Claus Hjortdal

I dag deltog Claus Hjortdal i morgensang på Vesterbro Ny Skole. Skolelederforeningen bakker op om mere fællessang i folkeskolen og er med i initiativet Alle Kan Synge.

Folkeskolen kan ikke holde til flere besparelser. Sådan lyder opråbet fra Skolelederforeningen. Især stigende udgifter til børn med særlige behov presser økonomien, og det tvinger skoleledere til at spare på almenområdet, viser en ny undersøgelse.

Kommunalpolitikerne kan ikke træffe beslutninger, der vedrører holddeling og pædagogik på kommunens folkeskoler. Det er skolelederne ansvar, viser en sag fra Vejen Kommune, og det glæder Skolelederforeningen.

"Skole er noget vi laver sammen, og derfor bør ansvaret også være fælles", skriver Claus Hjortdal i lederen i marts-udgaven af Plenum i 2023.

Skolelederforeningen vil løfte i flok for at finde løsninger på store udfordringer som stigende mistrivsel. Samtidig skal kommunerne forpligtes til at sikre skolernes økonomi. Det skriver Claus Hjortdal i en nytårstale i Skolemonitor.

"Jeg er enig i, at det er en vigtig opgave at sikre større trivsel blandt børn og unge og sikre, at flere kommer i job og uddannelse. Det kræver dialog, investering og øgede frihedsgrader til skolerne," siger Claus Hjortdal.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, og næstformand, Dorte Andreas, har i dag mødtes med Mattias Tesfaye (S). Formandskabet havde en helt særlig julegave med til den nye børne- og undervisningsminister - og han tog godt imod foreningens nye anbefalinger til at skabe inkluderende fællesskaber, hvor børn trives, udvikles og lærer.

Undervisningsområdet har stor betydning for vores børn og unges opvækst og fremtid, og Skolelederforeningens formandskab, Claus Hjortdal og Dorte Andreas er meget tilfredse med, at det er en erfaren minister, der har overtaget posten som børne- og undervisningsminister.

Danmarks nye regering præsenterede i dag et regeringsgrundlag, der blandt andet vil sætte folkeskolen fri, bevare samarbejdet med parterne bag ’Sammen og skolen’ og nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv.

"Vi vil gerne sige tak til jer alle for den kæmpe indsats, I har ydet i årets løb. Det har været fantastisk. Igen i år har I gjort det helt usandsynligt godt." Det siger Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, i deres julehilsen til landets skoleledere og skoler. Her kigger de tilbage på året der er gået og på foreningens indsatsområder og resultater. Samtidig ser de frem mod foreningens fokusområder i 2023.

"Vi skal gøre op med børns mistrivsel. Og vi er nødt til at samarbejde om opgaven. Skolen kan ikke klare det alene", skriver Claus Hjortdal i lederen i december-udgaven af Plenum i 2022

Forandring, forebyggelse og rettidighed. Tre områder, der alle tre er vigtige, hvis vi i Danmark vil lykkes med at udvikle inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge trives, udvikles og lærer. Det mener Skolelederforeningen. Derfor er de tre områder omdrejningspunktet i en række anbefalinger, som foreningen er på vej med til politikerne.

En tredjedel af alle nyansatte lærere har ikke en læreruddannelse, viser en analyse. Hvis vi skal vende bølgen, er vi nødt til at se på, hvordan vi gør lærerjob attraktive, mener Skolelederforeningens formandskab.

"Jeg håber ikke, at det kommende valg kommer til at spænde ben for, at vi når i mål med en proces for vurdering af elevernes parathed, eller alle de andre tiltag vi er på vej med i Sammen om skolen, som alle vi alle sammen står bag og bakker op", skriver Claus Hjortdal i lederen i oktober-udgaven af Plenum i 2022.

Mistrivslen blandt børn og unge var det mest presserende emne i den politiske debat på årsmødet

Friheden flyver - grib den. Det var teamet for Årsmøde 2022. Efter to års corona-pause var det igen muligt at samle landets skoleledere til årsmøde - til oplæg, samvær, fest og debat om blandt andet frihed, og hvad den skal bruges til.

På Skolelederforeningen ordinære repræsentantskabsmøde blev der stillet skarpt på en række udfordringer, som folkeskolen, uddannelsessystemet og hele samfundet skal forholde sig til.

Fokus på præstationer og kontrol skaber ikke dygtige og harmoniske elever. Tværtimod, mener Skolelederforeningen. Hvis vi skal stoppe den stigende mistrivsel og lykkes med inklusion i folkeskolen, skal vi se opgaven som et samfundsansvar og fokusere på fællesskabet. Det siger formand Claus Hjortdal i en artikel i Den Moderne Grundskole.

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale, som styrker ordblindeindsatsen. Det er den fjerde ordblindepakke på kort tid, og formanden for Skolelederforeningen mener, det er et vigtigt område at styrke.

Skoleleder i Jelling, Lance Luscombe, har opsagt sin stilling, da han ikke mener, der er økonomi til at hjælpe børn i mistrivsel. Det både ærgrer og bekymrer formandskabet i Skolelederforeningen.

35 lokale bestyrelser fra Østdanmark var i går samlet i Høje Taastrup. I dag er yderligere 25 bestyrelser fra Vestdanmark samlet i Horsens. Anledningen er Skolelederforeningens nye tiltag ’Årets Bestyrelsesdag’, hvor alle foreningens lokale bestyrelser samles og får fælles inspiration til årets arbejde. I år er temaet initiativet Sammen om skolen.

I Skolelederforeningen er der stor tilfredshed med, at der er indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som giver mere praktik og flere undervisningstimer med mere. "Vi håber, at de studerende med den nye aftale kommer bedre rustet ud til arbejdet i skolen,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Hvordan kan skoleledere, lærere og pædagoger implementere verdensmålene i den pædagogiske praksis? ’Fra verdensmål til hverdagsmål’ har fokus på dagtilbud og grundskolers arbejde med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Regeringen præsenterede i går sit forslag til en ny finanslov for 2023. Her blev der lagt op til en stram økonomi, hvor der ikke tilføres yderligere økonomi til folkeskolen. Det bekymrer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. "Folkeskolen kæmper i forvejen med at få pengene til at slå til, og allerede med de nuværende kommunale budgetter ser vi besparelser. Det sker samtidig med, at opgavemængden i folkeskolen stiger. Derfor er der behov for at investere i folkeskolen,” siger Claus Hjortdal.

Det vil være problematisk for landets skoler, hvis piger ikke længere må bære hovedtørklæde i landets grundskoler.

Et nyt skoleår står for døren. I et debatindlæg i Skolemonitor skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, at han håber, det bliver et skoleår, hvor det tætte samarbejde med politikerne om at udvikle skolen fortsætter.

"I dette skoleår har I igen løst meget store opgaver ved siden af, at I har kørt drift. Tusind tak for det." I år har I på skolerne været udfordret af corona og krig i Ukraine. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ønsker foreningens medlemmer god sommer og fortæller samtidig, hvad Skolelederforeningen vil arbejde for i det nye skoleår.

Lyt med når Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal taler med Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen om inklusion, mistrivsel og præstationspres.

På trods af corona viser en ny statusredegørelse, at rigtig mange danske folkeskoleelever trives. Alle mål fra reformen er ikke nået, men mange negative tendenser er vendt. Skolelederforeningen ser frem til en ny måde at se på kvalitet og skoleudvikling.

Igen i år er Skolelederforeningens formandskab ved Claus Hjortdal og Dorte Andreas klar på Folkemødet til at tale folkeskolens, skoleledelsens og elevernes sag.

"Hvis vi skal komme videre med bæredygtighed og teknologi, har vi som et demokratisk samfund brug for en bred og åben debat", skriver Claus Hjortdal i lederen i juni-udgaven af Plenum i 2022.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er skeptisk over for et forslag om at gøre 10. klasse til starten på en ungdomsuddannelse, som KL præsenterede på Børn og Unge Topmødet i Aalborg i går.

Ny aftale for skolernes rammer, når de skal tage imod ukrainske flygtningebørn, giver mere lokal fleksibilitet. Men det kommer til at kræve ressourcer, uanset hvilke løsninger, der kommer i spil, mener Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.

Årets første formandsmøde løb af stablen i april, og her var initiativet Sammen om skolen et vigtigt emne.

"Alle flygtningebørn, der kommer til Danmark, har ret til undervisning af uddannede lærere, og de har ret til sprogstøtte. Det er en stor og resursekrævende opgave for skoler og kommuner, for den skal løses kvalificeret," skriver Claus Hjortdal i sin leder i anden udgave af Plenum i 2022.

Flere børn har brug for ekstra hjælp i skolen. Det viser en ny rapport fra VIVE, og selvom de inkluderende miljøer på skolerne er blevet bedre, peger skoleledere på, at der stadig mangler ressourcer og kompetencer.

Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen peger i et fælles brev på, at der er behov for at sætte fokus på skolernes opgave og ikke mindst for at afsætte ekstra ressourcer til den.

