Skoleleder med stort overblik til Sølvgades Skole

I hjertet af København ligger Sølvgades Skole, grundlagt i 1847. Vi er Danmarks ældst fungerende folkeskole med 43 ansatte og 471 elever fra 0.-9. klasse. Skolen er kendetegnet ved en aktiv og konstruktiv forældregruppe og skolebestyrelse, en engageret medarbejdergruppe og elever, der trives i – og med – et stærkt fagligt miljø.

Detaljer

  • Firma navn: Sølvgades Skole
  • Område: Hovedstaden
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Skoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 05-02-2019
  • Ansøgningsfrist: 10-03-2019

For at ruste eleverne bedst muligt til fremtiden stimulerer vi deres nysgerrighed og åbenhed overfor omverdenen. Vores skole er traditionsrig og emmer af nærvær og ånd. Vi er stolte af den, fordi den værner om værdier som ligeværd, demokrati, tillid og respekt. Vi elsker den for dens rummelighed, ærlighed, humor og omsorg, som går hånd i hånd med fagligt ambitiøse indsatser.  

I København har vi store forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med et tydeligt fokus på udviklingen af skolen som læringsorganisation og med fokus på faglige mål og resultater. Det kræver en tydelig og stærk ledelse, som kan arbejde systematisk med klare mål og forventninger i dagligdagen, og som kan sikre, at alle skolens medarbejdere arbejder i en fælles retning. Vi forventer derfor, at du som skoleleder i samarbejde med den øvrige ledelse er den primære drivkraft for skolens udvikling.  

Vi tilbyder

  • et udfordrende lederjob i tæt samarbejde med skolens nuværende souschef og leder af læringsmiljøet 
  • en stab af dygtige, engagerede og hjælpsomme medarbejdere  
  • kvikke børn af engagerede og aktivt deltagende forældre  
  • et tæt og godt samarbejde med vores fritidsinstitution  

Vi forventer, at du 

  • er læreruddannet og har solid ledelseserfaring samt relevant lederuddannelse  
  • er faglig visionær og ambitiøs på elevernes faglighed og trivsel  
  • kan arbejde strategisk og være praktisk i dagligdagen  
  • kan følge systematisk op på opgaverne  
  • kan sætte en tydelig retning, inddrager personalet og tage følgeskab på de beslutninger, som tages  
  • udøver ledelse tæt på den pædagogiske praksis med effekt på elevernes læring og trivsel  
  • er dygtig til at kommunikere i skrift og tale – og har ro til at lytte  
  • har erfaring med administration, økonomi og budgetopfølgning  
  • kan samarbejde med elever, forældre og skolebestyrelsen  
  • er god til at håndtere konflikter og har hjertet på rette sted 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. maj 2019. 

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte skolens konstituerede skoleleder Nina Alleslev 3366 1287, områdechef Morten Østergaard Jensen 2932 5407 eller skolebestyrelsesformand Signe Maria Christensen 2540 5525 for nærmere information. Se også skolens hjemmeside www.soel.kk.dk.

I ansættelsesforløbet indgår en profiltest.   

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 10. marts 2019.  

Vi afholder ansættelsessamtaler den 13. og 25. marts.  

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen

Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave i Københavns Kommune er at drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skabes rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse, samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=156366&DepartmentId=19184&MediaId=4759&SkipAdvertisement=true

Venlig hilsen
Københavns Kommune