Centerchef til Center for Skole

Vil du være med til at gøre en forskel for børnene i folkeskolerne på Bornholm? Bornholms Regionskommune søger en ambitiøs og visionær skolechef, der kan gå forrest og vise vejen i udviklingen af fremtidens folkeskole på Bornholm. Målsætningerne er tydelige og forventningerne store til folkeskolerne på Bornholm.

Detaljer

  • Firma navn: Bornholms Regionskommune
  • Område: Hovedstaden
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Centerchef
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 10-07-2019
  • Ansøgningsfrist: 12-08-2019

Centerchefen skal i samspil med de øvrige centre arbejde målrettet og helhedsorienteret for, at alle børn og unge får en uddannelse af høj kvalitet.

De bornholmske folkeskoler skal være førstevalget for forældre og børn og bidrage til tilflytningen via de spændende og udfordrende rammer, folkeskolen kan tilbyde børn og unge.

Folkeskolernes evne til at skabe læringsmiljøer, der kan løfte eleverne, er vigtig, for at give børn og unge på Bornholm optimale muligheder for læring, udvikling og trivsel og for at alle folkeskoler leverer på niveau med eller over landsgennemsnittet. De bornholmske folkeskoler har eller er i gang med at etablere nye læringsmiljøer og enkelte skoler har desuden etableret madskoler som pilotprojekt.

Opgaver

Centerchefen for Center for Skole har ansvaret for ledelse, drift og udvikling af det samlede folkeskoleområde og indgår i koncernledelsen sammen med direktionen og chefgruppen. Det er helt afgørende, at centerchefen sikrer en solid og velfungerende drift af hele området som fundament for den nødvendige og løbende udvikling af folkeskolen sammen med skolelederne.

Det er vigtigt, at skolechefen aktivt medvirker til at fortælle den gode historie om folkeskolens tilbud og resultater, så der skabes en endnu bedre fortælling, og så folkeskolen bliver et aktivt tilvalg af skoletilbud på Bornholm.

Centerchefen skal derfor fortsat understøtte de mange gode tilbud, der er iværksat inden for skoleområdet, herunder åben skole, kompetenceudvikling, innovation og entreprenørskab, It i folkeskolen, de pædagogiske læringscentre, Bright Green Island og Madskoler m.v.

De gode løsninger skal udvikles og skabes via et godt samspil på tværs af den kommunale organisation med

et godt blik for politiske ønsker, hvor den eksisterende opgaveløsning udfordres, samtidig med at de solide indsatser bevares og understøttes. Centerchefen bidrager med faglig rådgivning af Børne- og Skoleudvalget og kommunalbestyrelsen i tæt spil med den udvalgsansvarlige direktør.

Kompetencer

Centerchefen skal være driftsområdets ansigt udadtil og være en samlende figur for hele centret med fokus på at skabe arbejdsglæde, udvikling og høj kvalitet i opgaveløsningen. Centerchefen forventes at have solid ledelseserfaring fra en politisk styret organisation og indsigt i uddannelsesområdet. De kommunikative og relationelle færdigheder skal være markante, og centerchefen forventes at kommunikere sikkert og tydeligt internt og i relation til politikere, skolebestyrelser, eksterne samarbejdspartnere og medier.

Centerchefen skal have et godt blik for de seneste tendenser og muligheder i relation til udvikling af folkeskoleområdet. Det er ikke afgørende med en specifik uddannelse, men det forventes, at kandidater har en relevant uddannelsesbaggrund.

Læs mere om stillingen på www.brk.dk, se særligt den uddybende stillings- og personprofil.

Du kan læse den fulde stillings- og personprofil her: https://www.brk.dk/stillinger/Documents/StillingPersonprofilSkolechef.pdf

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til ”Aftale om aflønning af chefer” indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Grundlønnen udgør løntrin 51 + pensionsgivende tillæg på 18.500 kr. årligt (31/3 2000-niveau). Den endelige løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform.

Tiltrædelse: 1. oktober 2019.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 12. august 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet den 15. august (1. samtalerunde) og den 22. august (2. samtaletunde).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Dorow, Servicedirektør tlf. 56 92 10 03, mobil 30 18 18 00.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

 www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 30 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist

12-08-2019 23:59

Søg jobbet