Viceskoleleder og pædagogisk leder til Højboskolen

Detaljer

  • Firma navn: Højboskolen
  • Område: Skanderborg Kommune
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Viceskoleleder og pædagogisk leder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 05-07-2022
  • Ansøgningsfrist: 18-08-2022

Viceskoleleder og pædagogisk leder af 5. 9. årgang

Brænder du for at være med til at drive og udvikle en god skole?
Brænder du for at lede udskolingslærerne i deres pædagogiske arbejde?
Brænder du for at medvirke til at vores børn bliver kompetente og livsduelige?

Så er her en unik mulighed for dig som viceleder og pædagogisk leder af 5.- 9. årgang på Højboskolen!

Vi søger en leder som

  • Er dygtig til at motivere og skabe begejstring
  • Er optaget af at give alle børn deltagelsesmuligheder
  • Er god til at skabe relationer, imødekommende og har humoristisk sans.
     

Vi tilbyder

  • En skole med særdeles dygtige, engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere
  • En skole med et forpligtende fællesskab til glæde og gavn for børn og voksne
  • En udskoling hvor undervisningen tager udgangspunkt i hele årgange
  • Et engageret ledelsesteam, der vægter samarbejde og konstruktiv sparring.
     

Højboskolen er i en spændende udvikling

  • Vi er i gang med modernisering og udbygning fra 2 til 3 spor
  • Vi er på vej mod undervisning på hele årgange fremfor i klasser
  • Vi arbejder pædagogisk med at udvikle og forfine det gode læringsmiljø hver dag.

Stillingen

Som viceleder indgår du i et tæt samarbejde med skolelederen om skolens udvikling og drift.

Du bliver daglig leder af udskolingen 5. 9. årgang og de opgaver, som knytter sig hertil. Herunder pædagogisk udvikling, ledelse af udskolingslærere, forældresamarbejde, håndtering af elevsager og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse, som består af skoleleder, pædagogisk leder af 0. 4. årgang og SFO lederen.

Hos os er teamsamarbejdet vigtigt, og lærere og pædagoger er organiseret i klasse- og årgangsteams, som mødes fast hver uge. Det er din opgave løbende at udvikle på det professionelle teamsamarbejde på 5. 9. årgang. Som leder af medarbejderne er det din opgave at sætte retning, give sparring og motivere medarbejderne.

Du får en nøglerolle i at fastholde og fortsætte den udvikling, som skolen er i gang med omkring undervisning på hele årgange. Du bliver leder af vores Pædagogiske læringscenter (PLC) og har ansvaret for vores vejledere. Som leder af vores PLC har du ansvaret for, at vores korps af dygtige vejledere bruges mest effektivt på skolen.

Stillingen kræver, at du er solidt fagligt funderet. Du har undervisningserfaring, gerne fra udskolingen. Du er dygtig til forældresamarbejde, også når det bliver udfordrende. Du er god til at sætte mål og nå dem. Du er struktureret og dygtig til at lede processer. Du koordinerer og leder fasemøderne i fase 2 (5. 9. årgang).

Stillingen fordrer, at din dør er åben, og at personalet oplever, at du er tæt på dem. I stillingen vægtes inddragelse af medarbejderne i væsentlige beslutninger.

Vores 7. 9. årgang skal i starten af 2023 flytte i helt nybyggede lokaler, som er indrettet så de understøtter undervisning på hele årgange.

Personprofil
Det er et krav, at du er uddannet lærer. Vi forventer, at du har lyst til ledelse, og det er en fordel hvis du har erfaring som leder, vejleder, koordinator eller AKT.

Hvis du har en lederuddannelse, er det også en fordel, ellers forventes det, at du påbegynder en.

Du er relationel. Du er nysgerrig og opsøgende på personalets trivsel og udvikling. Du er nærværende og god til at skabe og indgå i stærke samarbejdsrelationer. Du kan indgå i tillidsvækkende sparring med kolleger og medarbejder.

Du er kommunikativ.Du er åben og tilgængelig.Dine kommunikative egenskaber kommer til udtryk både i tale og på skrift. Du er en tydelig formidler og sætter stor pris på at lytte. Du kommunikerer i en ordentlig og respektfuld tone.

Du er reflekterende. Du reflekterer både over egen og medarbejdernes praksis. Du er lydhør og tryg ved faglig sparring. Du er dialogsøgende, åben og konstruktiv i din søgen efter muligheder. Du ser refleksion som et stærkt værktøj til udvikling.

Om skolen

Højboskolen er en kommunal skole beliggende i Hørning i Skanderborg kommune.

Vi har 550 elever fra 0. 9. årgang. Fra 7. -9. årgang foregår en stor del af undervisningen på hele årgangen, så flere lærere er sammen om en større gruppe elever, hvor de laver fleksible holddelinger.

De store elever har en fagdag hver uge, og de mindste elever har en projektdag hver uge.

Vi har unikke fysiske rammer både indenfor og udenfor skolen. Vores undervisningsmiljøer er fleksible og indbydende. Alle årgangslokaler indeholder zoner, hvor der er opdelt plads til fordybelse, bevægelse, diskussioner produktioner, formidling og samvær.

Ansøgningsfrist
er 18. august

Ansøgning skal ske elektronisk.

Ansættelsessamtaler
1. runde 24. august. 2. runde 29. august

Løn i henhold til overenskomst mellem Skanderborg kommune og Skolelederforeningen.

For de kandidater, der udvælges til 2. samtalerunde, vil HR Skanderborg bistå med udarbejdelse af test og ledervurdering i perioden mellem 1. og 2. samtale.

Vi ser gerne, at du kommer på besøg på skolen. Henvendelse vedrørende stillingen til skoleleder Peder Pedersen på telefon 24 43 86 27. Henvendelse først fra 1. august.

Se mere om Højboskolen på skolens hjemmeside.

Se mere om Skanderborg Kommunes skolepolitik og ledelsesgrundlag på kommunes hjemmeside.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt - ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækst-virksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Send ansøgning