Børne- og undervisningsministeren mener, at kravet om 45 minutters bevægelse i folkeskolen var en fejl. Ministeren er dermed på linje med Skolelederforeningen, som længe har kritiseret kravet.

Efter anbefaling fra såvel skoleledere, lærere og KL indkalder regeringen folkeskoleforligskredsen med henblik på at videreføre muligheden for at konvertere understøttende undervisning til blandt andet delehold og tolærerordninger i det kommende skoleår.

Elever og ansatte på landets skoler opfordres fra 21. februar 2022 ikke længere til at blive screeningstestet to gange om ugen. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. Det glæder Skolelederforeningen, som de seneste dage netop har efterlyst en ændret teststrategi.

Fire organisationer - herunder Skolelederforeningen - skriver fælles debatindlæg om den nye læreruddannelse.

På bagkant af et skoleår hvor covid-19 har spillet en hovedrolle - og med kun få måneder til årets afgangseksamen - opfordrer Skolelederforeningen til at sænke antallet af eksamensfag. Foreningen foreslår samtidig, at skoler med lav smitte ikke skal screeningteste eleverne.

"Politikerne skal være klar til at give skolelederne den nødvendige opbakning, når friheden bliver sendt i anvendelse. De skal med andre ord også ville bakke op, hvis skoleledere ud fra pædagogiske overvejelser og hensyn vælger for eksempel at dele klasser op i drenge og piger eller stiller krav til elevernes påklædning," skriver Claus Hjortdal i sin leder i første udgave af Plenum i 2022.

På trods af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for isolation presses skolelederne stadig af den omfattende smitte - herunder af den store opgave med smitteopfølgning samt af mangel på personale.

Arbejdspresset er fortsat stort, og der er mangel på tid og ressourcer, viser Skolelederundersøgelsen, som netop er gennemført blandt skolelederforeningens medlemmer. Trods næsten to år med covid-19 er langt flertallet af landets skoleledere dog stadig glade for deres job.

I et åbent brev udtrykker Skolelederforeningen bekymring for skolernes reelle muligheder for at gennemføre valgfagsundervisningen i de praktisk/musiske fag – samt en bekymring for muligheden for at give eleverne den bedst mulige kvalitet i undervisningen.

”I Skolelederforeningen er vi glade for, at statsministeren i sin nytårstale satte ord på, at der er brug for et opgør med bureaukratiet i folkeskolen, for i dag er der al for megen styring og alt for lidt plads til det lokale råderum. Vi skal dog huske at værne om det fælles afsæt, som folkeskolen har.”

Skrækscenariet er en nedlukning. Derfor er formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, tilfreds med de nye corona-retningslinjer, hvis de kan forhindre en længere hjemsendelse af eleverne.

"Vi vil sige jer en kæmpe tak for den enorme indsats, I har ydet i årets løb, og som I fortsat yder," siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas til landets skoler. Formandskabet ser tilbage på året - og på de indsatser, som vi i Skolelederforeningen vil arbejde med i det nye år, blandt andet Sammen om skolen og ledelse-tæt-på.

”Jeg ser frem til, at eleverne 5. januar fysisk kan vende tilbage til en skolegang, som vi kender den i dag,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal. Hvis det mod forventning ikke bliver muligt, er det afgørende, at skolerne får besked i god tid, så de kan planlægge og iværksætte de nødvendige omstillinger.

Der er midler til folkeskolen i finansloven for 2022, som er forhandlet på plads i dag. Det glæder Claus Hjortdal, som dog hellere havde set, at skolerne havde fået mulighed for at holddele og tilrettelægge undervisningen fleksibelt i stedet for indførelsen af et fastlåst klasseloft.

I en fælles henvendelse efterlyser BUPL, Lederforeningen i BUPL, Danmarks Lærerforening samt Skolelederforeningen den samme hurtige adgang til Covid-19-test og svar for pædagoger og lærere som medarbejderne i andre samfundskritiske funktioner.

Skolens centrale parter opfordrer Børne- og Undervisningsministeren til et samarbejde om at give den såkaldte ordensbekendtgørelsen - om fremme af god orden i folkeskolen - et eftersyn. Formålet er at sikre de bedst mulige rammer for arbejdet med gode og trygge læringsfællesskaber.

Siden marts har dagligdagen i folkeskolen været præget af omstillinger og uforudsigelighed. Skiftende retningslinjer har udløst laviner af ændringer, og for at komme helskindet gennem den kommende tid har skolelederne brug for klare retningslinjer og fleksibilitet i forhold til folkeskoleloven, skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Altinget.

De kommende kommunale politikere har en enestående chance for at være med til at udvikle kvaliteten i folkeskolen. Men det kræver modet til at tænde for det lange lys, bakke op om skolens fagprofessionelle og gemme prestigeprojekterne. Det skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.

For snart et år siden vendte et flertal af skolelederne i en medlemsundersøgelse i den grad pilen nedad til Aula. Siden er der ikke sket meget, og det får nu Skolelederforeningen til at råbe vagt i gevær.

De kommende kommunale politikere har en enestående chance for at være med til at udvikle kvaliteten i folkeskolen. Men det kræver modet til at tænde for det lange lys, bakke op om skolens fagprofessionelle og gemme prestigeprojekterne. Det skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.

"Jeg er overbevist om, at skolens udvikling bliver bedre, når vi samarbejder om den. De nye dialoger, som vi er i gang med at skabe både på nationalt og lokalt plan, bliver afgørende for, om vi lykkes med at få mindre styring og mere ledelse i folkeskolen. Vi skal blive stærke til dialoger om kvalitet. Kvalitetsdialoger."

Et bredt politisk flertal har vedtaget en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen kommer efter en proces, hvor skolens parter var inddraget, og der er tydelige aftryk af Skolelederforeningens forslag.

"Jeg vil gerne vide, om de vil lave en grundig analyse før, der sker ændringer i Folkeskoleloven. Om de har mod til at ændre på blandt andet styringsmekanismerne, og om vi denne gang får tid nok til en grundig implementering. For mig er det helt afgørende parametre, hvis vi skal udvikle folkeskolen og fortsat sikre kvalitet i undervisningen."

KOMBITs egen tilfredshedsundersøgelse af Aula viser, ligesom Skolelederforeningens tidligere undersøgelse, stor utilfredshed blandt medarbejdere i skoler. Nu har over 600 skoleledere sagt ja til at give mere input til problemstillinger og forbedringer.

I dag mødes parterne i partnerskabet ’Sammen om skolen’ for første gang. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, opfordrer politikerne til at huske, at de har lovet at give skolen arbejdsro og løse skolens udfordringer sammen med sektoren.

De opdaterede retningslinjer og nye anbefalinger for smittetilfælde på skolerne vil forhåbentlig betyde, at langt flere elever kan følge undervisningen på skolen – samtidig bliver arbejdsopgaven med at smitteopspore og hjemsende elever lettere for landets skoler. Det kræver dog, at der er testmulighed på skolerne hver dag, påpeger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Vi står foran et spændende skoleår, hvor I som skoleledere vil opleve, at der vil være friere rammer. Den mulighed skal vi som både forening og som skoleledere gribe, siger Claus Hjortdal i sin hilsen til landets skoleledere i forbindelse med skoleårets start.

"Den tillid, som I har formået at stable på benene, har vi brugt, når vi har talt med ministeren. Det har betydet, at vi har fået en fleksibilitet igennem i forhold til resten af næste skoleår, som vi ikke havde kunnet få, hvis ikke der var tillid til skolen".

I år er Folkemødet et mix af et virtuelt og et fysisk program. I Skolelederforeningen markerer vi Folkemødet med et besøg hos Skolelederforeningen på Bornholm, ligesom formandskabet deltager i virtuelle debatter i løbet af torsdag den 17. juni.

Undervisningsministerens nye redegørelse giver folkeskolereformen kniven. De tre overordnede målsætninger er ikke indfriet. Men folkeskolen har ikke fejlet, den er bare ikke nået i mål, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Under coronakrisen opfandt landets folkeskoler rigtig mange gode, alternative og kreative løsninger i bestræbelsen på at understøtte elevernes læring og trivsel på distancen. Men den vigtigste læring fra det seneste år er, at mindre styring øger omstillingsparatheden. Det skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Altinget.

"Samarbejde er også fundamentet for lærernes nye arbejdstidsaftale, A20 - det at anstrenge sig for at nå et fælles mål," skriver Claus Hjortdal i sin leder i maj nummeret af medlemsbladet Plenum.

Om få dage må alle elever i folkeskolen vende fuldt og helt tilbage til klasseværelserne. Den store opgave bliver nu at holde smitte fra døren, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Det skal være slut med nationale test i folkeskolen, som vi kender dem. Test skal i højere grad kunne bruges til at styrke den enkelte elevs faglige udvikling, end tilfældet er i dag. Derfor fremlægger KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen en række anbefalinger til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

Folketingets Epidemiudvalg har vedtaget et forslag fra regeringen, som lemper  reglerne for automatisk nedlukning af kommuner og sogne, som trådte i kraft 12. april i år.

