Pædagogisk leder til Bakkegårdsskolen

Detaljer

  • Firma navn: Bakkegårdsskolen
  • Område: Midtjylland
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Afdelingsleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 17-07-2020
  • Ansøgningsfrist: 09-08-2020

Tryghed, glæde og fællesskab skaber rammerne for Bakkegårdsskolen. Trivsel og læring går hånd i hånd, og vi søger derfor efter en pædagogisk leder til indskolingen og SFO, som har hjertet på rette sted, stærke lederkompetencer og en god faglig ballast.
 
Om jobbet
Bakkegårdsskolen er en veldrevet skole beliggende i det nordlige Aarhus. Skolen rummer diversitet og sætter fokus på et godt samarbejde med lokalområdet. Du får ansvar for den daglige ledelse af 16 lærere, 7 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere og 1 SFO-mellemleder.

Lederteamet består af skoleleder, en pædagogisk leder for udskolingen (5. - 9. klasse) og dig, som pædagogisk leder for indskolingen (0. - 4. klasse) og SFO.

Som pædagogisk leder skaber du gennem praksisnær ledelse sammenhæng og synergi mellem god undervisning og god fritidspædagogik. Du bygger bro og har fokus på faglighed og kvalitet. Sammen med lederteamet og medarbejdere arbejdes der med en lærende kultur, hvor dialog og de gode handlinger forankrer og tydeliggør vores børnesyn i børn og voksnes hverdag.

Det har du særligt fokus på

  • At sikre et tæt samarbejde med den øvrige ledelse og personalet, hvor I sammen binder skolen sammen, så overgangene mellem indskoling, udskoling, SFO og klub styrkes
  • At udøve praksisnær ledelse, hvor du på basis af inddragelse og tillid rykker tæt på de pædagogiske processer i undervisningen og SFO for at skabe rum til sparring, refleksion og målopfyldelse.
  • At skabe faglig læring og pædagogisk udvikling, som understøtter kerneopgaven og det tværfaglige samarbejde mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere
  • At synliggøre skolens SFO, som et attraktivt fritidstilbud, hvor god pædagogik skaber rammerne for børnenes trivsel og læring i forlængelse af undervisningen
  • At videreudvikle det gode forældresamarbejde – herunder tydelig og rettidig kommunikation, håndtering af den svære samtale, fokuserede forældremøder og tæt dialog med SFO-forældreråd og skolebestyrelse
  • At sikre inklusion gennem sparring til medarbejdere, deltagelse i ressourcecentermøder og ledelse af netværksmøder


Om dig

Du går tæt på dagligdagen med nysgerrighed og faglig sparring. Du er en nærværende leder som skaber dialog i øjenhøjde og inddragelse i den faglige udvikling.

Du hviler i din ledelse og skaber en tydelig retning. Du er en stærk kommunikator og procesleder der bruger uenigheder som en kilde til udvikling af praksis

Du brænder for SFO og folkeskolen. Du motiveres af kerneopgaven og formår at skabe gode rammer for samarbejde og trivsel


Krav til stillingen
Du har en relevant faglig baggrund og erfaring med både indskoling og SFO. Du har en faglig interesse for og viden om både undervisning og fritidspædagogik. Du har en lederuddannelse eller er i gang med en.

Derfor skal du vælge os
Hvis du lyst til at arbejde med ledelse og motiveres af at skabe sammenhæng og faglig kvalitet på tværs af skole og fritidsområdet, så er Bakkegårdsskolen det helt rigtige sted for dig. Du bliver en del af en lokal skole, hvor vi vil hinanden og arbejder aktivt med at skabe en hverdag med høj social og faglig trivsel for børn og voksne. Vi favner diversitet og styrker sammenhold gennem værdier og gode traditioner.

Du bliver en del af et dynamisk og læringsorienteret ledelsesteam, hvor du får mulighed for at blande dig og bidrage, så vi sammen skaber det bedste udgangspunkt for god ledelse. Samtidig får du et tæt samarbejde med dine medarbejdere og et ledelsesmæssigt parløb med den daglige leder af SFOen.
 
Du vil blive tilbudt en mentorordning.

Sådan er du leder i Børn og Unge - Læs mere her
#detvigør
Stærkere Læringsfællesskaber
Bakkegårdsskolen


Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn i forhold til Aarhus Kommunes overenskomst.
 
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 9. august 2020.
Den 11. august udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.

Første samtalerunde afholdes den 13. august fra kl. 16.00. Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Test, testinterview og referencer vil foregå enten den 17. eller 19 august.

Anden samtalerunde afholdes den 24. august fra kl. 16.
 
Vi håber, at du kan starte den 1. oktober 2020.

Ansøgning
Klik på ”Søg stillingen her” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Hvis du vil vide mere
.. er du velkommen til at kontakte skoleleder Torben Mervig på 51 57 53 97 eller mail: tome@aarhus.dk.
 
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Søg stillingen her