Udskoling søger skoleleder - genopslag

Detaljer

  • Firma navn: Erritsø Fællesskole
  • Område: Fredericia
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Afdelingsskoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 02-09-2021
  • Ansøgningsfrist: 30-09-2021

Erritsø Fællesskole, Fredericia – afd. Bygaden søger afdelingsskoleleder

Erritsø Fællesskole er en spændende, dynamisk og udviklingsorienteret skole, som ud fra skolens fælles værdier og børnesyn er meget optaget af at præstere en god, spændende og lærerig undervisning til gavn for alle elever på skolen.  
 
Erritsø Fællesskole er en distriktsskole placeret på tre matrikler. Skolen har i alt 1000 elever fordelt på fire til fem spor fra børnehaveklasse til 9. årgang, 140 engagerede og fleksible medarbejdere samt en skolefritidsordning.
Basisafdelingerne Højmosen og Krogsager har eleverne til og med 6. årgang.
7. - 9. årgang er samlet på afdeling Bygaden, som er fællesskolens udskolingsafdeling. På Bygaden står du i spidsen for den daglige og pædagogiske ledelse af ca. 40 medarbejdere, med god hjælp fra afdelingslederen.
Skolen er organiseret omkring selvstyrende team, og der er et tæt samarbejde mellem skole og fritid.
Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam på 7 i distriktet. Ledelsesteamet samarbejder tæt om fællesskolens drift og udvikling og løser opgaver på tværs i distriktet. Det kan dreje sig om ex. IT eller PLUC. 

Du er en leder, der

  • ser dig selv i skolens værdier og børnesyn
  • trives med udskolingselever
  • er tydelig og kan sætte retning og rammer
  • samarbejder tæt og konstruktivt med alle samarbejdspartnere
  • har fokus på både læring og trivsel
  • bidrager til skolens pædagogiske udvikling, både i distriktet og på matriklen
  • kan klare en krævende hverdag med mange udfordringer
  • udviser tillid og kan uddelegere
  • er lyttende – men kan også træffe beslutninger og stå ved dem
  • kan bevare roen og overblikket i et mangesidet krydsfelt
  • har humor og selvironi.


Vi forventer, at du har en relevant faglig uddannelse og har erfaring med ledelse, og gerne erfaring fra en udskoling. Hvis du ikke har en lederuddannelse, skal du have lyst til at tage en.
 
Vi tilbyder

  • En velfungerende skole med gode traditioner
  • Engagerede medarbejdere, elever og forældre, som gerne vil samarbejde med dig omkring opgaven
  • Stor frihed med respekt for de fælles beslutninger
  • Et stærkt ledelsesteam med en flad ledelsesstruktur
  • En Børne- og Ungeforvaltning, som støtter og bakker op om skolerne og opgaven.

Vil du vide mere
Du kan orientere dig yderligere på skolens hjemmeside: https://erritsoe.aula.dk/

Vi opfordrer til, at du kontakter distriktsskoleleder Ulla Rasmussen, 4113 6167 eller afdelingsleder Gert Mortensen, 2286 4944, for en uforpligtende samtale eller et besøg på skolen.
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
 
Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.
  
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
 
Tiltrædelse 1. december 2021 eller snarest muligt.

Straffeattest skal forevises ved ansættelse.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde første runde samtale 6. oktober og anden runde 11. oktober 2021. Ansøgere, som går videre til 2. samtale, må forvente en case. 

Ansøgningsfrist torsdag d. 30. september 2021.