Vil du også dele dine erfaringer med andre skoleledere, så hører vi meget gerne fra dig.
Send gerne en lille tekst om småt som stort. Vedlæg meget gerne et foto eller en lille video.
Send også en hilsen - måske en virtuel high-five - til dine kolleger rundt omkring i landet ved at sende et foto fra din hjemmearbejdsplads eller skole.
Du kan skrive til midi@skolelederne.org eller mali@skolelederne.org
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Skolelederforeningen
16/4-2020
Vi har haft en fantastisk stille og rolig opstart, hvor forældre og børn er mødt glade ind og har overholdt de retningslinjer, der er lavet.
Har lige haft en glad lærer på besøg, som siger “Vores børn - de kan bare noget”.
Det er været en god start.
Med venlig hilsen
Peter Nellemann
Skoleleder
Østervangsskolen
Randers Kommune
Genåbning: Materiale til skolens medarbejdere
15/4-2020
I morgen begynder de første elever at vende tilbage til Østervangsskolen i Randers Kommune.
Skoleleder Peter Nellemann har sendt os eksempel på et informationsbrev om skolens genåbningsplan til skolens medarbejdere og forældre.
Rugbyklub hjælper med genåbning
14/4-2020
Peter Rohde, tidligere skoleleder i Halsnæs Kommune, har sendt os dette indslag fra TV2 Lorry:
14/4-2020
Lance Anthony Luscombe skoleleder på Bredager Skole i Vejle har sendt os eksempler på information til elever og forældre i forbindelse med den kommende genåbning af skolen for 0.-5. klasse.
Her er illustration af, hvordan man bedst vasker hænder, hvornår og hvorfor eleverne skal vaske hænder, samt et kort over hvor på skolens område forældre og elever kan vinke farvel.
Klik på billederne for at se illustrationerne i højere opløsning.
Oversigtsplan kys og farvel
Sådan vasker du hænder
Vask hænder begivenheder
Kommunikation og forandringsledelse ved skolernes genåbning
9/4-2020
Der er – ikke mindst i forbindelse med genåbningen af skolerne – et nyt stort behov for skolelederne om at kommunikere og være i dialog med elever, forældre, ansatte, TR/AMR og skolebestyrelse m.fl.
I den forbindelse har skoleleder Torben Møller Nielsen, Lille Næstved Skole venligst indsendt dette til inspiration. Der er tale om konsulent i kommunikationsfirmaet Mannov, Reinholdt Schultz, der giver vejledning i god kommunikation og gode tips:
Det er også delt det på sociale medier – bl.a. her:
Konsulent Reinholdt Schultz kan evt. kontaktes på rs@mannov.dk
27/3-2020
Skolen har sendt denne nyhedsvideo med vigtig information til alle samt to videoer rettet til eleverne 0. til 6. klasse og udskolingseleverne.
Som skolen skriver: Vi håber, at I vil prioritere ca. 5 minutter til at se med og samtidig holde jer opdatererede. Og passe på jer selv…
Til forældre/til alle
Til elever fra 0.-6. klasse
Til udskolingselever:
Med venlig hilsen
Torben Møller Nielsen
Skoleleder
Lille Næstved Skole
Næstved Kommune
25/3-2020
Her er et eksempel på, hvordan et fælles brev til forældre sendt fra skolebestyrelsesformand og skoleleder kan se ud.
Med venlig hilsen
Lars Mikkelsen
Skoleleder
Ølsted Skole, børnehave og SFO
Nødskole: Skarpere på kommunikation via nye platforme
24/3-2020
På flere skoler arbejder man på at blive skarpere på videokonferencer via bl.a. Microsoft Teams - vi har fået følgende input:
Som skoleleder i Rudersdal oplever jeg, at medarbejdere er seje til at lære nyt, og de kaster sig ud i mange forskellige kreative løsninger.
På den måde, at ’alt er tilladt’ - forstået på den måde, at vi bliver nødt til at prøve i forhold til gode løsninger. Der er fokus på at dele erfaringer på tværs af skolen.
Oplevelsen er, at Teams gør meget godt i kontakten til elever og familier, men også en rigtig god platform i forhold til samarbejde imellem alle os i skolen. Vi har via den platform kunne bibeholde møder omkring klasser, og det er en kæmpe gevinst.
