Konference: Trivsel og mistrivsel blandt børn og unge

DPU, Aarhus Universitet inviterer til en heldagskonference om trivsel og mistrivsel blandt børn og unge. Mød blandt andre næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.

Hvad ved vi om udviklingen i trivsel og mistrivsel blandt danske børn og unge? Hvad ved vi om årsagerne til de aktuelle trivselsproblemer: Samfund, skole, sociale medier? Og hvad kan vi gøre ved problemerne?

De tre spørgsmål vil DPU, Aarhus Universitet (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) dykke ned i, når de inviterer til konference med eksperter og centrale beslutningstagere.

Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, giver sammen med Rasmus Edelberg, landsformand for Skole og Forældre, samt Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, sine konklusioner og anbefalinger.

Konferencen henvender sig til skoleledere, politikere, medarbejdere i børn og unge-forvaltninger, skoleledere, lærere, pædagoger, journalister og forskere.

Det foregår i København mandag den 27. marts 2023.

Læs mere om konferencen og tilmelding