Skoleleder til Hjalleseskolen

Detaljer

  • Firma navn: Hjalleseskolen
  • Område: Syddanmark
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Skoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 17-06-2021
  • Ansøgningsfrist: 11-08-2021

Brænder du for at lede en folkeskole med ”Sunde, glade børn i liv og læring”?

Hjalleseskolen er beliggende i Odense S i et ressourcestærkt lokalområde i vækst. Selve skolen ligger midt i et attraktivt boligområde med store grønne udeområder.

Hele skolen vil i de kommende to-tre år gennemgå en større moderniseringsproces. Vores kommende skoleleder vil derfor få stor indflydelse på skolens fremtidige fysiske rammer.

Hjalleseskolen rummer ca. 530 elever fordelt på 0.-10. årgang. Vi har to spor fra 0.-7. årgang. På 8. og 9. årgang har vi tre spor, hvor af det ene spor er målrettet elever, der dyrker idræt på højt niveau. Vores 10. klassetilbud er for elever fra hele Odense og har et særligt fokus på sport og bevægelse.

Som skoleleder i Hjallese vil du blive leder for 52 medarbejdere – 37 lærere, 10 pædagoger, 2 sekretærer og 2 ledere.

Hjalleseskolen består af et børnemiljø med forårsSFO og 0.-5. årgang og et ungemiljø fra 6. – 10. årgang. Skolens kultur er kendetegnet ved en høj faglighed, et stort engagement og motivation for opgaven. Her er plads til den faglige sparring, fælles refleksioner og det gode humør. Der er et godt samarbejde med skolebestyrelsen og hele forældregruppen.

Om stillingen
På Hjalleseskolen har vi høje ambitioner for alle elevers dannelse og uddannelse. Gennem vores overordnede værdi: ”Sunde, glade børn i liv og læring” arbejder vi målrettet på, at vores elever lærer, så meget de kan og samtidig udvikler sig til sunde og hele mennesker.

Vi er certificeret som Rettighedsskole hos UNICEF og har derfor fokus på elevernes medindflydelse og rettigheder. På Hjalleseskolen er vi fælles om

  • Udvikling af Det Professionelle Læringsfællesskab
  • Mindsetbaseret undervisning med udgangspunkt i Vurdering for Læring.
  • Fagligt fokus på dansk og matematik
  • Digital didaktik
  • Børnene i Robotbyen

I din første tid som skoleleder, skal du lede processen for lederteamets fremtidige organisering. Vi er åbne for mange muligheder og glæder os til at høre, hvad du kommer med og kan bidrage til i vores team.
 
Som skoleleder bliver det din opgave i tæt samarbejde med lederteamet og medarbejderne, at sætte en tydelig retning for fortsat udvikling af:

  • skolens pædagogiske profil og strategi
  • det professionelle læringsfællesskab
  • høj faglighed i elevernes læringsmiljø
  • stærke børnefællesskaber.


Som skoleleder har du /er du

  • stærke relationelle kompetencer, er nærværende og lyttende
  • en inddragende og dialogorienteret tilgang
  • mod til at gå nye veje og træffe beslutninger
  • tydelige kommunikative kompetencer og evner til at formidle
  • god til at skabe mening i de opgaver, som kommer til skolen
  • velafbalanceret og autentisk
  • overblik og samtidig blik for detaljen i de administrative aspekter af skolens drift.


Vil du vide mere?
Læs mere om forvaltningen, Skoleafdelingen og det at være skoleleder i Odense Kommune i stillingens job- og personprofil.

Vil du høre nærmere om stillingen som skoleleder på Hjalleseskolen, er du velkommen til at kontakte skolechef Nikolaj Juul Jørgensen på 2913 5754 eller afdelingsleder på Hjalleseskolen, Louise Mach Rasmussen på 2330 1165.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. august 2021.

1. samtalerunde gennemføres den 19. august 2021 og 2. samtalerunde gennemføres den 26. august 2021.

Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case.

Søg stillingen her