Afdelingsleder til nybygget skole i Helsinge

Detaljer

  • Firma navn: Nordstjerneskolen
  • Område: Sjælland
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Afdelingsleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 17-07-2020
  • Ansøgningsfrist: 20-08-2020

På Nordstjerneskolen udvikler vi gerne nyt, og vi er optagede af at skabe de bedste vilkår for børns trivsel og læring.
Vi er på udkig efter en dygtig afdelingsleder, og du har muligheden for at søge dette job med udfordringer, spænding og meget glæde.
Har du lyst til at blive en vigtig del af vores ledelsesteam og være med til at sætte dit præg på, hvordan vi fortsat udvikler vores skole?

Vi tilbyder
Et spændende lederjob med en afvekslende hverdag og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har dedikerede og omstillingsparate medarbejdere, en mangfoldig børnegruppe og forældre, der bakker op.

Ledelsesteamet består af skoleleder og fire afdelingsledere. Vi støtter og udfordrer hinanden i et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi både løser opgaver i fællesskab og har hver vores selvstændige ansvarsområder. Gennem pålidelighed og med et glimt i øjet søger vi sammen at skabe et godt miljø i alle sammenhænge på skolen.

Vi ønsker os, at du

  • er læreruddannet og har solid erfaring fra folkeskolen - gerne med ledelseserfaring
  • er funderet i den systemisk/narrative tilgang - både i teori og praksis
  • er pædagogisk visionær og engageret i skoleudvikling
  • kan udøve læringsledelse og medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis
  • kan facilitere udviklingsprocesser, sætte retning og skabe følgeskab
  • er god til at kommunikere i tale og på skrift
  • er nærværende og god til at danne relationer
  • har evnen til at lytte og søge gode løsninger
  • kan bevare roen i en hverdag med mange bolde i luften
  • har lyst og evne til at lære nyt


Overordnede opgaver
Du vil få ansvaret for den pædagogiske udvikling og ledelse af vores mellemtrin (3.–6. kl.) samt varetage ledelsesopgaver knyttet til skolens specialtilbud. I ledelsesteamet fordeler vi opgaver og ansvar imellem os, og du vil få mulighed for at byde ind i forhold til dine særlige kompetencer og interesser.

Følgende opgaver er knyttet til stillingen

  • Pædagogisk udvikling og personaleledelse
  • Administrative og ledelsesmæssige opgaver omkring skolens daglige drift, skoleårets planlægning, fagfordeling og arbejdstid
  • Samarbejde med personale, forældre, psykologer og rådgivere om klassernes og det enkelte barns læring og trivsel


Om os
Nordstjerneskolen er en 2-3 sporet skole fra 0.-9. klasse. Hertil hører Gribskov Kommunes 10. klassecenter, Modtageklasser og fem kommunale specialtilbud. Vi har 90 dygtige og engagerede medarbejdere og et ledelsesteam, hvor høj faglighed og indbyrdes sparring vægtes højt. Det kollegiale samarbejde på skolen er præget af gensidig respekt, nysgerrighed, humor og indbyrdes omsorg.

Nordstjerneskolen er kendt for at være udviklingsorienteret, og vi har et godt samarbejde med lokale aktører. Vi har et særligt fokus på udvikling af den scenariebaserede didaktik og arbejdet med professionelle læringsfællesskaber. Vi står midt i en spændende proces med udviklingen af projektbaserede undervisningsforløb, som tager afsæt i skolen i lokalsamfundet og udviklingen af Helsinge by. Vi glæder os til at byde dig velkommen til at tage del i og sætte dit præg på dette visionsarbejde.

På Nordstjerneskolen arbejder vi ud fra et systemisk/narrativt værdigrundlag, og vi stræber vi efter, at værdierne tillid, respekt, læring og mod kendetegner vores dagligdag og omgang med hinanden.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte os og besøge skolen. Vi er tilbage efter ferien i uge 32, hvor du er velkommen til at aftale besøg ved at ringe til skoleleder Karen Rydkjær Kaas på tlf. 7249 9259.

Du kan læse mere om os på vores facebookside: Nordstjerneskolen Gribskov eller på Nordstjerneskolens hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. oktober 2020

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 20. august 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 21. og den 26. august 2020

Nordstjerneskolen – hvor selv den mindste stjerne lyser

Søg stillingen her