Børns Vilkår har lanceret hjemmesiden 'Skolefravær løses i fællesskab' med viden og værktøjer til skoler og kommuner. Formålet er at støtte arbejdet med at forebygge og håndtere fravær.
Der er blandt andet materiale, der understøtter skoleledelser i at sætte retning for skolens arbejde med skolefravær.
Det vil også være muligt for skoleledelser at booke en opstartsworkshop og få viden om skolefravær og en vejledning i, hvordan materialerne kan bruges til at styrke skolens arbejde.