En ny pjece giver skoleledere inspiration til håndtering af vikartimer. Målet er at nedbringe behovet for vikardækning og styrke kvaliteten af den undervisning, som vikarer leverer.

Med en justering af sommerens prøver og eksamener kan den afsluttende standpunktskarakter gælde for eleverne i 9. og 10. klasse , hvis den er højere end prøvekarakteren. Det er også aftalt, at eleverne i grundskolen får deres standpunktskarakter inden prøven.

OK21-forliget er nu stemt igennem. Både på leder- og lærerområdet blev det til et ’ja’.

Den nye genåbningsaftale giver skolelederne flere tangenter at spille på, når de skal tilrettelægge undervisningen, og håb om, at alle elever kan være fuldt tilbage inden sommerferien.

"Der er ingen tvivl om, at mange elever har betalt en høj pris det seneste år. Men der er på den anden side heller ikke tvivl om, at vi lært utroligt meget af den digitale forandringsproces, der blev speedet op i folkeskolen med pandemien."

”Vi må se på hvilke elementer, vi skal trække med ind i skolen, som giver en større involvering af ledelsen, større inddragelse af de fagprofessionelle, lærere og pædagoger, samt større råderum til at skolerne kan finde løsninger, som giver mest mening lokalt,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Ovenpå udmeldingen om en ny vaccineplan kommer Danmarks Lærerforeningen og Skolelederforeningen med en fælles appel om, at skolernes personale ikke bør miste deres plads i køen.

Retningslinjerne for den ugentlige udeundervisning har indbygget den nødvendige lokale fleksibilitet. Til gengæld stiller det krav om, at kommuner og forvaltninger bakker op om skoleledernes beslutninger.

Skoleledere er optimistiske omkring den trinvise genåbning af skolerne, men det kræver, at skolerne får rimelig tid til omstillingerne.

Den næste etape af genåbningen sker på særlige betingelser, der kræver nye retningslinjer. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fastholder, at det er vigtigt at have retningslinjerne på plads hurtigst muligt.

Regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i dag en ny teststrategi, hvor flere - herunder lærere og elever - skal testes to gange om ugen, når det bliver muligt at vende tilbage til skolen eller på arbejde. Skolelederforeningen slår fast, at skolerne og skoleledelserne skal have rimelige vilkår og god tid til implementeringen.

"Det er glædeligt, at vi har fået de små elever tilbage", siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand i denne video. Han kvitterer for, at der er lyttet til foreningens ønske om, at skolerne får mulighed for at undervise under bekendtgørelsen om nødundervisning frem til sommerferien."

"Vi skal modtage eleverne med glæde, arbejde med deres motivation og få fællesskabet til at fungere. Så tager vi fat med de værktøjer, vi som skoler har. Vi skal identificere områder, som vi skal arbejde med. "

Forhandlingerne om de kommunale skolelederes overenskomst er i dag faldet på plads, og resultatet indebærer en række mindre yderligere forbedringer af lederlønnen. I går blev KL og de kommunalt ansattes organisationer enige om en generel overenskomstaftale for de kommende tre år.

Alt er ikke som før, når eleverne træder over dørtærsklen på mandag. Skolens og de enkelte klassers fællesskab vil være forandrede, og det er det første, som skolerne bør have fokus på. Det skriver Mary Fonden, Børns Vilkår, Red Barnet og Skolelederforeningen i dag i et fælles debatindlæg i Altinget.

Landets skoler venter stadig på retningslinjerne for skoleåbningen for de mindste klassetrin. Nu haster det virkelig, hvis skolerne skal have mulighed for at skabe en tryg skoleåbning for elever, forældre og ansatte, siger Claus Hjortdal.

Afgangseleverne fortjener en god afslutning på deres skoleforløb og bør være de næste i rækken til at vende tilbage til skolen. Skolelederforeningen mener, at eleverne bør få mulighed for at tage afgangseksamen – gerne med tilrettede prøver - og efterlyser en hurtig udmelding fra ministeriet om sommerens eksamen.

Skolelederforeningen er glad for, at der er lyttet til foreningens bekymring for særligt de yngste elevers faglige og sociale trivsel - samt at skolerne får mulighed for at undervise under bekendtgørelsen om nødundervisning.

"Det er lykkedes specialskolerne at holde skolerne åbne og skabe en tryg skoledag for elever, forældre og ansatte midt i en tid, hvor resten af landets skoler er lukkede på grund af smittetrykket. Det er imponerende."

Regeringen har forlænget samtlige corona-restriktioner frem til 28. februar. Det betyder, at alle elever i folkeskolen forsat er hjemsendt. Men Statens Serum Institut vil undersøge, om de mindste elever kan vende tilbage tidligere, og Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal håber på en hurtig afklaring.

Når der bliver grønt lys, er skolerne helt klar til at hjælpe eleverne godt tilbage i skolen – og til at samle op på undervisningen. Det kræver dog, at vi holder op med at tale om ’faglige huller’ og ’læringsefterslæb’. Og det kræver, at skolerne gives den nødvendige fleksibilitet til at løse opgaven.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 14. januar blev Skolelederforeningens formandskab - Claus Hjortdal og Dorte Andreas – genvalgt uden modkandidater for perioden indtil det ordinære repræsentantskabsmøde i efteråret.

Lige nu varetager landets skoler både fjernundervisning og omfattende nødpasning, hvilket er en vanskelig opgave. Samtidig giver den aktuelle covid-19-situation også andre nye udfordringer. Skolelederforeningen opfordrer til en hurtig løsning og afklaring af problemstillingerne.

På baggrund af en bekymring for skolernes situation efter jul/nytår henvender Claus Hjortdal sig med et brev til borgmestrene i de 69 kommuner, som lige nu er ramt af skærpede covid-19-restriktioner.

Siden marts har dagligdagen i folkeskolen været præget af omstillinger og uforudsigelighed. Skiftende retningslinjer har udløst laviner af ændringer, og skolelederne har brug for klare retningslinjer og fleksibilitet i forhold til folkeskoleloven, skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Altinget.

Claus Hjortdal opfordrer til, at skolerne får mulighed for at benytte en glidende overgang indtil 10. januar, når de ældste elever i 69 af landets kommuner skal vende tilbage til undervisning på skolerne.

Sygdom og nedlukning af skoler har siden marts spændt ben for at køre normal undervisning. Og det bør smitte af på sommerens eksamener, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. Derfor har han overfor undervisningsministeren efterlyst, at skolelederne får mulighed for at aflyse eksamener.

Et højt smittetal sender nu de ældste elever i folkeskolen i 38 kommuner hjem. Skærpede restriktioner er nødvendige, men selv små ændringer kræver store omstillinger på skolerne, og Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal efterlyser, at der bliver skelet mere til erfaringerne.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

Claus Hjortdal peger på, at de nye skærpede regler er et eksempel på, at det er nødvendigt at slække på krav og forventninger til omfanget af den undervisning, som skolerne kan gennemføre i skoleåret 2020/2021.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

Regeringen meldte fredag aften ud, at eleverne i 5.-8-klasse i Nordjylland må komme i skolen igen fra mandag den 16. november. Den korte tidsfrist giver skolelederne urimelige betingelser, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, der opfordrer de nordjyske forældre til at vise storsind mandag.

Med en ny bekendtgørelse vil Undervisningsministeren give den enkelte skoleleder lov til at beslutte, om valgfagsprøver for 8.klasser i december og januar skal aflyses.

Fra på mandag indføres en række restriktioner for grundskolerne i syv nordjyske kommuner. Det betyder blandt andet, at 5.-8. klasse skal fjernundervises hjemmefra. Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, mener, at skolerne er godt rustet til opgaven. Han opfordrer kommunerne til at yde skolelederne ekstra støtte.

"Vi er i dialog med det politiske niveau om, hvor vi går hen med folkeskolen, nå der skal flyttes på den. Vi forfølger vores 40 forslag til forbedring af folkeskolen, hvor vi siger "mere ledelse og mindre styring". Vi har for nylig haft møde i hovedbestyrelsen, hvor vi har set på, hvordan vi kan konkretisere det i højere grad, og hvad vores næste indsats skal være."

"Folkeskoleloven kan ikke bare tilpasses Corona. Diverse studier er i gang, og vi er selv med i en større ministeriel undersøgelse, som samler op på forårets nedlukning og genåbningerne. Men faktum er, at vi er midt i pandemien. Og der er nogle erfaringer, vi må forholde os til nu, herunder at de usikre forhold tærer på elever, forældre, ledere og medarbejdere. Det kan ikke blive ved. Det kan ikke nytte at tro, at vi fortsat kan drive folkeskole efter normal standard. Skolelederne har behov for at få lettet på de opgaver, der belaster vores arbejde unødigt."

Ikke mindst på baggrund af Skolelederforeningens kritik af, at lovkravet om, at 9.-10. kl. elever skal i brobygning i en tid med voksende Corona-smitte, aflyses nu brobygningsforløb.

