Debat

Under coronakrisen opfandt landets folkeskoler rigtig mange gode, alternative og kreative løsninger i bestræbelsen på at understøtte elevernes læring og trivsel på distancen. Men den vigtigste læring fra det seneste år er, at mindre styring øger omstillingsparatheden. Det skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Altinget.

Ingen skal kunne dumpe sprogprøver i år, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, og Charlotte Holm, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, i et debatindlæg i Altinget. I stedet skal der afsættes resurser til en ekstra sprogindsats på skolerne.

Børn skal have en barndom og ungdom fyldt med leg og læring, og skolen er en af de vigtigste brikker til dette. Vi skal med andre ord finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden, skriver Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, i et debatindlæg i Altinget.

Vi må finde tilbage til den oprindelige intention med skolereformen og væk fra al den styring på mål, midler og resultater, som i stedet blev virkeligheden. Det kan give eleverne en tid fyldt med leg og læring, skriver Dorte Andreas i et debatindlæg i Altinget.

Alt er ikke som før, når eleverne træder over dørtærsklen på mandag. Skolens og de enkelte klassers fællesskab vil være forandrede, og det er det første, som skolerne bør have fokus på. Det skriver Mary Fonden, Børns Vilkår, Red Barnet og Skolelederforeningen i dag i et fælles debatindlæg i Altinget.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

Hvad er kvalitet? Og hvordan får vi ændret tankegangen i folkeskolen, så kvalitet ikke er lig med alt, hvad der kan måles? Hvis Mette Frederiksens frikommuneforsøg skal give længerevarende resultater for folkeskolen, så skal det lykkes for kommunerne at definere kvalitet på en ny måde. Det skriver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i dette debatindlæg, der er bragt i Altinget.

Skolens centrale parter opfordrer Børne- og Undervisningsministeren til et samarbejde om at give den såkaldte ordensbekendtgørelsen - om fremme af god orden i folkeskolen - et eftersyn. Formålet er at sikre de bedst mulige rammer for arbejdet med gode og trygge læringsfællesskaber.

Hvordan oplever lærerne og skolelederne sammenhængen mellem de forskellige digitale ressourcer, lærerne skal bruge? Hvilken indflydelse har skolen på kommunens digitale it-strategi? Hvordan er balancen mellem, hvor meget analoge og digitale ressourcer fylder ? Disse og andre spørgsmål vil Styrelsen for It og Læring under Børne- og Undervisningsministeriet gerne have svar på.

Regeringen ønsker at sætte to kommuner helt fri på folkeskoleområdet i en prøveperiode. Skolelederforeningen peger på, at der er behov for større frihed for alle skoler.

75.000 elever har et for højt skolefravær om året, og det er meget bekymrende, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Regeringen nedsatte sidste år en ekspertgruppe til at vurdere den nuværende 7-trins-karakterskala for at give bud på en ny skala. Det er sket nu med hele fire forslag.

I en fælles henvendelse efterlyser BUPL, Lederforeningen i BUPL, Danmarks Lærerforening samt Skolelederforeningen den samme hurtige adgang til Covid-19-test og svar for pædagoger og lærere som medarbejderne i andre samfundskritiske funktioner.

Claus Hjortdal deltog for nylig i et møde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og forligspartierne samt folkeskolens parter om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. På mødet holdt Claus Hjortdal et oplæg om Skolelederforeningens perspektiver.

"Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona," skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg.

Hvis kommunerne ønsker, eleverne skal blive i folkeskolen og endda trække flere til, skal den lokale tilknytning til forældrene styrkes. Det skriver Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre, og Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, på baggrund af et spareforslag i Aarhus, hvor man vil sammenlægge skoler og kraftigt reducere skoleledelser og skolebestyrelser.

Vi er bekymrede for, at man fejlagtigt tror, at det er skolerne, der ved et quickfix med en indsats fra statsligt niveau kan løse årtiers forfejlede bolig- og socialpolitikker. Det skriver hovedstyrelsesmedlem fra DLF Charlotte Holm og næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas i et debatindlæg, som er bragt i Skolemonitor 7. september 2020.

Antallet af børn, der mistrives og bliver psykisk syge, er kraftigt stigende. En kommende regering bør sætte ind med en ambitiøs handleplan som redningskrans til de tusinder af børn, der risikerer at blive ramt af angst, ensomhed og psykisk sygdom, skriver Børns Vilkår, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Skolelederforeningen i et fælles debatindlæg.

