarksskolen i Rønne på Bornholm og Holluf Pile Skole i Odense, mens flere andre skoler i Danmark også deltager.

De tre sange er:

  • En lærke letted 
  • Vinden lytter til dig 
  • Når håbet grønnes 

Det foregår på DRTV og DR1 fredag den 11. marts kl. 10.30 og varer 20 minutter.

Læs mere her

Noder og tekst findes her