Regeringen ønsker at sætte to kommuner helt fri på folkeskoleområdet i en prøveperiode. Skolelederforeningen peger på, at der er behov for større frihed for alle skoler.

Regeringen har givet udtryk for, at den med den såkaldte nærhedsreform ønsker at skabe en offentlig sektor med mindre bureaukrati og kontrol - hvor der skrues ned for detailstyring oppefra og skrues op for faglighed og ledelse. Som et indspil til en ny nærhedsreform sender FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, i dag et forslagskatalog til regeringen.

75.000 elever har et for højt skolefravær om året, og det er meget bekymrende, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Regeringen nedsatte sidste år en ekspertgruppe til at vurdere den nuværende 7-trins-karakterskala for at give bud på en ny skala. Det er sket nu med hele fire forslag.

Skolelederforeningen har fem delegerede med på DLF’s kongres 2020, som i år er komprimeret ned til kun at vare en dag - i dag onsdag den 23. september - og hvor højdepunktet har været valg af ny formand for DLF.

Claus Hjortdal deltog for nylig i et møde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og forligspartierne samt folkeskolens parter om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. På mødet holdt Claus Hjortdal et oplæg om Skolelederforeningens perspektiver.

På et kommende ekstraordinært repræsentantskabsmøde vil der blive afholdt valg til formand og næstformand i foreningen for en kortere overgangsperiode.

"Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona," skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg.

Hvis kommunerne ønsker, eleverne skal blive i folkeskolen og endda trække flere til, skal den lokale tilknytning til forældrene styrkes. Det skriver Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre, og Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, på baggrund af et spareforslag i Aarhus, hvor man vil sammenlægge skoler og kraftigt reducere skoleledelser og skolebestyrelser.

Antallet af børn, der mistrives og bliver psykisk syge, er kraftigt stigende. En kommende regering bør sætte ind med en ambitiøs handleplan som redningskrans til de tusinder af børn, der risikerer at blive ramt af angst, ensomhed og psykisk sygdom, skriver Børns Vilkår, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Skolelederforeningen i et fælles debatindlæg.

Før sommerferien mødtes Skolelederforeningens nye hovedbestyrelse til en drøftelse af, hvad hovedbestyrelsen vil have fokus på. Det er blandt andet: * Mere ledelse - mindre styring, for alle skoler * Bedre vilkår for skoleledelsen * Ledelse tæt på

"I maj måned afholdt vi virtuelt repræsentantskabsmøde og fik valgt en ny bestyrelse, som siden er mødtes flere gange, bl.a. lige før ferien til et todages seminar. Noget af det, vi vil tage med videre, er erfaringerne om, at mindre styring, mere dialog og plads til ledelse og selvstændige beslutninger øger motivationen og arbejdsglæden - også selv om dagene er lange."

Medlemmerne klædte formandskabet på til de kommende drøftelser med ministeren og andre centrale parter, KL, BKF, DLF m.fl. om, hvordan skolerne klarer sig under Coronatiden, hvad vi evt. kan tage med i fremadrettede justeringer og reformer af folkeskolen.

Flere steder i landet er skoleåret startet uroligt, fordi lærere eller elever er konstateret smittet med coronavirus. To skoleledere, der lige nu står med problematikken, fortæller, hvordan de har oplevet situationen - og hvordan de har taklet den.

Claus Hjortdal og Dorte Andreas besøgte i går sammen med de øvrige parter bag indsatsen "Folkeskolen. Vores. Hele livet" Trekronerskolen i Roskilde. Aktørerne bag folkeskolen fik et fælles indblik i Trekronerskolens arbejde, organisering og kultur - hvor samarbejde og fællesskab er nøgleord.

Efter måneders forhandlinger har KL og Lærernes Centralorganisation/DLF indgået en aftale, der nu sendes til urafstemning blandt lærerne og godkendelse i KL’s bestyrelse.

Velkommen tilbage efter en velfortjent ferie ovenpå et hektisk forår og forsommer. På landets skoler er skoleledere, lærere og pædagoger lige nu ved at forberede det kommende skoleår, og i næste uge vender også eleverne tilbage til skolen. I den anledning ønsker Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal alle en god - og sikker - start på skoleåret.

Ikke mindst i dagene op til skolestart har medierne interesse for skolernes åbning i en tid med stigende smittetryk. Foreningens formand Claus Hjortdal har i TV2 News i morges kommenteret på bl.a. nogle læreres bekymring vedr. smitte, masker og retningslinjer.

"Skoleåret 2019/20 har været et særligt år. Det har været et historisk år - et anderledes, spændende, udfordrende og arbejdsmæssigt hårdt år. Herfra skal lyde en kæmpestor tak til jer alle - og ønsket om en god sommer," siger Claus Hjortdal i en sommerferiehilsen til Skolelederforeningens medlemmer.

Fagbevægelsens Hovedorganisations Lederforum, hvor Claus Hjortdal er talsperson, har besluttet at sætte fokus på ledernes oplevelser, vilkår og erfaringer fra tiden under Covid19. Deltag i undersøgelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet har netop udsendt de retningslinjer, som vil gælde for landets folkeskoler m.fl. pr. 1. august 2020. Med visse forbehold lempes afstandsreglerne, så det fx igen kan blive muligt at samle en hel klasse i ét lokale. Samtidig vil det igen være de almindelige bestemmelser i lovgivningen – og ikke nødbekendtgørelsen - der gælder.

"Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona," skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg.

Landets folkeskoler har akut behov for at kende de sundhedsmæssige retningslinjer. Det skyldes, at planlægningen af det kommende skoleår ellers kan blive stærkt problematisk, vurderer Skolelederforeningen. Foreningen håber, at det fra august bliver muligt med en skoledag, som i højere grad ligner skoledagen inden covid-19.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet bør skoler og institutioner afvise børn, der har været på ferie i frarådede lande. Skolelederforeningen er enig i vurderingen.

Ifølge regeringens og KL’s aftale for kommunernes økonomi for 2021 må kommunerne bruge flere penge på blandt andet skoler – samtidig afsættes penge til at kompensere for coronaudgifter. Skolelederforeningen er opmærksom på, at skolerne bør tilgodeses med kompensationen.

Den nye og anderledes skoledag er en udfordring for folkeskolen – men den indeholder også muligheder. Det mener Skolelederforeningen, som indbyder undervisningsministeren, KL, forligskredsen bag folkeskolereformen samt skolens aktører til en drøftelse.

Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen har i dag udsendt nye dokumenter, som samler og uddyber retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med fase II af genåbningen af skolen.

Med kun to arbejdsdage til genåbningen af folkeskolerne fra på mandag for de ældste elever, udsendte Børne- og Undervisningsministeriet i går eftermiddag deres længe ventede retningslinjer til skolerne. Claus Hjortdal efterlyser klarere retningslinjer.

Skolelederforeningen arbejder på, at folkeskolerne får mere konkrete rammer og retningslinjer for bedst muligt at kunne åbne for 6.-9/10. klasse fra på mandag. Og der er fra UVM nu givet tilsagn om, at de vil komme senere i dag, men det er i 11. time. Og det er ikke godt nok. Det betyder, at der vil være færre, der kan være klar til at genåbne fra på mandag.

Mandag den 18. maj kan de ældste elever møde i skole igen. Det meddelte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde torsdag aften inden bededagsferien. Hun understregede dog samtidig, at ”intet bliver, som det plejer.” Skolelederforeningen glæder sig over, at de ældste klasser nu får mulighed for at vende tilbage til skolen.

"Lige nu går vi og venter på, at skolen skal lukke op for de ældste elever også. Vi kæmper for, at genåbningen kommer til at ske på en måde, som skolerne kan håndtere. Det er vigtigt at sige: Vi skal holde fast i, at sundhedsmyndighederne udstikker nogle retningslinjer, politikerne træffer på den baggrund politiske beslutninger, og så kommer vi i udførerleddet og søger for, at det fungerer," siger Claus Hjortdal, som hilser det meget velkomment, hvis skolernes ældste elever får mulighed for at vende tilbage til skolen.

Repræsentantskabsmødet, der skulle have været afholdt i marts, er i dag afholdt i en afkortet, virtuel udgave med bl.a. beretning, behandling af forslag, økonomi samt ikke mindst valg til HB.

"Det er utroligt flot, som vi står sammen i Danmark. Godt nok nu på afstand. Men båndene er stærke. For os på skolerne har dygtige ledere organiseret vores del af opgaven i samarbejde med et fantastisk engageret personale: Først at lukke folkeskolen ned og så genåbne den på ordentlig og flot vis. Nye læringssituationer, en ny skole udvikler sig trods stramme hygiejniske regler, knap kapacitet, bemanding og økonomi."

"Det må være politikerne, som skal træffe beslutninger på baggrund af sundhedsmyndighedernes krav og forventninger – ikke den enkelte skoleleder.” Det siger Claus Hjortdal som en kommentar til, at et flertal uden om regeringen vil give skoler lov til at lave lokale løsninger, så de ældste børn kan komme tilbage i skole.

