AFDELINGSLEDER FOR PPR

Detaljer

  • Firma navn: Kalundborg Kommune
  • Område: Kalundborg Kommune
  • Land: Danmark
  • Industri: PPR i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse
  • Speciale: Afdelingsleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 06-01-2023
  • Ansøgningsfrist: 19-02-2023

Kan du arbejde kompromisløst for Kalundborg Kommunes børnesyn? Har du visioner for det gode børne- og ungeliv? Kan du sætte en ambitiøs ledelsesmæssig retning for PPR? Og har du lyst til at indgå i et ledelsesteam på seks i en kommune, hvor du får gode muligheder for at gøre en reel forskel for børn og unge?

Så læs med.

Som afdelingsleder for PPR i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse i Kalundborg Kommune er du som leder med til at løfte en vigtig samfundsmæssig ledelsesopgave, samtidig med at du bliver en del af et ambitiøst fagligt fællesskab, som har stor betydning for de kontekster, børn og unge indgår i. Der er derfor brug for en leder, der selv er ambitiøs, og som kan være med til at tegne de nye linjer for, hvad PPR skal kunne i fremtiden.

Som nogle af de vigtigste opgaver kan nævnes, at PPR har en vigtig rolle i at styrke de inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler, at implementere og udvikle gode mellemformer, at sikre PPR’s indsatser til at hjælpe børn fra ufrivilligt skolefravær til skolenærvær og at styrke partnerskaber og samarbejde på tværs af skoler, dagtilbud, myndighed, børne- og ungepsykiatrien og almen praksis.

I Kalundborg Kommune er der ikke langt fra den politiske til den faglige ledelse: Over afdelingslederen er der kun to ledelseslag, og den vigtige ledelsesopgave understreges af, at fagcenteret har sin egen administrative understøttelse.

Du bliver leder for 30 yderst kompetente og veluddannede medarbejdere bestående af psykologer, logopæder, pædagogisk-psykologiske konsulenter, inklusionsvejledere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Teamet har brug for en leder, der synes, det er spændende at arbejde med distanceledelse af medarbejdere, som primært er til stede på skoler og i dagtilbud i dagligdagen, såvel som arbejde gennem distribueret ledelse sammen med de to faglige koordinatorer. Det bliver din rolle at sikre, at PPR som team står stærkt fagligt i de tværgående samarbejder og samtidig formår at være med til at fastholde det gode arbejdsmiljø og -fællesskab, der præger enheden.

Foruden en arbejdsplads i moderne omgivelser på et nyt rådhus tilbyder Kalundborg Kommune rigtig gode muligheder for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag. Der er gode offentlige transportforbindelser og kun en transporttid på 50 minutter fra eksempelvis Roskilde og en time og et kvarter fra København i bil.

Læs mere i job- og personprofilen.

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte fagcenterchef for børn, læring og uddannelse Sisi Eibye på tlf. 5155 5095 eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Brønnum på tlf. 2193 0783 eller chbr@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 19. februar 2023.

ANSØG