Krig, uro, el- og gaspriser er eksploderet, inflationen galoperer afsted, og vi ser familier, som har rigtig svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Året 2022 vil blive husket for, at vores vante samfundsorden fik et ordentligt skud for boven.
Det udfordringsbillede kan ikke undgå at påvirke vores børn og unge.
Gennem længere tid har vi været vidne til børn og unge, der tiltagende får det sværere i livet. Vi har set et stigende antal angst- og depressionsdiagnoser, og det har fået et omfang, hvor behandling hos psykologer eller psykiatere ikke kan følge med.
I samme takt bliver skolernes mulighed for at hjælpe de udfordrede børn og unge vanskeligere. Gang på gang er budgetterne i kommunerne under pres, og vi oplever skoler, der skal levere dele af den tildelte økonomi tilbage. Den svigtende økonomi sammen med rekrutteringsudfordringer for både lærere, pædagoger og skoleledere gør det ikke lettere.
Året 2023 bliver året, hvor vi skal forsøge at håndtere og svare på de udfordringer. I regeringens første udspil og i statsministerens nytårstale står det klart, at det er de udsatte børn og unge, generel mistrivsel samt overgang til erhvervsuddannelser, der har det største fokus.
Kort før jul mødtes jeg med undervisningsminister Mattias Tesfaye, og han slog fast, at samarbejdsformen Sammen om Skolen er den konstruktion, der skal håndtere mange af udfordringerne, skolen står overfor. Regeringsgrundlaget lover os frihed og afbureaukratisering. Det er vi glade for, og vi skal hurtigst muligt skabe rammerne for skolernes frihed. Ønsket er ikke den totale frihed, men en frihed til indenfor nogle givne rammer, at skabe folkeskolen lokalt. Hver eneste folkeskole skal kunne rumme både et fælleskende men også tage udgangpunkt i de vilkår, elevgrundlag og udfordringer, de her netop der, hvor de er.
Tesfaye vil helt sikkert komme med en række tiltag i forhold til praksisfaglighed, men også forventninger om, at vi kan gøre noget ved optaget på erhvervsskolerne.
Mistrivsel for mange elever, herunder de elever der har en eller flere diagnoser, er også en dagsorden, som vi skal gøre mere ved.
Fælles for alle udfordringer er, at vi i folkeskolen ikke kan løfte dem alene. Det er komplekse og store problemstillinger, som kræver et stærkt samarbejde og fælles forpligtelser fra alle aktørers side. Vi skal via Sammen om skolen skabe ændringer i rammen og styringen af folkeskolen. Kommunen skal forpligtes til at sikre skolernes økonomi på en helt anden måde end i dag. Skolens ledere skal sammen med både bestyrelse og personale have større frihedsgrader, mere ret til at træffe de rigtige beslutninger for hver enkelt elev. Skole, kommune og det lokale lokal- og fritidsliv skal i et langt stærkere samspil for at fange de udsatte børn og unge samt sammen med erhvervsuddannelserne skabe nye brobygningsmodeller og samarbejdsformer.
Kommunerne skal sammen med regeringen arbejde med muligheder for at nedbryde siloer i henholdsvis lovgivning og forvaltning, så indsatserne bliver mere effektive, herunder hele det forebyggende arbejde for de yngste børn. Samspillet mellem daginstitution og skole kan og skal blive bedre.
Alt dette når vi ikke i 2023, men vi skal lægge linjerne for de forandringer, der er nødvendige. Mette Frederiksen annoncerede behovet for store reformer. Vi tror langt mere på forandringer skabt i samarbejde frem for politikernes egne bud på reformer. Det har vi set for mange mislykkede reformer til at tro på.
Vi tror på, og har allerede en lille erfaring med fra Sammen om Skolen, at de stærkeste beslutninger og løsninger skabes i dialog, med medindflydelse og i gensidig forpligtelse hvor der er et fælles blik på udfordringerne.
Læs nytårstale fra Claus Hjortdal i Skolemonitor
Foto: Klaus Holsting