Kan skolelederne lære noget af covid-19-krisen? Det vil en ny undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole se nærmere på.

Ledere og lærerne m.fl. har klaret genåbningen af folkeskolen utroligt FLOT. Det er på dygtig og ordentlig vis lykkedes først at lukke folkeskolen ned og nu 5 uger efter genåbne den. Den store ros får vi fra forældre og omverden.

Skolelederforeningens formand har takket ja til en bestyrelsesplads i organisationen for børns rettigheder, UNICEF Danmark.

KL har spurgt kommunerne, hvornår de vil genåbne skolerne. Ud af 82 kommuner, der har svaret, regner lidt over halvdelen med åbne skoler fra i morgen onsdag. Reelt bliver der dog tale om en blød start.

Ministeriet har udsendt retningslinjer for genåbning af folkeskoler, fri- og privatskoler, specialskoler, interne skoler, ungdomsskolens heltidsundervisning samt SFO, fritidshjem og klub. Men de tilsvarende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne er endnu ikke klar.

Regeringen/statsministeren har nu meldt ud om, hvad genåbningen af Danmark betyder for landets skoler fra 15. april. 0-5. kl. elever kan starte gradvist. Afgangseksamen er aflyst.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal sender en stor tak og en påskehilsen til hele skolen, forældre og elever. Når skolerne skal åbne igen - hvordan gør vi så, og hvad er vigtigt at have med i overvejelserne? Claus Hjortdal fortæller i videoen, hvad Skolelederforeningen er særligt opmærksom på, når en gradvis åbning af skolerne igen bliver mulig.

På et pressemøde i går lukkede Mette Frederiksen op for, at samfundet muligvis kan starte op igen. For skolerne kan der blive tale om en gradvis, kontrolleret proces med fx delt åbning mellem klasser og årgange, for at mindske antallet af elever og personale.

Der er nu indgået aftaler på alle offentlige områder om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. covid-19 situationen. Det er Skolelederforeningens vurdering, at skoleområdet ikke påvirkes i nævneværdig grad af den indgåede aftale.

Claus Hjortdal sender en hilsen til skolerne – og giver sit bud på, hvordan vi skaber tryghed og begejstring lige nu, hvor vi kigger ind i en forlænget periode med skolenedlukning. I videoen opfordrer Claus Hjortdal til at være ekstra opmærksom på kommunikation – samt til at opsamle og dele erfaringer og viden.

Statsminister Mette Frederiksen har for kort tid siden på et pressemøde annonceret, at regeringen har besluttet af forlænge alle de igangværende restriktioner og tiltag til og med den 13. april - 2. påskedag.

"I handler både kreativt, konstruktivt og pragmatisk. I gør et fantastisk arbejde." Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, sender en stor hilsen til landets skoleledelser, skoler og alle skolens ansatte.

”Jeg vil opfordre landets forældre til at vente nogle timer endnu, før de går på AULA for at få nærmere information om deres børn skolegang.” Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, opfordrer i dag forældre til at lade være med at gå på AULA lige nu, så skolerne kan benytte AULA til planlægning og organisering af de kommende to uger.

På et pressemøde kl. 20:30 onsdag aften har statsministeren meddelt, at alle skoler og daginstitutioner lukkes fra på mandag og foreløbigt 14 dage frem som følge af, at coronavirus/covid-19 spreder sig ekstremt hurtigt, og at det er nødvendt at hindre/forsinke smittespredningen.

Den største nye undersøgelse i 10 år om mobning og trivsel i grundskolen viser bl.a., at der er opstået en mere bevidst kultur på skolerne om, at det nytter at tale om og blande sig i mobning.

"Vi har en udfordring på det økonomiske område. Vi har nogle udfordringer med kompetencer. Men så har vi især nogle udfordringer omkring det, som jeg kalder almindeliggørelse af mange elever."

"Når Mette Frederiksen som ’børnenes statsminister’ siger, at vi skal hjælpe børn i vanskeligheder, er jeg helt enig. Især når vi ved, at 10 års god skolegang er afgørende for den enkeltes fremtid. Der er bare ingen quick-fixes i at få så mange elever som muligt med i almenmiljøet."

En ny, stor kortlægning af, hvordan kommunerne styrer specialundervisningen økonomisk viser, at udgiften i stigende grad lægges ud på de enkelte skoler.

Den nye aftale om nationale test medfører at de nationale test bliver frivillige for ca. 80 % af skolerne. Og nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil slået fast, at det er alene skolens leder, der kan træffe afgørelsen, om man ønsker fortsat at gennemføre de frivillige test. Det er ikke en kommunal beslutning.

Partierne bag folkeskolens forligskreds har indgået en aftale om at skabe et nyt og bedre evaluerings- og bedømmelsessystem. I første omgang bliver testene ikke sat i bero, men bliver i stedet frivillige for en stor del af landets skoler.

Vores børn fortjener en folkeskole præget af høj kvalitet og inkluderende fællesskaber. Men der er brug for øget frihed i opgavevaretagelsen, og at skolen prioriteres økonomisk. Det skriver Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, i et avisindstik til Politiken, som bringes i dag.

Stort tillykke til foreningens formand, Claus Hjortdal, som i dag fylder 60 år.

”Længden af skoledagen blev justeret for ca. et halvt år siden. Vi er således kun i gang med det første skoleår efter justeringen, så der er ikke brug for, at politikerne vil afskaffe den understøttende undervisning. Der er derimod brug for at give folkeskolen arbejdsro og økonomi til at tilbyde en varieret og interessant undervisning," siger Claus Hjortdal.

”Vi skal tage den nye viden alvorligt. Undervisningsministeren bør samle parterne omkring folkeskolen, så vi sammen kan se på, om der er behov for ændringer i de nuværende vejledninger til faget ’sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’. Vi må også se på, om faget skal styrkes på læreruddannelsen, samt om der generelt er behov for efteruddannelse af lærerne.”

I anledning af den kritik og de anbefalinger, som en ministeriel rådgivningsgruppe er kommet med om nationale test, mener Skolelederforeningen, at nationale test hurtigst muligt skal forbedres. De skal være valide og skal kunne anvendes som dialogværktøj til udvikling af kvaliteten i undervisningen.

Skolelederne har ikke tid nok til de opgaver, der gør den største forskel for eleverne - fx pædagogisk ledelse. Tiden ædes op af især administrative opgaver, dokumentationsopgaver og sager med elever i vanskeligheder.

Foråret og sommeren kommer bl.a. til at stå i vilkårenes, lønnens og arbejdstidens tegn. Hør Claus Hjortdal fortælle om Skolelederforeningens særlige fokus i 2020, hvor det blandt andet kommer til at handle om skoleledernes løn- og arbejdsvilkår.

"Nu kommer optakten til de offentlige OK21-forhandlinger. Lærerarbejdstidsaftalen er først på programmet og skal gerne landes i løbet af foråret. Siden handler det bl.a. handler om vores egne ønsker i forbindelse med vores arbejdsvilkår. Som jeg nævnte, har presset for længe været for stort – det viser vores nye store vilkårsundersøgelse blandt medlemmerne endnu en gang. I arbejder langt-langt over normalen, og det er langt fra altid opgaverne kan løses optimalt. Så der er nok at tage fat på."

Ser man på udviklingen i det offentlige forbrug over de seneste år, har væksten været langt lavere end væksten i befolkningens privatforbrug og den økonomiske vækst i samfundet.

På baggrund af en ny medlemsundersøgelse blev skoleledernes løn- og arbejdsvilkår i dag drøftet på formandsmødet i Nyborg, herunder arbejdet med kvalitet, inklusion m.m.

Kære medlem af Skolelederforeningen - vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår. Læs Claus Hjortdals julehilsen til foreningens medlemmer.

Grundlaget, vilkårene og rammerne for den gode skole hviler på det gode samarbejde mellem lærere, ledere og forvaltning, lyder det fra Lærerkommissionen, der samtidig nævner, at ledelsesretten fastholdes.

Efter Skolelederforeningen har fremlagt 40 forslag til forbedring af folkeskolen, som er blevet taget godt imod, foreslår vi i et nyt udspil ’Skolens udviklingsområder – Dialog, der understøtter læring og kvalitet’ kvalitetsrapporten afskaffet og erstattet af en kvalitetsdialog med fokus på progression og udvikling - frem for på rapportering, status og tilbageskuen.

Så lykkedes det S-regeringen med støtte fra R, DF, Enh. at få landet en finanslov for 2020. Lige præcis hvad folkeskolen angår var der ikke meget overraskende nyt.

I den seneste måling ligger danske skoleelever over OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag, men med hensyn til naturfag, er der et lille fald i forhold til tidligere.

”Det er uheldigt, at klassekvotienten stiger, når man ikke samtidig har sikret en økonomi i folkeskolen, så vi kan håndtere de store klasser på bedste vis.”

”Det er et stabilt resultat.” Det siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, som kommentar til resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2018/19, som netop er offentliggjort.

"Det vil medføre en kæmpe udgift i forhold til, hvor lille effekten vil være," siger Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, om ny bekendtgørelse om fravær i undervisningen.

