Overskriften for årsmødets politiske debat var ”Uddannelse i et fremtidsperspektiv”, og deltagerne var Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, næstformand i KL's Børne- og Undervisningsudvalg Morten Thiessen og direktør i DJØF Sigge Winther Nielsen.
Debatten blev ledet af Huxi Bach, der som indfødt aalborgdreng var på hjemmebane i Aalborghallen (det lokale navn for Kultur- og Kongrescentret) og ydermere på hjemmebane blandt publikum som opvokset i en familie med mange skolelærere – dog ingen skoleledere, som han pointerede. Huxi Bach styrede med humor og humør deltagerne gennem emnerne: samarbejdsformer, frihedsdagsordenen og mistrivsel.
Ro til arbejde
Inden deltagerne nåede frem til det område, der på alle måder vejede tungest i debatten, nemlig mistrivsel, var de en tur omkring et gammelkendt emne: ro omkring folkeskolen. Og ro skulle ikke forstås som stilstand, men ro til at arbejde med alle de projekter, der allerede er sat i søen.
”Vi ønsker udviklingsro i forhold til alt det arbejde, vi har i gang. Vi har brug for ro i forhold til den enkelte skole,” sagde Claus Hjortdal og påpegede, at det er vigtigt at fjerne de ting fra folkeskolen, der ikke virker, så som kvalitetsrapporter ”som ingen læser”.
Og – måske lidt overraskende – istemte politikeren i selskabet, Morten Thiessen skolelederformandens budskab, selv om han påpegede, at han som politiker netop var sat til at skabe forandring af vælgerne.
”Min vigtigste opgave er faktisk at give arbejdsro,” sagde han. ”Vi skal have en bæredygtig folkeskole, der rækker så langt, vi kan se.”
Gordon Ørskov Madsen påpegede, at ansvar er vigtigere end frihed, og at mange lærere såvel som skoleledere føler sig meget alene og nok brænder for arbejdet, men også er i fare for at brænde ud.
”Vi skal være bedre til at samle op, hvis noget går galt. Det er en ledelsesopgave at understøtte det, der foregår i klasselokalet,” sagde han.
Mistrivsel er et vildt problem
Fra lærernes og skoleledernes mistrivsel kom turen til børnenes mistrivsel, der som nævnt var dagens mest presserende emne – en mistrivsel, der er påvist i utallige undersøgelser og synes at være ude af kontrol.
”Det er et vildt problem”, sagde Sigge Winther Nielsen.
”Politikerne har meget tamme løsninger på et vildt problem. Politikerne skal prøve at holde fingrene væk. Ingen ved grundlæggende, hvad der skal til. Det handler også om børn, der kigger på os – hvis vi skal hjælpe børnene, skal vi også hjælpe os selv.”
Og her trådte Sigge Winther ned fra scenen og overlod sin mikrofon til elevernes forperson, Marie Holt Hermansen, der indrømmede, at hun lige havde siddet og postet sit indlæg fra årsmødet på sociale medier – en velkendt stressfaktor blandt børn og unge – men herefter sagde:
”De fællesskaber, vi har, handler om at vise en facade. Vi deler kun det, der går godt. Men alle elever skal vide, de kan fejle. Det skal være naturligt at fejle og snakke om det – selv om det er svært,” sagde hun og nævnte, at afskaffelsen af klassens time var ærgerlig, både for lærerne og eleverne.
Forældrene spiller en rolle
Claus Hjortdal var enig og inddrog også forældrenes rolle.
”De unge bliver evalueret konstant. Forældrene kan følge med på intra – de er dybt inde i skolens liv og kan følge med i alt, så børnene hele tiden bliver evalueret. Det gælder både i skolen, til sport og så videre. Alle elever bliver målt efter samme lineal, men det er helt galt. Politikerne siger, at alle elever skal op til alle eksaminer – nej, den enkelte elev skal op i de eksaminer, eleven kan holde til.”
Morten Thiessen understregede Claus Hjortdals budskab, men mente også, forældrene må inddrages i løsningen af trivselsproblemet og ikke kun overlade det til skolen.
”Vi har tabt rummeligheden. Vi er ikke gode til alt. Vi er et kooperativ, hvor forældrene udgør halvdelen af legepladsen. Vi er nødt til at have familierne med i det her. Hvad kan vi forvente af et menneske i det her samfund? Vi skal være dem, vi er. De unges forventninger til sig selv brister gang på gang. Vi skal udbrede et tåleligt normalitetsbegreb.”
Tekst: Karen Lindegaard, Foto: Lars Horn/Baghuset
