DISTRIKTSSKOLELEDER

Detaljer

  • Firma navn: Tønder Kommune
  • Område: Tønder
  • Land: Danmark
  • Industri: Kommune
  • Speciale: Distriktsskoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 03-05-2022
  • Ansøgningsfrist: 27-05-2022

Du får nu en sjælden mulighed for at søge en distriktsskolelederstilling i en af de smukkeste egne af Danmark. I Tønder Kommune finder du Nationalpark Vadehavet, skøn natur, et rigt fritids- og kulturliv samt ikke mindst den spændende stilling som Distriktsleder for Tønder Kommunes største skoledistrikt.

Distrikt Tønder er et veldrevet skoledistrikt med dedikerede medarbejdere og medledere og ikke mindst en aktiv og engageret skolebestyrelse, som forventer både med- og modspil. Såvel skolens pædagogiske personale som ledelse arbejder i pædagogiske læringsfællesskaber.

Som den nye distriktsskoleleder kommer du til at sidde for bordenden i distriktet – du bliver leder af ledere, du kommer til at være en del af et stærkt ledelsesteam med seks medledere, du vil få konkrete driftsopgaver på én af distriktets skoler og du kommer til at indgå i kommunens distriktsskoleledergruppe bestående af i alt fire distriktsskoleledere og en ungdomsskoleleder. Ligeledes får du mulighed for at indgå i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge, når udviklingsopgaver på tværs af organisationen kræver det.

Tønder Kommune er en mindre kommune med et meget decentralt skolevæsen, hvor du virkelig kan få lov til at udfolde dine visioner for folkeskolen, og hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du får mulighed for at påvirke de politiske beslutninger og bliver desuden en del af et ledernetværk med ledere på dit niveau.


Din profil
Du er en erfaren leder, der har skabt resultater og indfriet de visioner, du har. Om det har været på skoleområdet er ikke så afgørende, men det forventes, at du har arbejdet inden for det pædagogiske område. Om du har 5 eller 25 års ledelseserfaring er heller ikke afgørende – det er din evne til at begå dig på forskellige niveauer, dine resultater som leder og dine visioner for folkeskolen der tæller.

Du er ambitiøs, du vil og kan noget. Du besidder den robusthed- og beslutningskraft, der gør, at du kan lede distriktets ledere og medarbejdere fra den matrikel, hvor du er en del af den daglige ledelse.

Du kan på autentisk vis skabe sammenhæng i skoledistriktet, mellem skole og fritidsordning, mellem læring og trivsel, mellem fagprofessionelle tilgange og mellem skole og forvaltning.

Du har forståelse for rollen som leder i en politisk ledet organisation og magter derfor en høj grad af decentralisering og kan træffe beslutninger under hensyntagen til kommunens overordnede strategier og samtidig tilgodese meningsskabende processer i forhold til både medarbejdere, bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere.

I dit daglige arbejde har du et respektfuldt fokus på resultater, og du har den ledelseserfaring der gør, at du fra dag ét kan bidrage til distriktets udvikling. Du har udvikling i fokus men ved, at psykologisk tryghed er nødvendig for, at udvikling rodfæstes og gør en positiv forskel.

Skoledistriktet består at fire matrikler – du skal være leder for dem alle. Det forudsætter evnen til at skabe følgeskab.

Du får ansvaret for:

  • 75 millioner kroner
  • 365 elever på Overbygningsskolen, 7.-9. årgang
  • 452 elever på Grundskolen, 0.-6. årgang
  • 139 elever på Møgeltønder Skole, 0.-6. årgang
  • 101 elever på Digeskolen, 0.-6. årgang
  • Og næsten 150 medarbejdere


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en kontraktansættelse på fuld tid. Lønniveauet forhandles forud for ansættelse.
Forventet tiltrædelse er den 1. august 2022.

Hvis du vil vide mere
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet, kan du fortroligt kontakte Fagchef Per Hansen på tlf.: 21 41 85 25, stedfortræder Lene Nørgaard på tlf.: 30 36 59 84, eller skolebestyrelsesformand Jane Lange Dalsgaard på tlf.: 28 58 95 28

Hvis du ønsker en fortrolig drøftelse af dine muligheder i jobbet, er du også meget velkommen til at kontakte konsulent i Genitor Camilla Sommer Thomsen på tlf.: 31 18 87 36 eller e-mail cast@genitor.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er: fredag den 27. maj 2022. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 8. juni og 2. samtale den 15. juni.

Send ansøgning