"Mere tillid til de ansatte og ledelserne i folkeskolen, mindre kontrol, færre reguleringer og større frihed. Den dagsorden, har vi som forening taget teten på med vores udspil med 40 konkrete forslag til forbedringer i folkeskolen."

Fra næste skoleår skal elever i 8. kl. aflægge prøve i et af de toårige praktiske/musiske valgfag. Det fremgår af en prøvebekendtgørelse i folkeskolen, som netop er kommet.

En ny rapport fra VIVE om skoleledelse viser, at den specifikke skoleledelse er blevet styrket med skolereformen, og at skolelederne har opnået et højere kompetenceniveau. Der peges dog samtidig på, at skoleledelsen mangler tid til opgaverne – samt at kommunal målstyring begrænser den pædagogiske ledelse.

Torsdagens politiske debat udspillede sig i år med følgende aktører: Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, formand for KL`s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen og selvfølgelig vores egen formand Claus Hjortdal.

’Ikke på min vagt! Folkeskolen - værd at kæmpe for’ er overskriften på Skolelederforeningens årsmøde 2019 i Bella Center Copenhagen torsdag den 31. oktober.

"Regeringen har derfor på den kortere bane valgt at starte et andet sted, nemlig ved at kigge på det potentiale, der ligger i at sætte skoler, ansatte og ledere mere fri. Det kan vi godt være med til al den stund, at Skolelederforeningens input op til FV19 netop var forslaget om at sætte folkeskolerne fri fra den detaljerige styring og de krav om registrering, der hober sig op og tager tid fra vores kerneopgaver."

Skolelederforeningen har indsamlet 40 forslag til, hvordan man kan afbureaukratisere og skabe regelforenkling i folkeskolen. Forslagene er indsamlet på foreningens dialogmøder med foreningens medlemmer. Forslagene fylder intet mindre end 5 meter!

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, og næstformand, Dorte Andres, har i dag mødtes med Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om afbureaukratisering og regelforenkling af folkeskolen. Formandskabet havde hele 40 konkrete forslag med, som er blevet til i samarbejde med foreningens medlemmer.

”Som det er lige nu, er de nationale test for usikre, så på den baggrund er det udmærket, at regeringen lægger op til at nytænke testene. Men på skolerne har vi behov for et pædagogisk værktøj, så vi kan identificere udfordringer hos eleverne, og så vi har en føling med, hvor vi er i forhold til den nationale standard. Så herfra er det ’ja tak’ til et validt pædagogisk testredskab.”

Regeringens støttepartier lover at løfte folkeskolen med en ekstra milliard. Den udløses kun på betingelse af at kommuner og lærere laver en ny aftale for lærernes arbejdstid. ”Tingene bør skilles ad, da der både er behov for, at parterne indgår en aftale, ligesom der er behov for at tilføje ekstra ressourcer til folkeskolen," siger Claus Hjortdal blandt andet.

Der er brug for at få ryddet op i styringen fra stat og kommune. Det var et af budskaberne på de dialogmøder, som foreningen for nylig har afholdt forskellige steder i landet.

Regeringen og KL har netop landet en aftale om kommunernes økonomi for 2020. Skolelederforeningen er tilfreds med, at aftalen har stort fokus på børn og unge samt folkeskolen - men foreningen efterlyser økonomi til at sikre de bedste vilkår for børns læring, trivsel og udvikling.

”Vi skal starte med at finde ud af ’hvorfor måler vi?’, og så skal vi lave testen, så den understøtter glæden og fagligheden for eleverne i folkeskolen.” Det sagde Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ved en konference om nationale test tidligere i dag (3. september 2019), som Formandskabet for Rådet for Børns Læring var vært for.

Den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ligger helt på linje med skoleledernes ønske om at frigøre skoler og ledelser fra unødige kontrolforanstaltninger.

Claus Hjortdal: Kære undervisningsminister, det ønsker vi os for folkeskolen: 1. Bedre økonomi 2. Mere ledelse og mindre styring 3. Øget fokus på sårbare og udsatte børn

"Pernille Rosenkrantz-Theil har for nylig i et brev til skolerne peget på, at der skal gøres op med unødigt bureaukrati, og at der er behov for en handlekraftig og kvalificeret ledelse, der har fokus på at lede frem for at styre. Foreningen har desuden noteret sig, at det i forståelsespapiret for regeringen og dens støttepartier R, SF og Enh fastslås, at regeringen vil sikre folkeskolen de nødvendige rammer og resurser. Tak for det."

Der er plads til, at langt flere skoler kan benytte sig af projektet Åben Virksomhed. Projektet giver skoleelever indblik i, hvad teorien fra timernes kan bruges til i virkelighed. Også Naturvidenskabernes Hus tilbyder gratis undervisningsforløb med virksomhedsbesøg.

”I Skolelederforeningen går vi ikke ind for at tildele lærere og skoleledere egentlige magtbeføjelser. Men vi er enige i, at vi skal have en juridisk afklaring på, hvordan vi kan håndtere det, når elever er udadreagerende - uden at ledere og lærere risikerer at miste stillingen,” siger Claus Hjortdal som kommentar til DF's ønske om at give lærerne magtbeføjelser til lettere at håndtere konflikter med voldelige elever.

Den første tid i skolen er vigtig for både elever, forældre og skole. På landets skoler arbejdes der målrettet på at lette overgangen fra daginstitutionslivet til skole. I dag besøgte Skolelederforeningen, sammen med de øvrige parter bag ”Folkeskolen. Vores. Hele livet”, Vamdrup Skole ved Kolding for at høre, hvordan skolen arbejder med at lette overgangen for skolens nye elever.

”Alle børn fortjener en god skolestart. Det tager skolerne meget alvorligt. Det gøres der en stor indsats for, som betyder, at langt de fleste elever klarer skolestarten rigtig godt,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til en ny rapport fra Egmont Fonden.

Skolelederforeningen ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil stort TILLYKKE med valget og posten som minister for landets børn og unge. Det vigtigste ministerium af alle, der handler om de kommende generationer, deres opvækst, ve og vel samt vores fælles fremtid!

En ny socialdemokratisk regering træder nu til med et generelt fokus på at løfte velfærd og uddannelse samt og en nogle reformer på bl.a. skoleområdet.

"Året generelt har budt på stor travlhed. I har knoklet for at lykkes med opgaven, trods svære betingelser – ændret lovgivning, nye fag og valgfag og mange steder en utilstrækkelig økonomi. Og alligevel viser den nye Talis-rapport fra EU, at den danske folkeskole ligger helt i top. Vi lykkes altså på trods. Det er FLOT og SOLIDT arbejde," skriver Claus Hjortdal blandt andet i sin sommerhilsen til landets skoleledere.

"Vores opgave er at samarbejde med forældrene. Så det at skolen skal være den, der giver en straf, er ikke godt for samarbejdet”, siger Claus Hjortdal, som en kommentar til, at der er udsigt til en lov, så forældre skal kunne straffes økonomisk - og folkeskolerne får pligt til at undrette kommunen - når en elev har for meget ulovligt fravær.

Kombit har i samråd med KL besluttet at forlænge Aulas pilotfase med ti uger. Det sker ifølge Kombit for at sikre, at pilotskolernes og projektledernes erfaringer og yderligere ønsker bliver en del af Aula

"Rapporten kan være afsæt for gode demokratiske processer, hvor skolebestyrelsen, forældrene og eleverne inddrages," siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeingen, om ny rapport fra SDU, der giver råd og anbefalinger til, hvordan det aktive frikvarter i skolen kan gribes an,

Forældre til børn i frie grundskoler er generelt bedre uddannede og har højere beskæftigelse end forældre til børn i folkeskolen. Og forskellen er steget de seneste 10 år. Det bekymrer Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

"Det er vigtigt at huske folkeskolen og at have ambitioner for den, også efter valget. Derfor giver vi i et brev til politikerne vores ideer og ønsker til, hvordan folkeskoleområdet kan løftes via regeringsgrundlaget," siger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

"Der er behov for, at politikernee tør stå ved, at vi i Danmark skal have et godt skolevæsen - samlet set. Prioriter skolen, prioriter folkeskolen, når folkeskolen får flere penge, så får fri- og privatskolerne automatisk også flere penge," opfordrer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

"Der skal ske en afbureaukratisering, vi skal have øget frihed til at tilrettelægge opgaverne samtidig med, at der skal arbejdes med mere gennemtænkte, solide tiltag, der får resurserne til at hænge sammen, ikke mindst i forhold til arbejdet med inklusion. Vi skal have en bedre økonomi, og i den forbindelse ønsker vi omprioriteringsbidraget væk – helt væk."

Giv folkeskolen en økonomi, der svarer til forventningerne til skolen, så vi kan sikre, at alle børn trives og bliver så dygtige som muligt, opfordrer Skolelederforeningen som en reaktion på to nye udspil på folkeskoleområdet.

