Distriktsskoleleder til Særslev-Hårslev-Skolen

Detaljer

  • Firma navn: Særslev-Hårslev-Skolen
  • Område: Syddanmark
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Distriktsskoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 25-06-2021
  • Ansøgningsfrist: 15-08-2021

Vil du hjælpe os med at holde kursen?

– vi søger en dedikeret og motiverende skoleleder pr. 1. oktober 2021.

Brænder du for skolens kerneydelse, har du blik for hele 0 til 16 års-området, og formår du at omsætte værdier som ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed til din ledelsespraksis, så har du her mulighed for at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af skoledistrikt Særslev-Hårslev og den vigtige opgave i at understøtte børnenes læring, så de alle bliver så dygtige, som de kan.

Til skoledistrikt Særslev-Hårslev, søger vi:

  • en leder, der grundlæggende tror på, at fællesskabet er det bedste udgangspunkt for opgaveløsningen og som kan skabe et ”VI” og en sammenhængskraft lokalt og kommunalt. Som forstår mangfoldigheden i landdistriktet og har fokus på kommunikation og ”de gode fortællinger”.
  • en tydelig og skarp leder, der med en oprigtig nysgerrighed inddrager, lytter og træffer beslutninger.
  • en leder, der har kompetencerne, drivet og visionerne til at lede en kompleks organisation, hvor interessenterne er mange, og hvor forventningerne har mange forskellige facetter.

Særslev-Hårslev-Skolen er en landsbyordning, der rummer dagpleje, to børnehaver og skole til og med 9. klasse.  Skolen består af to afdelinger, hvor den ene har undervisning fra 0-6. klasse og den anden afdeling har undervisning fra 0-9. klasse. Der er på hver afdeling SFO/KLUB-tilbud. Du får som distriktsskoleleder ansvaret for den overordnede ledelse af distriktet.
I skoledistrikt Særslev-Hårslev arbejdes der med den røde tråd for at sikre sammenhæng i barnets liv fra dagpleje til børnehave til skole. Her giver Landsbyordningen unikke muligheder for at skabe de bedste overgange med fokus på kendte voksne, kammerater og omgivelser, når børnene bevæger sig fra den ene epoke til den næste.

Yderligere information:

Stillingen er på fuldtid med opstart pr. 1. oktober 2021.

I ”Job og personprofil” http://nordfynskommune.dk/media/az0dvnp0/2021-06-21-job-og-personprofil-for-distriktsskoleleder-til-s%C3%A6rslev-h%C3%A5rslev-skolen.pdf kan du finde yderligere information omkring stillingen – blandt andet en mere uddybende opgavebeskrivelse, personprofil, samt information omkring ansættelsesproces.

Du er også velkommen til at kontakte skole og dagtilbudschef, Gitte Høj 23 60 37 52 for nærmere oplysninger om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 15. august 2021.
Samtaler afholdes den 20. og 27. august 2021.

Søg stillingen her

Om Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og siden 1. august 2019 har vi været en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på. Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.
Se mere på www.nordfynskommune.dk.

Læs mere om Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag her.
Læs mere om Nordfyns Kommunes personalepolitik her.
Læs mer om Vision 2021 her.