Skolelederforeningen har talt med fire kolleger, som her deler deres erfaringer om at vende tilbage til hverdagen efter at have sendt elever og personale hjem for at hindre smittespredning af Covid-19.

Vi er bekymrede for, at man fejlagtigt tror, at det er skolerne, der ved et quickfix med en indsats fra statsligt niveau kan løse årtiers forfejlede bolig- og socialpolitikker. Det skriver hovedstyrelsesmedlem fra DLF Charlotte Holm og næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas i et debatindlæg, som er bragt i Skolemonitor 7. september 2020.

KL og Lærernes Centralorganisation har netop meddelt, at der efter flere måneders forhandlinger nu forventes enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Rådgivningsgruppe anbefaler at droppe elevplanerne i deres nuværende form og erstatte dem med mere individuelle evalueringsløsninger. En glimrende idé, mener Skolelederforeningen.

"Vi skal ikke tilbage til en underfinansieret og overstyret skolereform med et for stort pres om målinger, afrapporteringer mv. Vi har en fantastisk god folkeskole, og den skal vi fortsat udvikle. Og det skal gøres ved at bruge det bedste fra tiden før og efter Corona," skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg.

Ifølge regeringens og KL’s aftale for kommunernes økonomi for 2021 må kommunerne bruge flere penge på blandt andet skoler – samtidig afsættes penge til at kompensere for coronaudgifter. Skolelederforeningen er opmærksom på, at skolerne bør tilgodeses med kompensationen.

En ny undersøgelse blandt ledere og mellemledere på specialskoler i Danmark kortlægger, hvordan de vurderer, at genåbningens fase I er forløbet. Det viser sig overordnet, at specialskolelederne har oplevet perioden med genåbning som: Overkommelig…

Skolelederforeningen har lavet en stor undersøgelse blandt foreningens medlemmer for at kortlægge, hvordan landets skoleledere vurderer, at en yderligere genåbning af folkeskolerne kan ske. Undersøgelsen viser også, hvordan skolelederne har oplevet perioden med genåbning af skolerne for 0.-5. klasse.

Regeringen har nu nedsat en ekspertgruppe, som til efteråret skal komme med bud på en erstatning for den nuværende 7-trins-karakterskala.

I Skolelederforeningen ønsker vi et skift fra styring og kontrol til tillid og engagement.  Vi efterspørger rammer, tid og ressourcer til at levere god skoleledelse - og vi peger blandt andet på et stærkt behov for afbureaukratisering og øget lokal frihed for alle folkeskoler. I den forbindelse har vi til brug i de lokale foreninger udarbejdet et dialogpapir om styring af folkeskolen.

Eleverne i folkeskolen bliver ikke nødvendigvis dygtigere, fordi deres lærere har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Det konkluderer en ny rapport fra VIVE.  Skolelederforeningen påpeger, at uddannelse i linjefag er én af flere faktorer, som har betydning for elevernes læring.

Skolelederforeningen har skaffet et medlem en godtgørelse i en sag, hvor vedkommendes ansættelseskommune gik i pressen med urigtige detaljer omkring en indgået fratrædelsesaftale.

”Det er uheldigt, at klassekvotienten stiger, når man ikke samtidig har sikret en økonomi i folkeskolen, så vi kan håndtere de store klasser på bedste vis.”

Der er indgået forlig mellem Nyborg Kommune og Skolelederforeningen i sagen om en skoleleder i Nyborg, der for ca. et år siden blev udsat for en undercoveragent med falsk id-kort og skjult kamera, hyret af Nyborg Kommune. Forliget betyder en undskyldning fra kommunen og en kontant bod til lederen på 35.000 kr.

Blandt en række forslag til omprioriteringer i Finanslov 2020 ville regeringen tage knapt 3.000 kr. pr. elev i driftstilskud fra friskoler og private grundskoler. Ifølge forslaget ville det frigøre 0,3 milliarder kr. årligt, som ifølge finansministeren skulle komme folkeskolen til gode.

”Som det er lige nu, er de nationale test for usikre, så på den baggrund er det udmærket, at regeringen lægger op til at nytænke testene. Men på skolerne har vi behov for et pædagogisk værktøj, så vi kan identificere udfordringer hos eleverne, og så vi har en føling med, hvor vi er i forhold til den nationale standard. Så herfra er det ’ja tak’ til et validt pædagogisk testredskab.”

