Denne podcast er tredje afsnit i Skolelederforeningens serie podcasts om skoleledere, der står op for deres skole. Serien har titlen "Ikke på min vagt" ligesom titlen på årsmøde 2019. Serien handler om at være skoleleder – og gøre en forskel! Lyt med på fortællingerne - á ca. 20 minutter - fra skoler, hvor lederne møder større udfordringer og fortæller, hvordan de tager kampen op sammen med ansatte, bestyrelser m.fl.
Afsnit 3:
Husk elastikken rundt om det hele...
Lance Luscombe er skoleleder på Bredagerskolen i den østjyske by, Jelling og han har som mange andre oplevet at være på en skole, der er i konkurrence med fri- og privatskoler om eleverne. Lances tilgang er at tænke skolen som en virksomhed, der skal tiltrække nye kunder ved at fortælle gode historier, levere høj kvalitet og altid huske den ekstra service; som når den gode kassemedarbejder i et supermarked husker at sætte en elastik på æggebakken og give ’de handlende’ en god oplevelse.