Min egen kommunikation går primært via små videoer til elever, forældre og medarbejdere. Jeg har fået rigtig god respons på dem og tænker at fortsætte i den retning.
I kan se et par af dem her:
Med venlig hilsen
Søren Wadt
Skoleleder
Ny Holte Skole & Dronninggårdskolen
Rudersdal Kommune
23/3-2020
Sidste nyt fra Lille Næstved Skole:
Med denne videohilsen sender Lille Næstved Skole en opdatering omkring hjemmeundervisning, nødpasning og andet.
Med venlig hilsen
Torben Møller Nielsen
Skoleleder
Lille Næstved Skole
Næstved Kommune
19/3-2020
"I denne tid skal man som ledelse både holde kontakt med medarbejdere og forældre – men også passe på dem på en eller anden måde. Min måde er at skrive til dem på Aula og Facebook med forskellige budskaber. I dag har jeg eksempelvis slået nedenstående op i håb om, at det kan hjælpe alle."
Det er utrolig svært at få al det tekniske til at hænge sammen med digitale møder. Til gengæld får lærernes tillidskvinde og jeg en del fra hånden i tæt samarbejde omkring næste års planlægning.
Vores skriftlige ord skal kunne læses af alle, derfor bruger vi mere tid til at formidle os ordentligt på skrift, end vi måske når i det daglige, hvor vi altid kan følge op mundtligt.
En af mine afdelingsledere og jeg kører parløb om fag- og arbejdsfordelingen, og det er også både på skrift og på mobilen.
Generelt bruger jeg tiden på at sikre næste år. Disse uforstyrrede dage er jeg ikke vant til – og egentlig heller ikke særlig bekvem ved – men jeg får noget andet fra hånden, som måske på den lange bane gør min skole stærkere.
Venlig hilsen
Maike Raahauge
Skoleleder på Nørre Fælled Skole
Update fra Randers-området
19/3-2020
Her går det efter omstændighederne fint. Vi har lærere, der dygtigt leverer fjernundervisning og nødundervisning hver dag.
Vi afvikler skolebestyrelsesmøde i næste uge (virtuelt). Vi har forældre, der tager opgaven seriøst og ikke bruger tiden på brok.
Ledelsesteamet mødes hver dag og håndterer opgaverne. Vi er gået i gang med næste skoleårs planlægning.
Vi kontakter vores personale via telefon over de næste dage for at høre, om de er ok. Vi får ryddet op, lavet referater m.m.
Der er faktisk rigtig mange opgaver, der kan løses på fysisk afstand.
De bedste hilsner
Peter Nellemann
Skoleleder
Østervangsskolen
Randers Kommune
Hjemmekontor
19/3-2020
På Vemmelev Skole bruger nogle lærere Skype til undervisning. Og det fungerer super godt.
Her fra en 3. klasselærers hjemmekontor.
Med venlig hilsen
Emil Krapper
Skoleleder
Vemmelev Skole
Slagelse Kommune
18/3-2020
- Sådan overlever du de næste par uger med fjernundervisning!
Her et eksempel på kontakt mellem lærere og elever i udskolingen på Herstedøster Skole.
Mange hilsener
Birgitte Pilgård
Skoleleder
Herstedøster skole
17/3-2020
Jeg har sammen med min skolebestyrelsesformand sendt dette ud - blandt andet til forældre, der ikke er på AULA.
LÆS: Skriv vedr. nødundervisning
Med venlig hilsen
Emil Krapper
Skoleleder
Vemmelev Skole
Slagelse Kommune
17/3-2020
En hilsen fra 'førerbunkeren', hvor vi – begge skoleledere – har travlt (8-10 timer/dagligt) med at koordinere arbejdet.
Vi er ikke kun skoleledere…
… men også psykolog, læge, ægteskabsrådgiver, hjemme-hos-person, kollega, coach etc.
Og vi er klar hele tiden.
Dette bare lige til orientering for jer andre, der måske står med samme følelse af mangfoldigheden i krisehåndtering.
High five!
#mangefagligheder #coronaførerbunkeren #hvornårmonvikommerigangigen.
Helle Lauridsen, Skoleleder Brørupskolen, Vejen Kommune
Henrik Balle Lauridsen Skoleleder, Marienlundskolen i Kolding