I forbindelse med den verdensomspændende event ”Break for Climate” fredag den 27. september bakker vi i Skolelederforeningen sammen med DLF op om vigtigheden af debat om klimaet. Vi opfordrer derfor skolerne til at bruge eventen som anledning til, at sætte fokus på klima i undervisningen. - vi opfordrer ikke til at deltage i en strejke.

”Vi skal starte med at finde ud af ’hvorfor måler vi?’, og så skal vi lave testen, så den understøtter glæden og fagligheden for eleverne i folkeskolen.” Det sagde Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ved en konference om nationale test tidligere i dag (3. september 2019), som Formandskabet for Rådet for Børns Læring var vært for.

”I Skolelederforeningen går vi ikke ind for at tildele lærere og skoleledere egentlige magtbeføjelser. Men vi er enige i, at vi skal have en juridisk afklaring på, hvordan vi kan håndtere det, når elever er udadreagerende - uden at ledere og lærere risikerer at miste stillingen,” siger Claus Hjortdal som kommentar til DF's ønske om at give lærerne magtbeføjelser til lettere at håndtere konflikter med voldelige elever.

I et fælles indlæg i Politiken Skoleliv i dag slår lærerformand Anders Bondo Christensen, skolelederformand Claus Hjortdal og forældreformand Rasmus Edelberg ikke kun til lyd for, at besparelserne i folkeskolen må stoppe. Ja, hvis vi vil fortsat vil have et frit og lige skoletilbud for alle af høj kvalitet, må der investeres!

Skolelederforeningen har i fællesskab med Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre sendt en fælles mail til undervisningsministeren og forligskredsen om folkeskolen omkring validiteten af de nationale test.

Antallet af børn, der mistrives og bliver psykisk syge, er kraftigt stigende. En kommende regering bør sætte ind med en ambitiøs handleplan som redningskrans til de tusinder af børn, der risikerer at blive ramt af angst, ensomhed og psykisk sygdom, skriver Børns Vilkår, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Skolelederforeningen i et fælles debatindlæg.

Skolelederforeningens formand håber på en grundig debat om, hvad de nationale test skal bruges til.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber peger på syv veje, der kan styrke skolen som et sted, hvor børn lærer om digitale teknologier og digital dannelse.

Efter kritisk evaluering skal en række fagfolk nu undersøge muligheder for at lave læreruddannelsen om, styrke fagligheden og eventuelt gøre den til en femårig kandidatuddannelse.

Skolelederforeningen er tilfreds med, at det er lykkedes at få et bredt forlig omkring ændringer af folkeskoleloven. Foreningen forstår dog ikke timingen og havde hellere set, at man havde afventet det omfattende og oprindeligt aftalte følgeforskningsprogram.

”I Skolelederforeningen ønsker vi, at alle folkeskoler skal have mere selvbestemmelse – og ikke kun 75 skoler,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som en kommentar til, at undervisningsminister Merete Riisagers (LA) nu vil give 75 skoler mulighed for at blive selvstyrende.

Skolelederforeningen tager stærkt afstand fra, at Nyborg Kommune har iværksat kontrolforanstaltninger i form af skjulte videooptagelser af en skoleleder på en lokal folkeskole.

”Både forældre og skole er i dag vant til at kommunikere digitalt, og vi ser ikke et behov for at nedlægge den digitale kommunikationsform og erstatte den med den gamle kontaktbog. I stedet bør vi se på, hvordan man på den enkelte skole kan tilrettelægge kommunikationen, så hverken forældre, elever eller personale presses," siger Skolelederforeningens næstformand Dorte Andreas som en kommentar til, at regeringens stresspanel anbefaler at lukke Forældreintra og sætte loft over antallet af forældrearrangementer.

Lad alle folkeskoler bestemme mere selv, så lederne sammen med medarbejdere og forældre kan sikre, at eleverne trives og bliver så dygtige som muligt, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Politiken.

DLF har fået medhold i den såkaldte Erik Schmidt-sag. Sagen omhandlede hvorvidt lærer Erik Schmidts ytringer, på et møde på sin skole i 2014, var berettiget til en tjenstlig advarsel. Det mente Østre Landsret, i modsætning til byretten, ikke.

Skolelederforeningen er skeptisk over for nyt lovforslag om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Lovforslaget, som er tænkt til at bidrage positivt til en mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret undervisning i udskolingen, vil desværre få den modsatte effekt, mener Skolelederforeningen.

