Skoleleder til Havrehedskolen

Detaljer

  • Firma navn: Havrehedskolen
  • Område: Syddanmark
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Skoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 13-01-2021
  • Ansøgningsfrist: 03-02-2021

Nu kan du blive den nye skoleleder på Havrehedskolen, der med to skoleafdelinger, et dagtilbud, små 700 børn og 90 medarbejdere er en attraktiv distriktsskole beliggende i den østlige del af Nordfyns Kommune – lige midt i naturen og tæt på motorvejsnettet.

Brænder du for skolens kerneydelse, har du blik for hele 3 til 16 års-området, og formår du at lyse med både kort og langt lys, så har du her mulighed for at udvikle videre på en velfungerende skole, der i dag leverer fine resultater, er fyldt med dygtige og engagerede medarbejdere, og som helt grundlæggende ”ligger godt i svinget”. Den solide platform er et attraktivt ståsted for en fortsat og ikke uvæsentlig udvikling, der skal bevare og løfte skolen videre og fortsat understøtte børnenes læring, så de alle bliver så dygtige,
som de kan.

Du skal med et fast blik på fællesskabet i hele organisationen, med et fortsat fokus på elevernes trivsel og sammen med et kompetent ledelsesteam gå forrest som skolens nye leder.

Du skal engagere dig i den kommunale kontekst og indtage en aktiv rolle i samarbejdet med både skole- og dagtilbudsområdet og de mange andre samarbejdspartnere i lokalområdet og i kommunen.

Du forventes at have en læreruddannelse, en betragtelig ledelseserfaring og en lyst til at lede en stor og kompleks organisation, hvor interessenterne er mange, og hvor forventningerne har mange forskellige facetter.

Du skal være en tydelig og skarp leder, der med en oprigtig nysgerrighed på den verden, du er en del af, inddrager, lytter og træffer beslutninger. En leder, der grundlæggende tror på, at fællesskabet er det bedste udgangspunkt for opgaveløsningen.


Du kan læse meget mere i job- og personprofilen, som du finder her. Du er ligeledes velkommen til at kontakte associeret partner i Genitor Jesper Lund Madsen på telefon 22898525, e-mail jlm@genitor.dk, eller chef for Skole og Dagtilbud Gitte Høj Nielsen på telefon 2360 3752. 

Ansøgningsfristen udløber den 3. februar 2021.

Søg stillingen her