"Folkeskolen og skoleledelsen fortjener opmærksomhed. Her i valgkampen vil vi fortsætte indsatsen for, at folkeskolen og ledelsens arbejdsvilkår får en vigtig plads blandt de mange dagsordener, så folkeskolen vil stå stærkere efter valget," skriver Claus Hjortdal i et medlemsbrev.

Forhandlingsfællesskabet og KL mødtes torsdag den 2. maj for at afsøge muligheden for at finde en forligsmæssig løsning i spørgsmålet om brud på aftale om kontrolforanstaltninger i sagen om de skjulte videooptagelser af en skoleleder i Nyborg. Parterne kunne ikke opnå enighed, og sagen må nu videreføres i Arbejdsretten.

De ventede justeringer af folkeskoleloven er efter en hastebehandling vedtaget i dag torsdag den 2. maj. Nogle af de varslede ændringer træder i kraft med virkning fra 1. august 2019 - andre træder først i kraft fra skoleåret 2020-21.

Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, giver i denne video foreningens tre hovedønsker til den kommende undervisningsminister og regering: Giv plads til mere ledelse, bak op om folkeskolen, giv folkeskolen ressourcer til at sikre ordentlig undervisning for ALLE børn.

"Trods en stærkt øget arbejdsbyrde de senere år, spares der på folkeskolen. Igen og igen. Lige nu ser vi fyringer af lærere i mange kommuner. Det er meget bekymrende, at resurserne ikke matcher ambitionerne."

Regeringen har som en del af aftalen ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole” nedsat en rådgivningsgruppe, der skal se på, hvordan man kan forenkle elevplanerne og slå dem sammen med uddannelsesplanen.

Antallet af børn, der mistrives og bliver psykisk syge, er kraftigt stigende. En kommende regering bør sætte ind med en ambitiøs handleplan som redningskrans til de tusinder af børn, der risikerer at blive ramt af angst, ensomhed og psykisk sygdom, skriver Børns Vilkår, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Skolelederforeningen i et fælles debatindlæg.

Skolelederforeningens formand håber på en grundig debat om, hvad de nationale test skal bruges til.

Det kalder på helt nye konstellationer for at sikre skoleelevers modstandsdygtighed over for radikalisering, mener Arken, som med et nyt projekt vil klæde unge på til at gennemskue faldgruber og fake news på nettet.

Det har været et fortravlet år. På dette års repræsentantskabsmøde blev der diskuteret politik og initiativer på både de indre og ydre baner.

Efter kritisk evaluering skal en række fagfolk nu undersøge muligheder for at lave læreruddannelsen om, styrke fagligheden og eventuelt gøre den til en femårig kandidatuddannelse.

Danmark er et af verdens mest digitale samfund, og børn påvirkes hver dag af digitale platforme og sociale medier, både i skolen og hjemmet. Skole og forældre spiller en vigtig rolle i at lære børn gode digitale vaner. Vi har udarbejdet en video og en pjece, der kan benyttes på skolerne i den vigtige dialog med forældrene.

Folkeskolen skal i endnu højere grad fokusere på livslang læring, forandringsparathed og mobilitet, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal i forbindelse med Regeringens Digitale Topmøde. Her er der fokus på digital ansvarlighed og kunstig intelligens.

Mårslet Skole er den første ud af fem skoler på tværs af Aarhus Kommune, der tester IoT i undervisningen. Det er der allerede kommet en masse spændende IoT løsninger ud af, som eleverne selv står bag.

"Vi har brug for ordentlige arbejds- og ledelsesvilkår. Og det handler bl.a. om ikke hele tiden at tale skolen ned. Vi arbejder på, at folkeskolen og de institutioner, der er knyttet hertil, fortsat bør være de kommende generationers førstevalg. Det indebærer bl.a., at man også har øje for de ting, der går rigtig godt i folkeskolen - hvad der er masser af eksempler på."

"Der er ikke brug for, at enkelte skoler bliver spydspidser i forhold til at få øget selvstændighed. Der er derimod behov for, at ALLE folkeskoler oplever, at de får større selvbestemmelse."

KL og LC har ikke kunnet blive enige om, hvilke konsekvenser det bør have, at Nyborg kommune har iværksat kontrolforanstaltninger i form af skjulte videooptagelser af en skoleleder på en lokal folkeskole. Skolelederforeningen er utilfreds med, at kommunen løber fra ansvaret.

”I Skolelederforeningen ønsker vi, at alle folkeskoler skal have mere selvbestemmelse – og ikke kun 75 skoler,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at undervisningsminister Merete Riisagers (LA) nu vil give 75 skoler mulighed for at blive selvstyrende.

Formændene for Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal, har op til det kommende folketingsvalg skrevet et fælles brev til alle lærere og ledere i folkeskolen om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er valgt som talsperson for Lederforum i den nye Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Således er det fremover Claus Hjortdal, der udtaler sig i lederspørgsmål i offentligheden på vegne af de ca. 44.000 ledere i FH.

Skolelederforeningen tager stærkt afstand fra, at Nyborg Kommune har iværksat kontrolforanstaltninger i form af skjulte videooptagelser af en skoleleder på en lokal folkeskole.

I en ny undersøgelse fra EVA svarer 86 % af de adspurgte skoleledere, at de i høj eller i nogen grad oplever et pres fra forvaltningen om at sætte nye indsatser i gang.

Skolelederforeningen er kritisk over for nye lovforslag om udmøntning af mere praksisfaglighed i folkeskolen.

Et bredt flertal af partier i folketinget står bag en justering af skolereformen med fokus på faglighed, flere midler til understøttende undervisning, kortere skoledag og øget lokal frihed. Der er også tilført nogle penge, og Skolelederforeningen giver aftalen medvind, om end det er ærgerligt at man ikke kunne vente på evalueringen.

"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."

"Knapt fire år efter at et meget bredt flertal besluttede sig for at reformere folkeskolen, har vi ikke brug for at lave det hele om igen. I stedet for et politisk klima præget af uenighed og mistillid, har vi brug for stabilitet - eller i bedste fald en våbentilstand."

Formanden for Ledernes Hovedorganisation Sven Askær har i et indlæg i Børsen kritiseret de offentlige ledere for ikke at holde sig ude af det nye samarbejde i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal har som formand for ca. 25.000 FTF-ledere været med til at føre ledersamarbejdet videre i FH - han svarer her Sven Askær.

Læreruddannelsen er godt på vej, men den skal fortsat udvikles på en række områder for samlet set at leve op til målene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen. Det peger den endelige evaluering af læreruddannelsen på.

Hvordan får vi flere til at vælge folkeskolen? Det spørgsmål arbejdes der med på mange af landets skoler, og i dag besøgte Skolelederforeningens formandskab sammen med de øvrige aktører i den store indsats ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ Ejerslykkeskolen i Odense for at blive klogere på, hvordan skolen arbejder på at tiltrække distriktets elever.

En ny rapport fra EU-kommissionen viser, at Danmark inden for næsten alle nøgleindikatorer, EU har målt på uddannelsesområdet blandt 28 EU-lande (samt Norge, Schweitz m.fl.), ligger blandt de absolut bedste.

"Vores ønske for 2019 er et godt samarbejde omkring skolen i det nye år. Men også lidt mere ro på, knap så megen reform- og lovgivningsiver, så vi kan få plads til at udvikle skolen. At vi kan få mere selvbestemmelse til sammen med lærere og personale, forældre og elever samt skolebestyrelsen at udvikle skolen," siger Claus Hjortdal.

Lad alle folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Politiken.

"Der er behov for mere ledelse og mindre styring i folkeskolen. Giv alle folkeskoler bedre mulighed for selvstyring, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt."

"Vi, der står for den daglige ledelse af 1.264 folkeskoler i landet, vil arbejde målrettet på  at gøre folkeskolen og ikke mindst ledelsen af den til en vigtig del af den skolepolitiske dagsorden frem mod valget. Den kernefortælling, vi vil gå ud med, er: Lad ALLE folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt."

"Kære politikere, gør noget godt for folkeskolen - giv den fornuftige arbejdsbetingelser og fornuftig økonomi, så skal vi nok levere resultater."

"Skolelederforeningen har i forbindelse med drøftelserne i Folketinget af folkeskolens fremtid kontaktet alle partiernes uddannelsespolitiske ordførere. Vi udtrykker vores bekymring for, at nye forsøg og dispensationer skaber ny uro og dalende forældreopbakning. Vi opfordrer derfor politikerne til at holde fast i brede og langsigtede forlig om folkeskolen. Det er sket pr. mail, men vi fik også overbragt det som et personligt brev med overskriften: Tænk på folkeskolen." Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

"Vi har brug for jeres input til, hvordan vi bedst understøtter jeres vilkår som skoleledere, og hvad vores dagsorden til folketingsvalget skal være," siger Claus Hjortdal, som opfordrer foreningens medlemmer til at tilmelde sig de regionale dialogmøder, som vi afholder her i slutningen af august og i september.