Skolelederforeningen forholder sig i et høringssvar meget kritisk over for regeringens forslag om obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Sprogstøtten bør gives som en hjælp – og ikke som en straf, mener foreningen.

Hvis kommunerne ønsker, eleverne skal blive i folkeskolen og endda trække flere til, skal den lokale tilknytning til forældrene styrkes. Det skriver Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre, og Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, på baggrund af et spareforslag i Aarhus, hvor man vil sammenlægge skoler og kraftigt reducere skoleledelser og skolebestyrelser.

FORUM – for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse afholder debat om politik og offentlig ledelse. Formålet er blandt andet at se nærmere på, hvordan dilemmaet mellem politik og drift kan håndteres. Mød Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, som er en af dagens oplægsholdere.

”Det er den forkerte vej at gå. Vi bør ikke nære mistilliden, men i stedet opbygge tilliden,” skriver Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, og Claus Hjortdal, Skolelederforeningen, i et fælles debatindlæg om regeringens udspil til en ghettoplan.

'Hvis folkeskolen ikke fandtes … så ville vi have endnu større social ulighed – så ville det være ens sociale baggrund, der ville være afgørende for ens muligheder for uddannelse.' Sådan lyder ét af budene på årets Folkemøde, hvor vi satte fokus på folkeskolens betydning for hver enkel af os og for samfundet.

"Som skoleledere var det af lønmæssige grunde, at vi valgte at gå med i konflikten. Ét er, at vi i forvejen har meget pressede arbejdsbetingelser - det viser den nye, store vilkårsundersøgelse med al tydelighed. Noget andet er, at de offentlige arbejdsgivere ved OK'18 lagde op til økonomisk tilbageholdenhed og en markant lavere offentlig lønudvikling fremover."

”Vi kan som skoleledere være tilfredse med aftalen, som giver en fornuftig lønstigning. Der bliver ca. 6,82 procent til generel lønstigning over perioden, hvilket sikrer reallønnen”, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Skolelederne oplever, at stadig flere nationale og kommunale styringstiltag forringer deres muligheder for at lede. Det skriver Katrine Thomsen, sekretariatschef i Skolelederforeningen, i denne analyse.

"Vi har dokumenteret, at skolelederne arbejder mange flere timer om ugen, end de er forpligtiget til. Ja, I knokler. Det påvirker selvfølgelig jeres oplevelse af, om I har rimelige vilkår og får løn som forskyldt. Derfor kan vi heller ikke som ledere leve med overenskomster, der giver reallønsnedgang eller andre forringelser af vores arbejdsvilkår".

"Vi ønsker en aftale fremfor en konflikt. Men vi ønsker blandt andet at signalere til arbejdsgiverne, at det løntilbud, de har fremsendt, ikke er godt nok", siger Claus Hjortdal, som i denne video uddyber baggrunden for, at også skolelederne deltager i konflikten, ligesom Claus Hjortdal giver sin vurdering af perspektiverne.

"På skolerne skal vi tage det alvorligt. Skolen er der, hvor vi sætter hele grundopdragelsen ind i den sociale kontekst. Hvor vi taler med eleverne om, hvad er er rigtigt og forkert og hvilke konsekvenser, det kan have," siger Claus Hjortdal om skolens rolle i forebyggelse af ulovlig billeddeling blandt børn og unge.

"For skolens del må vi gøre en fornyet indsats for at koble uddannelse og dannelse. Hos os er de unge samlet og kan sammen skabe fælles værdier. VI skal oplyse og forebygge. Vi må være OBS på, hvad der sker, undgå at det gentager sig, og aktivt forberede eleverne på, at handlinger har konsekvenser. Så de lærer det i tide."

I et debatindlæg i Danske Kommuner opfordrer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, de ny- og genvalgte kommunalpolitikere til at skabe stabilitet om landets folkeskoler og understøtte dem.

"Sørg for at fortælle en masse historier om, hvad der sker i folkeskolen, således at politikerne har noget konkret at forholde sig til. Vis, hvad I kan på skolerne."

"Forhandlingerne om fremtidens voksen- og efteruddannelse kan komme til at gøre en forskel for både nuværende og kommende generationer ved at tage fat i dette problem og forpligte alle omkring bordet til at gøre, hvad man kan. Flere voksne skal lære at læse."

