Viceskoleleder til Hadbjerg Skole

Detaljer

  • Firma navn: Hadbjerg Skole
  • Område: Midtjylland
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Viceskoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 29-06-2020
  • Ansøgningsfrist: 09-08-2020

Hadbjerg Skoles motto er: Et godt sted at være – et godt sted at lære – for alle! Derfor søger vi en viceskoleleder, der er dygtig til at arbejde med inkluderende læringsfællesskaber.

Med lederkasketten på skal du kunne inspirere og gå forrest i udviklingen af de organisatoriske løsninger og den pædagogik, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi stræber nemlig efter, at alle børn har en plads i fællesskabet. Vi værdsætter elevernes forskelligheder og forsøger at finde alle elevers ressourcer.

Som viceskoleleder bliver du nærmeste leder af vores specialklasser og (alt afhængig af dine interesser og kvalifikationer) enten vores udskoling eller mellemtrin. Men vi søger først og fremmest et medlem til vores lederteam, der sammen med os vil videreudvikle en fleksibel og udviklingsorienteret skole og sætte sit præg på tværs af hele skolen.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Relevant erfaring med udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Gerne i en rolle af ledelsesmæssig eller koordinerende karakter.
  • Gerne uddannelse indenfor inklusion/vejledning/AKT.
  • Ledererfaring er ingen forudsætning, men du skal være bevidst om forventningerne til lederrollen og –opgaverne
  • Stærk i samarbejdet med personale og forældre omkring komplekse elevsager. Gerne erfaring i samarbejdet med ppr, familieafdeling, UU og andre eksterne partnere
  • Du skal kunne påtage dig relevante administrative opgaver såsom f.eks. periodevis vikardækning i samarbejde med den øvrige ledelse og administrationen.

Dine personlige kvalifikationer:

  • I forhold til personlige og ledelsesmæssige kompetencer lægges der vægt på, at du er god til at samarbejde, er arbejdsom og humoristisk.
  • Du skal være dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt – og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du har en anerkendende tilgang og bidrager til en inkluderende og lærende kultur i afdelingen og på skolen.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, tør gå nye veje, følger dine opgaver til dørs og står i forreste linje og er helt tæt på, når situationen kræver det.

Om skolen

Hadbjerg Skole er en velfungerende landsbyskole med 58 engagerede medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt og overvejende tosporet med 430 elever fordelt på 0.-9. årgang og tre specialklasser.

Yderligere oplysninger

Vi forventer, at interesserede ansøgere kontakter skoleleder Nick Pedersen på tlf. 20 35 16 35 og vi opfordrer til besøg på skolen i enten uge 27 eller 32.

Du finder yderligere oplysninger om stillingen i den tilknyttede job- og personprofil

Tiltrædelse 1. oktober 2020

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Søg stillingen her