"Efter nogle ganske hårde indkøringsår er skolereformen ved at være hverdag i undervisningen og organiseringen af folkeskolens tilbud. Der er sket mange ændringer på kort tid, men det giver resultater. Elevernes færdigheder og trivsel ligger højt. Vores elever er blandt de bedste i verden i problemløsning. De regner godt, har styr på natur/teknologi, de er blandt de bedste i verden til IT, de læser godt og taler fremragende engelsk. Også de tosprogede er gået markant frem."  Læs Claus Hjortdals leder på side 5 i Plenum.

“Det blev et klart ‘ja’ til de forlig, der er indgået på overenskomstområdet. På vores område stemte knap 60%. Det er lidt flere, end vi er vant til, og et markant flertal sagde ‘ja’ til overenskomsten. Det er jeg rigtig glad for. Den overenskomst, vi har indgået, er med til at sikre reallønnen for jer de næste tre år.”

"Som skoleledere var det af lønmæssige grunde, at vi valgte at gå med i konflikten. Ét er, at vi i forvejen har meget pressede arbejdsbetingelser - det viser den nye, store vilkårsundersøgelse med al tydelighed. Noget andet er, at de offentlige arbejdsgivere ved OK'18 lagde op til økonomisk tilbageholdenhed og en markant lavere offentlig lønudvikling fremover."

”Vi kan som skoleledere være tilfredse med aftalen, som giver en fornuftig lønstigning. Der bliver ca. 6,82 procent til generel lønstigning over perioden, hvilket sikrer reallønnen”, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

"Vi har dokumenteret, at skolelederne arbejder mange flere timer om ugen, end de er forpligtiget til. Ja, I knokler. Det påvirker selvfølgelig jeres oplevelse af, om I har rimelige vilkår og får løn som forskyldt. Derfor kan vi heller ikke som ledere leve med overenskomster, der giver reallønsnedgang eller andre forringelser af vores arbejdsvilkår".

"Vi ønsker en aftale fremfor en konflikt. Men vi ønsker blandt andet at signalere til arbejdsgiverne, at det løntilbud, de har fremsendt, ikke er godt nok", siger Claus Hjortdal, som i denne video uddyber baggrunden for, at også skolelederne deltager i konflikten, ligesom Claus Hjortdal giver sin vurdering af perspektiverne.

"På skolerne skal vi tage det alvorligt. Skolen er der, hvor vi sætter hele grundopdragelsen ind i den sociale kontekst. Hvor vi taler med eleverne om, hvad er er rigtigt og forkert og hvilke konsekvenser, det kan have," siger Claus Hjortdal om skolens rolle i forebyggelse af ulovlig billeddeling blandt børn og unge.

"For skolens del må vi gøre en fornyet indsats for at koble uddannelse og dannelse. Hos os er de unge samlet og kan sammen skabe fælles værdier. VI skal oplyse og forebygge. Vi må være OBS på, hvad der sker, undgå at det gentager sig, og aktivt forberede eleverne på, at handlinger har konsekvenser. Så de lærer det i tide."

"Vi har et spændende år foran os. Ikke mindst på grund af de overenskomstforhandlinger, som skal afsluttes inden 1. april. På vores område håber vi selvfølgelig på, at arbejdsgiverne vil se velvilligt på skolelederens vilkår for at kunne drive skole. Det er altafgørende, at vores vilkår er i orden, for at vi kan levere de resultater, som politikerne ønsker."

"Vi håber, I vil skabe mere stabilitet og ro om folkeskolen. end de første fire år af reformen har medført."

"Vi oplever, at politikere lokalt og centralt har travlt med at justere og ændre frem for at give skolerne den tid, det tager at implementere så store ændringer."

"Det er vigtigt, at foreningens og skoleledelsernes stemme er tydelig i forbindelse med Kommunalvalg 2017. Det er her, de kommende fire års visioner og betingelser for at drive lokal folkeskole er til debat, og de overordnede linjer - ikke mindst for økonomien lægges."

"Sørg for at fortælle en masse historier om, hvad der sker i folkeskolen, således at politikerne har noget konkret at forholde sig til. Vis, hvad I kan på skolerne."

"Vi skal have gjort noget ved, at et stigende antal af de forældre, som ikke tidligere har haft børn i folkeskolen, vælger folkeskolen fra. Vi skal ud lokalt og fortælle om vores gode skoler."

"I en ny rapport fra Undervisningsministeriet om forældres skolevalg ser vi bl.a., at de mange nedlæggelser og sammenlægninger af folkeskoler, der er sket, spiller ind i forældres valg af skoleform ved indskrivningen."

Skolelederforeningen er igen i år synlige på Folkemødet. Claus Hjortdal, formand, og Dorte Andreas, næstformand, deltager i en lang række debatter og engagementer om børn og unge, uddannelse, skole, pædagogik og meget mere. I år sætter vi spot på folkeskolen med tre spændende debatter.

"Vi laver en stor indsats på Folkemødet i år for at søsætte det store projekt 'Folkeskolen. Vores. Hele livet'. Følg med på vores medier."

"Penge er ikke alt, men de er rare at have. Lige nu er forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års kommunale økonomi i gang med de sædvanlige rituelle udmeldinger."

"Tilstrækkelig ledelseskapacitet handler bl.a., om der er tid nok til at nå opgaverne, arbejde strategisk, indgå i ledelsesteamet, være personaleleder og tæt-på i den pædagogiske ledelse."

Det er vigtigt med et vederlagsfrit skoletilbud, så alle børn får muligheden for at vokse op som kloge, nysgerrige og demokratisk sindede borgere i et blandet fællesskab.

"KL skal have faglig ledelse tæt på medarbejderne i tankerne, når de overvejer at spare yderligere på ledelse. Det er ikke en sejr i sig selv blot at nedbringe antallet af ledere. Det er i værste fald et klart selvmål," skriver Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s lederforening og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen i et debatindlæg i Danske Kommuner.

"Lad os få nogle bedre rammebetingelser, tak. Vi skal have et samfund, der lykkes".

Folkeskolen er landets vigtigste samfundsdannende institution. Det skal den også være fremover, så vi sikrer et Danmark med et stærkt fællesskab. Men de senere år er andelen af de, der fravælger folkeskolen, stigende. Den udvikling skal vendes, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.

”Skolestarten i år gav indtryk af øget optimisme, hvor der denne gang var plads til positive historier i medierne, for eksempel omkring åben skole". Men der er et aber dabei, skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner.

Oktober 2016

August 2016

Plenum juni

April 2016

”Det er ikke lige meget, om det er en ’prøve’ eller en ’eksamen’, for i praksis vil det betyde, at nogle elever kan dumpe i folkeskolen. Tilbage vil stå en restgruppe af ikke-egnede unge, der politisk ikke er taget beslutning om, hvad der så skal ske med. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger Claus Hjortdal.

”Det er uholdbart, hvis der reduceres yderligere i skolernes budgetter. Skolerne vil være nødt til at lave projekter og projektansættelser for at få penge til driften – og det er gift for folkeskolen.”

Der er brug for mindre detailstyring og for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, skriver Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen, Holger Bloch Olsen, Skolechef i Roskilde Kommune og Mikael Axelsen, Chefkonsulent i UCC i et debatindlæg i Danske Kommuner.

"Politikere, I kan ikke bare skrue op for ambitionerne og ned for økonomien", skriver Claus Hjortdal i kronikken 'Forsøg på modreform i folkeskolen'. "Mange steder lukker dårlig økonomi og pressede arbejdsforhold luften ud af folkeskolen og reformen".

"Stort pres på både skoleledelse og reform. Glem ikke baggrunden for reformen."

"Jeg skal opfordre politikerne på landsplan og lokalt til at leve op til deres flotte ord om skoleledelsernes afgørende betydning. Mange kommuner har i dag ikke en tilstrækkelig ledelsesbemanding til, at skolen får det ønskede kvalitetsløft," skriver Claus Hjortdal i debatindlæg i Danske Kommuner.

Juni 2014.

April 2014.

Juni 2015.

August 2015.

Oktober 2015.

November 2015

Oktober 2014

November 2014.

"Skoleledere lykkes på trods af pres". Februar 2016.

Det kræver en ekstra indsats, hvis flygtningebørn skal indsluses i landets skoler, lyder det fra Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, der kommer med fem anbefalinger.

Januar 2015.

Marts 2015.

April 2015.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal skriver i en kronik i Politiken 26. april 2014 om skoleledernes nye opgaver i forbindelse med reformen, og hvordan det kan påvirke foreningen.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, slår i en kronik i Jyllands-Posten til lyd for et mere tæt samarbejde mellem lederne på de mange forskellige institutioner i uddannelseskæden.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal peger (21. januar 2015) i en kronik i Jyllands-Posten på tre forhold, der har afgørende betydning for at få succes med skolereformen.

I forbindelse med en stor undersøgelse af medlemmernes ledelsesvilkår 'Skoleledelse i det røde felt', har Claus Hjortdal debatindlægget 'En stærk ledelse i en stærkt skole' i Jyllands-Posten.

Skolelederforeningens ledelse består af formand, næstformand, sekretariatschef samt souschef.