"Desværre er KL-udspillet kendetegnet ved at have fokus på, hvad det er, skolerne og lærerne bør gøre – og ikke på, hvad der kan gøres med en sammenhængende, fælles indsats på alle niveauer", skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner om KL’s nye udspil 'Godt på vej – mod uddannelse og job'.

I Skolelederforeningen er vi glade for de 500 millioner kroner til udsatte børn og unge. Det er der bestemt et behov for. Vi – og andre – har dog også udtalt os kritisk om puljens udmøntning og mener fortsat ikke, at det er den bedste langsigtede udnyttelse af ressourcerne.

"KL skal have faglig ledelse tæt på medarbejderne i tankerne, når de overvejer at spare yderligere på ledelse. Det er ikke en sejr i sig selv blot at nedbringe antallet af ledere. Det er i værste fald et klart selvmål," skriver Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s lederforening og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen i et debatindlæg i Danske Kommuner.

Folkeskolen er landets vigtigste samfundsdannende institution. Det skal den også være fremover, så vi sikrer et Danmark med et stærkt fællesskab. Men de senere år er andelen af de, der fravælger folkeskolen, stigende. Den udvikling skal vendes, skriver Claus Hjortdal i en kronik i Jyllands-Posten.

”Skolestarten i år gav indtryk af øget optimisme, hvor der denne gang var plads til positive historier i medierne, for eksempel omkring åben skole". Men der er et aber dabei, skriver Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner.

”Skolestarten i år gav indtryk af øget optimisme, hvor der denne gang var plads til positive historier i medierne. Et eksempel er åben skole, hvor det i stigende grad lykkes at inddrage omverdenen i undervisningen og skabe nye læringsmuligheder med lokalsamfundet, erhvervsliv, foreninger og så videre,” skriver skolelederens formand, Claus Hjortdal i et debatindlæg i Danske Kommuner.

”Det er ikke lige meget, om det er en ’prøve’ eller en ’eksamen’, for i praksis vil det betyde, at nogle elever kan dumpe i folkeskolen. Tilbage vil stå en restgruppe af ikke-egnede unge, der politisk ikke er taget beslutning om, hvad der så skal ske med. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger Claus Hjortdal.

”Det er uholdbart, hvis der reduceres yderligere i skolernes budgetter. Skolerne vil være nødt til at lave projekter og projektansættelser for at få penge til driften – og det er gift for folkeskolen.”

Der er brug for mindre detailstyring og for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, skriver Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen, Holger Bloch Olsen, Skolechef i Roskilde Kommune og Mikael Axelsen, Chefkonsulent i UCC i et debatindlæg i Danske Kommuner.

"Politikere, I kan ikke bare skrue op for ambitionerne og ned for økonomien", skriver Claus Hjortdal i kronikken 'Forsøg på modreform i folkeskolen'. "Mange steder lukker dårlig økonomi og pressede arbejdsforhold luften ud af folkeskolen og reformen".

"Jeg skal opfordre politikerne på landsplan og lokalt til at leve op til deres flotte ord om skoleledelsernes afgørende betydning. Mange kommuner har i dag ikke en tilstrækkelig ledelsesbemanding til, at skolen får det ønskede kvalitetsløft," skriver Claus Hjortdal i debatindlæg i Danske Kommuner.

Det kræver en ekstra indsats, hvis flygtningebørn skal indsluses i landets skoler, lyder det fra Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, der kommer med fem anbefalinger.

Skolelederforeningen peger på tre områder, hvor der er brug for politisk stillingstagen.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal skriver i en kronik i Politiken 26. april 2014 om skoleledernes nye opgaver i forbindelse med reformen, og hvordan det kan påvirke foreningen.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, slår i en kronik i Jyllands-Posten til lyd for et mere tæt samarbejde mellem lederne på de mange forskellige institutioner i uddannelseskæden.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal peger (21. januar 2015) i en kronik i Jyllands-Posten på tre forhold, der har afgørende betydning for at få succes med skolereformen.

I forbindelse med en stor undersøgelse af medlemmernes ledelsesvilkår 'Skoleledelse i det røde felt', har Claus Hjortdal debatindlægget 'En stærk ledelse i en stærkt skole' i Jyllands-Posten.

Det kræver en ekstra indsats, hvis flygtningebørn skal indsluses i landets skoler, lyder det fra Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, der kommer med fem anbefalinger.