Viceskoleleder til Præstø Skole

Viceskoleleder med administrative kompetencer til Præstø Skole

Detaljer

  • Firma navn: Præstø Skole
  • Område: Sjælland
  • Land: Danmark
  • Industri: Skole
  • Speciale: Viceskoleleder
  • Stillingstype: Fuldtid
  • Opslået: 10-05-2020
  • Ansøgningsfrist: 28-05-2020

Præstø Skole søger en viceskoleleder med stor lyst til læringsledelse og kompetencer inden for økonomistyring, vikardækning, planlægning af arbejdstiden for lærerne, og skemalægning. Samtidig skal du være afdelingsleder af 6. – 9. klassetrin.

Ledelsesteamet på Præstø Skole består af en skoleleder, en viceskoleleder og en afdelingsleder.
 
Generel stillingsprofil
Du har faglige styrker indenfor læringsledelse, personaleledelse og pædagogisk administrative opgaver. Du er ambitiøs, og kan understøtte faglige krav til eleverne og styre personalets rammer, så Præstø Skole forbliver en attraktiv skole. Du kan navigere i krydspres, og styre i forskellige forandringsprocesser.

Som viceskoleleder, skal du kunne vejlede og supervisere det pædagogiske personale, så de kan implementere tankerne i skolens pædagogiske dagligdag. Du har flair for de pædagogisk administrative processer, som understøtter den fælles kerneopgave, f.eks. læringsplatforme og AULA. Har du viden om afvikling af prøver er det et ekstra plus.

Du skal kunne sparre med fasens team, kunne håndtere forældresamarbejde og elevindsatser. I samarbejde med det øvrige lederteam skal du udvikle skolens teamsamarbejde, faglige profil og evalueringskultur.

Du har erfaring med ledelse og en kontinuerlig udvikling som imødekommer elevernes behov for faglig og social trivsel. Det er en fordel, hvis du har erfaring med selvstyrende teams og fleksibel planlægning.

Skolen 
Præstø Skole er en velholdt og velfungerende skole med ca. 440 elever i hjertet af Præstø. Vi har stor forældreopbakning og gode muligheder for at inddrage lokalsamfundet i skolens dagligdag. Den smukke natur og Præstø Fjord giver gode rammer for et aktivt udeliv. Vores skole hører til på en enkelt matrikel med en velfungerende skoleklub i nærheden.

Vi kan tilbyde:

  • et stabilt og ambitiøst ledelsesteam
  • en arbejdsplads der er eftertragtet, og med dygtige kompetente medarbejdere
  • en skole i et stærk lokalt miljø, hvor der er meget vilje til godt samarbejde 
  • et læringsmiljø i udvikling
  • åbenhed for nye tiltag og ideer
  • gode fysiske rammer – både inde og ude
  • 440 elever med læringslyst
  • et godt samarbejde med skolebestyrelsen og en særdeles aktiv forældreforening 
  • en kommune med ambitioner for Folkeskolen. 

Sammen skal vi lave en god skole, der er et naturligt valg for børn og forældre i Præstø. 
 
Skolens udvikling 
Vi har fokus på at udvikle vores læringsmiljøer: 

  • På Præstø Skole har vi et LEIS-faglokale (Lego Education Innovation Studio) Her arbejder vi bl.a. med projekter i First Lego League Jr. 
  • Alle elever har egen iPad, og der er interaktive tavler i alle klasser og et velfungerende trådløst netværk. Vi bruger Minuddannelse.net som læringsplatform. Vordingborg kommunes devicestrategi på skoleområdet, er aktuelt under revurdering. 
  • Vi arbejder med fleksibel holddeling og praksishold og har fokus på udviklingen af vores understøttende undervisning.
  • Gennem arbejdet med Professionel Kapital i personalegruppen, forsøger vi at udvikle på vores gode undervisning samt at styrke vores faglige og sociale samarbejde.

Ansøgningsfristen er den 28. maj 2020, og der afholdes samtaler i uge 24 og 25. Stillingen forventes besat med opstart pr. 1. august 2019. 
 
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 
 
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lars Bonde på telefon 40 63 64 34. Du er selvfølgelig også velkommen til at besøge skolen.

Søg stillingen her

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger en times kørsel fra København med bil eller tog. Her kan du bo og arbejde nær skov og strand og alligevel være tæt på de mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud i vores byer og købstæder. Vi har ca. 46.000 indbyggere og 4.000 medarbejdere, som i tråd med vores vision 2030 arbejder på at gøre Vordingborg Kommune til ”storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv”.