Viceskoleleder til Busses Skole

Detaljer

  • Firma navn: Busses Skole
  • Område: Hovedstaden
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Viceskoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 12-10-2020
  • Ansøgningsfrist: 08-11-2020

VI SØGER DIG SOM SER NYE MULIGHEDER OG VIL VÆRE EN DEL AF BUSSES SKOLE MED ET STÆRKT FÆLLESSKAB

Busses Skole i Gentofte søger ny viceskoleleder, da vores nuværende går på velfortjent pension. Vi er en 103 år gammel friskole, der holder fast i vores værdier med fokus på traditioner og kreativitet samtidig med, at vi tør tænke nyt. På Busses Skole lever vi efter værdien: et godt sted at lære et godt sted at være!

FÆLLESSKABETS SKOLE
Busses skole har en holdningsmæssig rummelighed, en omsorgsfuld omgangstone, og engagerede medarbejdere, hvor fællesskab og høj faglighed er i fokus. Du vil hurtigt opdage, at her er stor forældre opbakning. Busses Skole er et sted, hvor børn og voksne arbejder og lærer sammen, for vi vil hinanden. Her mødes du af morgensang, mangfoldighed og et liv af legende børn og elever i bevægelse, også når der er undervisning. På Busses Skole er der fyldt med energiske unge mennesker med lyst til at gå i skole, og som vil være nysgerrige på, hvem du er.

Vi er i konstant elevhøjde med fokus på kerneopgaven og optaget af læringens mange facetter. Som ledelsesteam er åbenhed, transparens, ærlighed, humor, at turde tænke stort og anderledes og tæt samarbejde helt afgørende for, at VI lykkes SAMMEN. Ligeledes er der et STORT fælles VI, hvor der er stor tillid imellem personalet og ledelse, hvor medinddragelse er nøgleordet.

Vi søger en viceskoleleder der:

  • motiveres af både at være pædagogisk ledende og administrativt drivende.
  • har stærke kommunikative evner især på skrift.
  • vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på personaleledelse og samarbejde med børn og forældre.
  • bidrager til skolens pædagogiske ambitioner og visioner og står på mål for VORES beslutninger og har en anerkendende tilgang.
  • går systematisk til de mange forskelligartede opgaver.
  • har relevant professionsuddannelse (læreruddannet), erfaring forankret i skoleverden og gerne ledelseserfaring. Har du relevant lederuddannelse (fx diplom i ledelse) med i bagagen, gør det hellere ikke noget.

LEDELSENS DNA
I ledelsesteamet er vi optaget af udvikling, vi har en flad struktur og en klar opgavefordeling, selvom kompleksiteten er stor. Du vil sammen med vores nyansatte skoleleder (1.9.2020) og SFO-lederen drøfte stort som småt og hurtigt opdage at vi gerne er uenige, inden vi træffer fælles beslutninger med fokus på kerneopgaven i gensidig respekt og loyalitet. Vi evner at kunne være både i den formelle og uformelle relation for vi vil hinanden.

DIN DAGLIGDAG SOM LEDER
I det daglige vil du være nærmeste leder for udskolingens seks klasser og vores 6 kl. samt 12-14 kompetente medarbejdere og 130 livsduelige elever, der bliver uddannet og dannet i en varierende skoledag.

Du vil have et tæt og forpligtende samarbejde med elevens primære lærere og forældre samt skolens trivselsvejleder og evt. relevante eksterne samarbejdspartnere. Ligeledes vil du være ansvarlig for den pædagogiske ledelse af udskolingen i tæt samarbejde med resten af ledelsesteamet. Din opgave vil blive at fastholde de mange gode traditioner samt opfølgning og videreudvikling af udskolingen.

Opgaven som VICESKOLELEDER omfatter også en række administrative og personalemæssige opgaver som fx MUS, ansættelser, skema (løbende vedligeholdelse), fagfordeling, afgangsprøverne, kontakt til UU-vejleder, mv.

Et kort oprids af nogle af de store opgaver;

  • deltagelse i teammøder, gennemførelse af teamudviklingssamtaler, daglig pædagogisk sparring og løbende observation & feedback af undervisningen.
  • planlægning af prøver i udskolingen.
  • ansvarlig for skolens trivselspolitik og undervisningsmiljøvurdering.
  • skoleårets planlægning sammen med resten af ledelsesteamet.
  • løbende ansættelse af vikarer og opfølgning på sygefravær.

LIDT FACTS OM OS
Busses Skole er en friskole med 310 elever. Skolen er med ét spor fra Begynderklasse til 6. kl. og tosporet fra 7.-9. kl.

Vi har et godt, tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolens bestyrelse. Vi er beliggende ca. 5 minutters gang fra Vangede Station i Gentofte Kommune, tæt ved Nymosen. Vi har gode musikalske faciliteter og en Musikkreds tilknyttet skolen med ca. 145 børn tilmeldt.

Busses Skole har en holdningsmæssig rummelighed og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

ANSÆTTELSESVILKÅR, LØN, ANSØGNINGSFRIST OG SAMTALER
Stillingen er en fuldtidslederstilling til besættelse pr. 01.01.2021. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Ansøgninger modtages elektronisk på  msn@busses.dk mærk VICESKOLELEDER i overskriften, med frist søndag d. 8 november.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 12.-13. november (1. runde) og evt. d. 23. November (2. runde).

HVIS DU OVERVEJER AT SØGE STILLINGEN
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte skoleleder Mikkel S. Nielsen på tlf; 39 53 02 32. Vi ser også gerne, at du kontakter os med henblik på en rundvisning eller en uformel snak, hvor du kan få stillet de spørgsmål, som du måtte have, inden det er os, der stiller spørgsmålene ved en evt. samtale.

Yderligere information om skolen kan findes på www.busses.dk

Er du er nået hertil, har fået en god følelse og ønsker, at være en del af Busses Skole er der kun ét klik tilbage tryk send Ansøg stillingen

De bedste efterårshilsner fra ledelsesteamet og alle de andre på Busses Skole for vi holder af hverdagen

Søg stillingen på mail: msn@busses.dk