Strategisk skoleleder til Strandvejsskolen

Detaljer

  • Firma navn: Strandvejsskolen
  • Område: Hovedstaden
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Skoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 13-07-2021
  • Ansøgningsfrist: 13-08-2021

Strandvejsskolen søger en strategisk skoleleder med ambitioner på elevernes vegne.

Strandvejsskolen er en veldrevet folkeskole på ydre Østerbro med mere end 120 års historie og med en stærk lokal forankring.

Som skoleleder på Strandvejsskolen bliver du en central del af et hyggeligt og velfungerende fagligt og socialt fællesskab, som både medarbejdere, forældre og elever er med til at skabe.

I en undersøgelse blandt skolens forældre fremhæver de bl.a. den gode kommunikation på skolen, vores sammenhold og mangfoldighed. Forældrene roser de dygtige lærere og pædagoger og deres gode tilgang til at tage sig af den enkelte elevs behov. Vi har et super godt samarbejde på alle niveauer mellem skole og forældre, herunder samarbejdet i skolebestyrelsen.

Skolen har 590 fantastiske elever og en samlet stab på 110 engagerede og kompetente medarbejdere. Strandvejsskolen har en lang tradition for et tæt og værdifuldt samarbejde med skolens fritidshjem, KKFO’en, hvilket bl.a. betyder, at vi værner om børnenes trivsel i både skole- og KKFO-tid. Vi tror på, at et stærkt fokus på at udvikle elevernes sociale kompetencer er et bærende element for god trivsel i læringsmiljøet. Det gælder på alle skolens niveauer og vores motto er: På Strandvejsskolen står ingen alene.

Strandvejsskolen ligger fredeligt bag Sions Kirke og har gode udefaciliteter omkring sine fem bygninger. De 120 år har tæret lidt på bygningerne, og vi er derfor i den indledende moderniseringsfase, der forventes at påbegynde primo 2023.

Skoleleder i Københavns Kommune

I København har vi store forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med et tydeligt fokus på, at elevernes læring er i centrum. Det kræver en tydelig og stærk ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen, og som kan sikre, at alle skolens medarbejdere arbejder i samme retning. Vi forventer derfor, at du som skoleleder - i samarbejde med den øvrige ledelse - er den primære drivkraft for skolens udvikling, der finder sted nu og fremadrettet. Et vigtigt element i den kommunale indsats er det by-dækkende program ’Plads til Forskellighed’, som du vil få ansvaret for at implementere lokalt på skolen. Strandvejsskolen arbejder derfor målrettet med programmets fire punkter: tydelig ledelse, fælles ramme for samarbejde, fælles didaktisk tilgang, ressourceorienteret børnesyn.

Vi tilbyder

På Strandvejsskolen søger vi en leder, der opfylder følgende

  • Du har erfaring med ledelse i et politisk styret system.
  • Du er læreruddannet, har relevant ledelseserfaring fra grundskolen og relevant lederuddannelse.
  • Du har administrativt overblik og kan arbejde strategisk med ressourceforbruget.
  • Du evner at arbejde med ledelse af processer og tydelige mål for faglig ledelse.

Vi vægter, at du

  • kan kommunikere klart og åbent – både internt og eksternt
  • vil stille dig til rådighed for udvikling og sparring
  • vil arbejde involverende med både elever, forældre, medarbejdere og ledelsesteam
  • vil være med til at videreudvikle en skole, der motiverer eleverne og giver dem lyst til at lære og være nysgerrige
  • har fokus på udviklingen af et inkluderende læringsmiljø
  • har mod til at træffe beslutninger – også når det bliver svært
  • vil sikre og vedligeholde det værdiskabende samarbejde mellem skole og KKFO

Du beskriver dig selv som en, der er positiv og ser humor som et vigtigt element i en travl hverdag. Du ser muligheder og har et energiniveau og en arbejdsglæde, der smitter.

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. oktober 2021. Løn ifølge overenskomst.

Yderligere information

For yderligere information er du fra den 1.august velkommen til at kontakte områdechef Morten Østergaard Jensen på 2932 5407, skolebestyrelsesformand Jonas Paustian på 6011 0170 (kan dog ikke kontaktes i uge 31) eller souschef Trine Borch på 4053 8038.

Vi forventer, du aftaler besøg på skolen med skolens souschef Trine Borch på 4053 8038.

Se også skolens hjemmeside: www.strandvejsskolen.aula.dk

Søg via nedenstående link senest fredag den 13. august 2021

Første og anden samtalerunde afholdes den 19. og den 24. august. I ansættelsesforløbet indgår en profiltest.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=175132&DepartmentId=19161&MediaId=4759&SkipAdvertisement=true